fredag, februar 27, 2009

It's a piece of cake...


En af mine rigtig gode bekendte fra klatreklubben fylder 30 år i dag. Hun ønskede sig en kage, men ville ikke ha' noget fint og fancy, bare sådan lidt lagkage-agtigt, så jeg lavede denne


En almindelig rund kage fyldes og smøres op helt på traditionel vis. Når smørcremen (jeg brugte Italiensk Marengssmørcreme) er blevet hård efter en halv til en hel time tid i køleskabet, skæres et stykke kage ud af kagen og flyttes over på et stykke kagepap klippe i facon. Skærefladerne smøres op og kagerne sættes på køl igen.

Til overtrækkes indfarves sugarpaste i samme farve som kagebundene og fyldet (eller hvad man nu har lyst til). Når kagen skal overtrækkes starter du med at overtrække skærefladerne med en bred strimmel af det "kage-farvede" sugarpaste. Herefter limer du strimler af "fyld-farvet" sugarpaste på skærefladerne. Herefter overtrækkes kanten omkring kagen med en strimmel der har samme højde som kagen. Til sidst ruller overtrækkes toppen, jeg brugte kageformen som skabelon og lagde lidt til som jeg skar i bløde buer. Herefter var der kun den egentlige dekorering tilbage... It's a piece of cake.

torsdag, februar 26, 2009

I køkkenet.

I dag stod jeg her i mit trange midlertidige kælderkøkken mellem bunker af vasketøj, der trænger sig på, og bagte lagkagebunde til morgendagens kage.


Om alt går vel står jeg her, i det nye lyse og luftige køkken med oceaner af bordplads, om en god månedstid... i weekenden bliver der lagt klinker på gulvet og i slutningen af næste uge kommer maleren og sparter, filter og maler.


Jeg har fået en del henveldelser vedrørende almindelige lagkagebunde, og ja, man kan sagtens bruge købebunde, men det er altså både let og forholdsvis hurtigt at bage dem selv, og der er altså stor forskel.

Opskriften finder du her og er din form større eller mindre så kan du altid omregne opskriften.


Jeg lader som regel æggene ligge ude et par timer, hvis jeg har tid, men om det egentlig gør en forskel aner jeg ikke.

Når du skal bage lagkagebunde, kan du (hvis du er doven som jeg) bage dem på en gang som en hel kage. Det gør jeg altid, man skal bare huske at lade være med at smøre formen på siderne.


Lad kagen køle af i formen og skær den i bunde når den er hel kold. Hvis toppen er lidt ujævn så skær den af , eller brug den som det midterst lag i kagen.

tirsdag, februar 24, 2009

Hu-hej hvor det går...

Indlæggene er få og korte i øjeblikket, men vi lever og har det godt. Ombygningen skrider planmæssigt frem, der produceres ind i mellem en kage eller to og jeg får løbet mine 2-3 ture hver uge. Alt er godt, jeg mangler bare nogen gange lidt timer i døgnet, synes tiden går alt for stærkt...

I dag er det fastelavn og dermed også pandekagedag. Her i huset har der ikke været pandekager på programmet for jeg har tilbragt aftenen på køreteknisk-anlæg på ryggen af den her


Og nøj, hvor er det sjovt. Jeg smiler endnu, - fra øre til øre og glæder mig til næste køretime på to hjul.

lørdag, februar 21, 2009

Fastelavn er mit navn

Boller er det ikke blevet til (endnu, måske i næste uge) men kage til naboen, der skal have den med til fastelavnsfest.


Indholdet er chokoladekage og italiensk marengssmørcreme med vanille, en børnevenlig klassikker.

torsdag, februar 19, 2009

Sportsidiot...

Her i huset ses der meget sport i tv, men det er hverken husbonden eller Myndlingen, der sidder klistret til skærmen når der er fodbold, formel 1, håndbold, NFL, cykelløb, skihop, tennis, roning, atletik eller boksning på programmet.

Aftenens UEFA-cup kamp skal jeg dog se i Parken, så jeg må hellere finde det varme tøj frem...


Nu håber jeg så bare, at Byens Hold kan gøre det lige så godt, som de rød/hvide AaB'ere gjorde det i går.

tirsdag, februar 17, 2009

Status

på ombygningsprojektet her 6 uger efter vi startede...


3. januar blev det gamle køkken brækket ned, gulvet brækket op og væggen mellem det gamle køkken og entreen fjernet.


I ugerne efter blev alt strøm i hele underetagen trukket om. Der blev boret nye huller til afløb og vandrør og varmen fra "kælder til kvist" blev lagt om...


Første uge i februar blev der lagt isolering og armeringsnet... Vi sparede i øvrigt omkring 3000 kr. ved at bestille det i Esbjerg via internettet...


Så blev der trukket rør til gulvvarmen. Da vores gulvvarme er fjernvarmebasseret og vandet derfor er ekseptionelt varmt, skal det være kobberrør, og de er dyre skulle jeg hilse og sige...


Her i weekenden er der så blevet støbt gulv. Jubiiiiii nu går det for alvor fremad. Sidst på ugen går tømreren igang med at bygge de nye vægge...

Jeg har bestilt køkken og hvidevarer til levering i uge 11, og inden da skal der bygges vægge, sættes stikkontakter op, filtes og males og ikke mindst lægges klinker på gulvet. Måske jeg skulle se at få bestilt dem...

torsdag, februar 12, 2009

På langs...



I stedet for at forberede og fremvise skønne eksempler på kager og andet sødt til Valentines dag på lørdag, ligger jeg underdrejet på sofaen med te i kage-kruset og lommetørklæder og gajoler indenfor rækkevidde.

tirsdag, februar 10, 2009

Jeg skulle bare lige...

Kender I det, man smutter lige forbi en bestemt butik, med et helt enkelt og defineret ærinde... i lørdags var jeg et smut i Lyngby. Jeg havde flere ærinder, der krævede specialbutikker og de findes i rigt mål i området omkring Lyngby Hovedgade. Hos Fru Hurup skulle der provianteres te, for hun forhandler Kusmi i løs vægt. Fru Hurup har også mange andre skønne sager og da jeg kom ind af døren, var der fuld gang i dekorering af de fineste cupcakes. Fruen er nemlig forhandler af Wiltons produkter og havde fået besøg af selveste Specialkøbmanden, der stod og viste kunderne, hvor let det er, at få en cupcake til at ligne en million...


Så var det jo, at jeg ikke kunne holde min mund... og pludselig faldt i snak med fruen, og nu ser det ud til at vi i løbet af den nærmeste fremtid kan afholde kurser i dekorering af cupcakes i Lyngby. Selvfølgelig med produkter fra Wilton, så jeg skal lige selv have prøvet dem af...


Så mit lille smut til Lyngby tog lige lidt længere tid end planlagt, men jeg nåede det hele alligevel. Hvis du er i nærheden, så er Fru Hurup bestemt et besøg værd...

torsdag, februar 05, 2009

At geare ned...

Er nok noget af det, der falder mig aller sværest, det er lige så svært som at bede mig om, at have tålmodighed med noget... Jeg lever er et impulsivt og passioneret menneske, ikke bygget til at tage den med ro, eller at skabe orden og stuktur. Ikke helt uproblematisk man lider af en sygdom som fibromyalgi, men jeg prøver, og ender ofte med at få sat alt for mange skibe i søen på en gang...

De sidste par uger har været hårde, jeg har været små sløj, haft mange kager og et enkelt kursus. Husbonden har haft travlt både med arbejde og ombygningen, og så var han også afsted på kursus sidste weekend. Og for at det ikke skal være løgn, kom jeg for en månedstid siden til at sætte mig endnu et mål, jeg skal nå i løbet af de kommende måneder; jeg har meldt mig til BT's kvartmarathon i april, og det betyder at jeg skal øge løbetræningen betragteligt. Samtidig med at vi bygger om og jeg er gået i gang med det der kørekort til motorcykel...

Men det går, jeg trækker vejret, prøver at nøjes med et skridt af gangen, skaber orden i bunkerne, får styr på tankerne og når det hele bliver for meget, så smækker jeg en cd i anlægget eller en film i dvd'en, hækler eller strikker lidt, løber en tur eller læser en bog... I øjeblikket har jeg gang i fire for selvfølgelig kan jeg ikke nøjes med en.


Ombygningen skrider i øvrigt stille og roligt fremad... vi er nu nået så langt at man faktisk kan se, at der er sket noget. Alt støm er trukket om, kabler er fræset i væggen, der hvor det er nødvendigt, radiatorer er taget ned, varmen til kælderen lagt om, og der er gjort klar til gulvvarmen...

mandag, februar 02, 2009

Jeg lever endnu

det går bare lige lidt stærkt i øjeblikket...

Vi ses når jeg har fået trukket vejret ned i maven igen.