Vi passer hus, hunde og heste på Fyn. Og vi nyder det. Selvom jeg havde lidt politisk arbejde i løbet af ugen, så har der også været tid til langsomme morgener, ture ud i det blå, gæster osv.
I dag var menuen fransk inspireret med grillet tun on-the-side.
I morgen sender vi heksen til Bloksbjeg og håber på tørvejr mens jeg holder min første båltale.
Der hvor jeg bor, har vi et fælleshus. I fælleshuset er der fællesspisning et par gange om ugen. I går var det mig og 8-9 af mine naboer der stod for at bespise omkring 75 personer. Menuen stod jeg for, og det er lang tid siden jeg besluttede at vi skulle møde foråret på fransk. Vi skulle med andre ord lave coq au vin med salat af grønne bønner og soltørrede tomater i senneps-vinaigrette og tarte au citron.
Indkøbene var outsourcet til en af naboerne, da jeg var til kommunalpolitisk topmøde i Aalborg torsdag og fredag og derfor først var hjemme fredag eftermiddag. Da jeg landede hjemme fredag var det derfor straks afsted til fælleshusets køkken, hvor naboer og råvarer stod klar.
Julen er båret ud. Hos de fleste. Ikke hos os, hvor den, traditionen tro, får lov til at blive boende til Hellig Tre Konger. Men den sidste rest af julemaden er fortæret i dag. I asiatisk og grøn forklædning, for jeg trængte sådan til noget andet end fed dansk julemad.
Rigtig meget mad handler - som så meget andet - om forarbejdet. Således også saucerne. Egentlig er det lidt underligt for mig at skrive dette indlæg, for de der kender mig ved, at jeg ikke er et "sovse-menneske" og dog. For findes der noget bedre end en god fed rund og alligevel skarp bearnaise. Det skulle da lige være være kødsovsen. Sådan en langtidssimret en med tydelige tråde tilbage til det italienske køkken. Sådan en, der vel rettelig burde kaldes for ragu eller sugo, hvis den er uden kød.
En af hemmelighederne ved både bearnaisen og kødsovsen er netop forberedelsen. Hvor det til bearnaisen handler om eddike, vin, løg og estragon der koges ind til essens. Så er hemmeligheden bag kødsovsen sofrittoen (på fransk mirepoix). Basen af finthakkede gulerødder, blegselleri og løg (jeg havde kun røde, men du kan sagtens bruge almindelige) i forholdet 3-2-1.
Efter jeg forleden skrev om den sunde snack spurgte flere efter en opskrift på min hjemmelavede humus. Og det gav mig faktisk både lidt panderynker og grå hår. For som så mange andre gange når jeg går i køkkenet, så bruger jeg ingen opskrift, men "føler" mig frem. I min humus er der dog altid:
Kikærter
Hvidløg
Tahin
Spidskommen
Citronsaft (eller lime, hvis jeg ikke har citroner)
Salt
Olivenolie
Det der gav mig grå hår og panderynker var forholdet mellem de enkelte ingredienser. Og jeg aner det ikke. Jeg koger gerne en hel pose kikærter af gangen (det er vel 500 g i tørvægt) og deler den som regel i 3-4 portioner, som jeg fryser ned, hvis ikke jeg skal bruge dem med det samme. Hvor meget hvidløg kommer an på feddenes størrelse og friskhed. Men til 1/3 pose kikærter bruger jeg vel 2-3 store fed. Og 1-2 spsk. tahin. Spidskommen, salt og citron/lime til det smager rigtigt og olie til konsistensen er blød og cremet.
Jeg kører massen i min foodprocessor, men i mellemøsten ved jeg at man flere steder rører humus i hånden. Det kræver blot at kikærterne er kogt mere end møre. Så hvis du vil forsøge dig på den autentiske håndholdte måde, skal ærterne nok koge noget længere end de ca. 40 min. jeg plejer at koge mine.
Det er fredag og jeg glæder mig til at skyde weekenden i gang med middag på Asador efterfulgt af koncert med Søren Huss.
Jeg har glædet mig længe. Både til middagen og koncerten. Og efter at have et billeder og læst med hos Mira glæder jeg mig endnu mere.
At cykelsønnen og hans skønne kæreste også skal til koncerten gør mig ikke det mindste, jeg glæder mig til at se dem.
God weekend til dig og dine.
Hvis du skærer bacon ordner jeg svampe og skyller spinat... oven i røg et par hakkede blommetomater og lidt nykogt frisk pasta. Det hele blev vendt med et par sammen piskede æg og lidt revet ost, og så var der mad.
og så sidder man der, og bliver nærmest overrasket over, at der også i dag skal mad på bordet... gad vide om jeg nogen sinde får så meget overskud eller struktur på min tilværelse, at jeg får planlagt den slags. Altså planlagt som i madplaner og noget...
Nå men, køleskabet rummede kartofler, selleri, soltørrede tomater, oliven, revet ost, fennikel, æbler og bacon. Så på indkøbssedlen blev skrevet hakket kalv og flæsk, æg og porre. Hvad det endte med? Jo, det blev såmænd til kartofler, selleri og porrer i fad med lidt revet ost og godt med salt og peber, bacon omviklet farsbrød med porrer, soltørrede tomater og hakkede oliven og dertil en salat af tyndt skåret fennikel, æblebåde og fint snittet porrer vendt med en aromatisk dressing af lidt god olivenolie, lidt balsamisk eddike, et skvæt sirup og så lige lidt fra krydderihylden.
I går aftes var vi ude at spise, vi var - som faste kunder - inviteret til:
Vi er hjemme igen efter et par forrygende uger på to hjul. Vi har handlet og provianteret til aftenens måltid, der ikke skal laves på trangiaet med dets let begrænsende udfordringer.
Til gengæld gider ingen af os rigtig stå i køkkenet. Pizza, burger og andet "junk" er ikke en mulighed i dag, så vi købte lidt friske grønne forsyninger, en pakke af de gode pølser og et godt brød og om lidt er det hele færdigt på grillen.
I går havde vi gæster til middag, det er lang tid siden vi sidst havde middagsgæster uden, at der var en en "årsag".
Jeg nød at planlægge middagen, nød at handle ind og nød at nusse rundt i mit køkken. Jeg er så glad for det rum, som jo faktisk er hele underetagen af vores hus, alt virker, intet har været overladt til tilfældighederne. Det er en daglig glæde at opholde sig i rummet, at sætte kanden under Quookeren og have friskbrygget kaffe eller te på et øjeblik. At tænde for det nærmest lydløse emfang, at kunne se og overskue råvarerne i kolonialskufferne. At kunne komme til alt porcelænet uden at skulle flytte stabler af tunge tallerkener eller andet først. At kunne have den bærbare stående på bordet ved siden af mig mens jeg snitter og hakker, uden at den er i vejen. Som I alle sagde, - det var værd at vente på!
Nå, men det var den der middag vi kom fra. Der var svinekam med sværd på bud og spidskålene og de små nye kartofler var flotte, så det blev hovedingredienserne i aftenens måltid. Dessert skulle der jo også til og det bugnede med de flotteste bær i grøntafdelingen, så de kom med hjem.
Aftenens menu blev således: weber grillet svinekam med sprød sværd hertil små nye lune kartofler vendt i lidt god olivenolie sammen med blå birkes, rødløg, persille og grofthakkede hasselnødder hertil letdampet gratineret spidskål. Desserten bestod af lagkagebunde lagt sammen med en fed mascarponecreme og en blanding af jordbær, brombær, hindbær og blåbær. Kanten fik en strimmel marcipan til at holde sammen på de gode sager.
Det blev en hyggelig aften og vi sad længe i krogen omkring det store bord.
Anarkisten har været i København sammen med bedstevennen i dag og de sluttede besøget her ude hos mig i den aller aller yderste udkant af København også kaldet Vestegnen.
Og hun havde gaver med, - skønne gaver, kun til mig...
Nu er det jo sådan at Anarkisten er ret ferm i et køkken, og det kan godt gi' lidt præstationsangst... Heldigvis havde hun tilbragt en del af dagen på La Glace, så jeg behøvede ikke at diske op med kage , men kunne koncentrere mig om maden og samværet med to herlige mennesker.
Så efter et par timer med snak, grin, te, jordbær og bastogne kiks på terrassen med udsigt til "dræberrosen" serverede jeg Nigellas langtidsstegte kylling med pesto kartofler og en skøn blandet sommerpræget salat til. Salaten måtte jeg dog ha' hjælp til, - eller dvs. Anarkisten mente der skulle fetaost i, så det kom der, måske et par forårsløg også burde have fundet vej i skålen.
Vi hyggede os så meget, at ingen af os tænkte på at tage billeder af maden, før det var for sent, så her kan I se resterne af salaten, der indeholdt: spæde salatblade, frisk bælgede ærter, friske hindbær og blåbær samt pinjekerner og fetaost.
Således mætte af mad og de mange indtryk fra storbyen kørte jeg to trætte jyder til toget. Og da jeg kom hjem, havde min skønne husbond taget opvasken.
