Jeg stor nyder, at foråret tilsyneladende er ved at få fat. Nyder at solen skinner ind gennem persiennerne og laver striber på væggen og min kind om morgenen, når jeg vågner. Nyder at sidde i en solstråle med en kop kaffe og mærke det prikke i den blege vinterhud. Jeg elsker den transformation, der ligger i overgangen fra vinter til forår, synes det er forunderligt, at alt hvad der tilsyneladende var dødt vågner til live igen. Det giver mig energi, og dét har jeg brug for i øjeblikket, hvor jeg har meget om ørerne og det hele går lidt stærkt, og for at det ikke skal være løgn så har min krop besluttet sig for at give fibromyalgien plads til også at rumstere... Det synes jeg egentlig ikke lige jeg har brug for.
Selvom fibromyalgien stikker sit grimme og dumme ansigt frem i disse dage, så har jeg ved siden af mit arbejde i kommunalbestyrelsen fundet tid og overskud til at lave et par kager. En af mine venner arbejder på Basen, som skal have nyt logo mm. Det skal selvfølgelig fejres med kage, så jeg fik et smugkig, så de kunne få en kage, der matchede det nye logo, som endnu ikke er at finde på nettet... Kagen indeholder den skønne og fede chokolade mudcake og en frisk hindbærfromage.
Udover politikken så er der også kurserne hos FOF, som er en stor succes. Jeg er elsker at undervise, elsker at give min viden videre, vise at det slet ikke er så svært, og at man med få virkemidler kan løfte en almindelig kage til nye højder, - i hvert til fald på det ydre plan. FOF havde generalforsamling i går, og ville gerne have et "sødt punktum". Indholdet er det samme som i kagen til Basen, både fordi det er en rigtig god smagskombination, men også fordi det var det letteste for mig.
I dag var det så meningen, at jeg skulle holde modelleringskursus på FOF, men fibromyalgien og en spirende influenza (eller noget der ligner) har sat mig skak-mat - så der må findes en ny kursusdato. Nu ligger jeg så her på sofaen, med hævede, brændende, smertende, dumme fingre. Ømme og usamarbejdsvillige skuldre og en værkende ryg for ikke at tale om de tåbelige ben og fødder, der ikke lystrer og bare gør ondt. Oven i hatten har jeg hovedpine, kløende øjne og en varm pande... Jeg er en ynk!
