Helt enkelt

Det er ikke altid der skal så meget til. Lidt fondant, lidt royal icing, lidt glimmer og et par sølvkugler og så en portion honningkagedej og et par udstikkere eller tre. Snefnuggene har fået hul i en af takkerne, så de kan hænge på juletræet, hvis de altså holder så længe...

Honningkagedejen er i øvrigt af den lette slags. Tidligere har jeg købt dejen hos bageren i Christiansfeld, men den mulighed eksisterer vist ikke længere. Og da jeg ikke har en afprøvet opskrift og ikke har verdens største overskud, så blev det her altså løsningen. Og den er helt okay, når jeg selv skal sige det.

Jeg har lyst til jul.

Det er egentligt underligt som tingene kan vende. Siden jeg blev syg, mine børn blev store (okay voksne så) og min mor døde, har det været så som så med julehumøret.

De sidste par dage har jeg flere gange taget mig selv i at synge med på de julessange jeg har sat på anlægget for ikke at tale om juletræet der er indkøbt og de første julekugler, der hænger og gør sig til i køkkenvinduet. Og jeg har lyst til mere. Til kager og konfekt og appelsinmarmelade og gløgg, glitter og glimmer og flitterstads. Jeg har med andre ord lyst til jul.

Lysets fest

Det år jeg gik til konfirmationsforberedelse var jeg luciabrud i kirken. Med krans og levende lys på hovedet og i hånden. Jeg havde stearin i håret flere dage bagefter og var under hele optoget panisk angst for, at der skulle gå ild i mit hår.

Jeg kan ikke huske om vi fik luciaboller dengang. Faktisk husker jeg ikke ret meget andet en afternes ved symaskinen for at sy den hvide kjole/dragt og så angsten for, at mit hår skulle brænde.

Nå, nu var det faktisk ikke ungdomsminder og grundangst jeg ville fortælle om, men om den svenske skik med at bage til lysets fest. Sidste år var kæresten og jeg i Lund den første weekend i december og vi spiste lussekatter til vi revnede. Og da jeg kom hjem bagte jeg en kæmpe portion, der forsvandt som dug for solen. Så i år har jeg slået et lidt større brød op, so to speak... og de kan sagtens fryses

Nu er der jo tale om en svensk tradition, så jeg tør ikke andet end lade hæveklædet matche indhold og tradition...

Enkelte og dobbelte lussekatter penslet og klar til en tur i varmen...

Man skal ikke lade dem ligge ubevogtet for længe...

Hvis du skulle få lyst til at synge lucia-sangen er den lige her, i den version, jeg sang, dengang i kirken for rigtig mange år siden...

Midt i den mørke nat
Lysene brænder.
Du bære lyset frem
I dine hænder.
Kom i det hvide skrud.
Mildt du os maner.
Glæden vi aner.
Budskab du bringer med
Budskab om julefred.
Santa Lucia, Santa Lucia.

Trolddom og mørkets magt
Dit lys betvinger,
Kærternesstærke vagt
Fred til os bringer.
Ved lysets skær
Vej vi skal finde,
Du er os alle kær,
Skønne præstinde.
Budskab du bringer med,
Budskab om julefred,
Santa Lucia, Santa Lucia.

Det' sørme - det' snart...

 

I går var det første søndag i advent. Vi fejrede det ikke. I stedet fejrede min søster, som fyldte år tidligere på ugen. Senere på ugen fylder min anden søster. Og så kan det godt blive jul. Men ikke før begge søstres fødselsdage er fejret og vel overstået. Jeg har nu fundet en enkelt kugle frem alligevel for lige om lidt, så må vi gå amok med rødt bånd og glimmer i kilometervis.