mandag, juli 30, 2012

Cats and dogs

Synes pludselig sidste uges middagshvil på solvognen under parasollen i min elskede gårdhave er langt væk...


lørdag, juli 21, 2012

Grounded

Jeg har (igen igen) fået besked på at holde pause med løbet. Ikke at det blev til ret meget alligevel, men når man pludselig ikke kan og må, så bliver savnet pludselig større.

Det er akillessenerne der driller. Og dem skal man altså ikke spøge med, - har jeg nu lært.

Men motion skal der jo til og yoga alene er ikke nok. Og hvad gør man så? Man cykler.

Nå nyeste tilføjelser til garderoben er et par af cykelsønnens aflagte cykelbukser og et par sprit nye cykelsko. I morgen tager jeg til spinning for 2. gang...

fredag, juli 13, 2012

Minder med smag og duft

Da jeg var barn tilbragte jeg mange og lange sommerferier hos mine bedsteforældre i Søndejylland. Det var i min bedstemors køkken jeg dekorerede min første lagkage og lavede fine mønstre i glasuren på medaljerne. Det var under under hendes vejledning jeg plukkede en høne og fandt æg med dobbeltblomme inde i hønen. Det var min bedstemor der lærte mig at bage og sylte. I morgen fylder hun 91 år. Gården er solgt for længst og det er efterhånden mange år siden min bedstefar døde, men min super seje bedstemor lever i bedste velgående.

Min bedstefar gav mig kærligheden til dyrene. Han ærte mig at slå kraftspring og lave vejrmøller på den store græsplæne. Og så snakkede vi politik. Og gik ture på markvejen, hvor vi plukkede blomster til min bedstemor og min bedstefar suttede på en af de små lakridser fra metalæsken, der altid lå i hans lomme.

I formiddags da jeg gik tur med hunden, gik det op for mig, hvor mange oplevelser og minder jeg har fra de lange ferier hos mine bedsteforældre.

Hvordan duftede og smagte din barndom?

onsdag, juli 04, 2012

Happy 4th.

Egentlig ville jeg have bagt cupcakes og dekoreret dem med inspiration fra mine nyeste ørestikkere. Sådan blev det ikke, for sommeren kom til byen og så måtte indendørs-projekter altså vige for udeliv.

Men ørestikkerne skal I ikke snydes for.