Nu falmer skoven...

Jeg har fuld gang i bryllupskagen til min veninde som skal giftes i dag. Kagen må I vente med, men jeg kan da godt fortælle, at den er inspireret af årstiden og er den største kage jeg til dato har lavet.

Skønne danske kvinder

Her midt i en hektisk hverdag fuld af vasketøj, rengøring, bryllupskager, valgkamp og alt det jeg ikke når, bruger jeg musikken til at holde fokus på det positive. På en smuk solrig efterårsdag som idag er det ikke svært, og når det så oven i købet er "spil dansk dag" så får I lige mit bud på 3 kvinder som ikke er til at komme udenom, når talen falder på skønne danske kvindestemmer.

Stormvejr...

Når vinden raser og vi ruskes, så er det vi mærker livet.
Når vinden raser og vi ruskes, så er det sprækkerne opstår.
De sprækker der muliggør indsigt, - og den indsigt kan gøre os større og bedre mennesker.
Når vinden raser og vi ruskes, kommer der ind i mellem vindstød, der vælter os omkuld, så er det man bliver varm og glad, når nogen rækker en hånd ud, og støtter en mens man rejser sig og forsigtigt prøver at genfinde balancen...

Bord dæk dig...

Jeg elsker at sætte mig til et smukt dækket bord, men alt for ofte er det der jeg springer over, for jeg vil jo også gerne kræse om maden og husbonden er ligeglad... Derfor er mit spisebord et robust hvidskuret egetræsbord, som kan tåle lidt af hvert og som er lækkert også uden dug og fin opdækning. Stearinlys har vi dog altid på bordet, for jeg synes ikke der er noget hyggeligere end at tænde lys om morgenen og sidde og kigge ind i flammen mens jeg langsomt vågner med dagens første kop kaffe.

Hov, nu plaprer jeg igen derud af om mig selv, når det egentlig skulle handle om kage. Dagens kage er til en nyudlært tjener, som bestemt fortjener lidt ekstra. Så min gave til hende er denne smukke opdækning med håndgjort mega mussel, sølvbestik og glas på sølvfod.

Faktisk tror jeg, at denne opdækning er den fineste jeg længe har lavet. Faktisk kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har haft dug på bordet, hvis man ser bort fra den obligatoriske med flag på, som vi altid bruger når vi fejrer fødselsdage i huset.


Jeg har hyggede mig umådelig meget, da jeg i går lavede glas, tallerkener og bestik for ikke at tale om, da jeg prøvede kræfter med mega mussel "stregen" hvilket i øvrigt ikke er første gang. Kagen indeholder lækre luftige lagkagebunde og er lagt sammen med en æblefromage og en hvid chokolademousse.

Husbonden og jeg startede weekenden med en løbetur i skumringen og i morgen står den på valgkamp fra morgenstunden efterfulgt af fødselsdag hos yngste niecen og på søndag skal jeg til kalas hos Sifka, det bliver en pragtfuld weekend.

Porcelænsmaling.

Ugens kage er til en nyudlært tjener og hvad er mere logisk end at lade et dækket bord pryde kagen. Jeg har lavet tallerkener, glas og bestik i hvid modelleringspasta og når det er tørt, skal det males med pulverfarve rørt op med lidt alkohol. Nu håber jeg så bare, at jeg ikke helt har glemt teknikken, for det er godt nok mange år siden, jeg gik til porcelænsmaling på ungdomsskolen.

Myndlingens fødselsdag

I fredags fyldte Myndlingen 20 år... og i den anledning (og fordi han har en fantastisk mor, hvis jeg selv skal sige det) havde han kage med på universitetet... Heldigvis er mudcake-cupcakes med chokoladesmørcreme både lette og forholdsvis hurtige at lave og når så også man har blomster og sukker kugler på lager, så tager det faktisk ikke ret lang tid at lave 36 kager.


I lørdags blev han fejret hjemme i familiens skød. Med boller, gammeldags æblekage og endnu en mudcake med chokoladesmørcreme.


Jeg havde ikke det store overskud og heller ikke ret meget tid til kagedekoration i sidste uge, så også fødselsdagskagen var simpelt dekoreret med "swirls" og blomster fra gemmeren.

Store bagedag.

Sidder i bilen mellem Århus og Vejle med radioen tændt mens jeg nyder solen og det fantastiske landskab, der er iklædt de smukkeste gyldne farver. Pludselig taler de om bagning og det slår mig at det jo var i dag, artiklen om mig og mine kager og billederne fra bagesessionen med nevøer og niece skulle bringes i Jyllandsposten. Så jeg kaster bilen ind på nærmeste tankstation og køber de sidste tre eksemplarer af avisen... Bare for at være sikker på at der er et eksemplar til min søster og vores far.

Frokost-date.

Det er ikke meget husbonden og jeg ser til hinanden i øjeblikket, ind i mellem er vi dog så heldige at arbejde, aftaler og alt det andet går op i en højere enhed. I dag var sådan en dag, hvor en pause mellem 2 møder blev omsat til en hyggestund, hvor vi både fik købt fødselsdagsgave til myndlingen, der fylder 20 år om et par dage, spist frokost, drukket kaffe og vendt verdenssituationen. På vej hjem kørte jeg langs søerne, og mærkede igen hvor meget jeg elsker København.

Det var ikke mig...

Men en eller anden har altså lige skulle smage den lækre frosting på kagen...

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en journalist fra Jyllandsposten, som skulle lave en artikkel i anledning af store bagedag den 15. oktober. Han ville gerne vide lidt om bagning, kager og kagedekoration og nå ja, så ville han gerne have billeder af en bagenede kagekone og nogen børn.

Kagekonen kunne jeg jo godt klare, det var straks værre med børnene, for mine egne er jo store. Så var det jeg kom i tanke om mine nevøer og niecen... Så forleden eftermiddag hentede jeg dem i skole, fritidshjem og børnehave og så gik vi ellers i køkkenet.

Hold da op, hvor vi grinede og hyggede og jeg er sikker på, at fotografen fik fine og sjove billeder i kassen.

Først lavede vi dej til en æblekage, så skrællede vi æbler og skar dem i både og så røg Mosters æblekage i ovnen.


Så pyntede vi cupcakes... og jeg var ikke hurtig nok til at få billeder af alle de fine kager ungerne fik dekoreret. Vi brugte i øvrigt en masse af de dekorationsmaterialer som Dr. Oetker har i handlen og så lige lidt af mosterens lager af blomster og blade.


Jeg havde også bagt brownies i de skønne silikone bageforme fra Lego. Jeg skyllede formen i koldt vand inden jeg kom dej i og log kagerne køle helt af inden jeg vendte dem ud og skar toppen (eller bunden) af, så de blev pæne og lige.

Jeg gjorde det - sgu!

Hvem skulle ha' troet det da jeg for knap 1½ år siden tog løbeskoene på for første gang i mange år...


Jeg er så stolt og har faktisk svært ved at fatte at jeg gjorde det, jeg har løbet længere end jeg nogen sinde før har gjort og det til trods for at jeg ikke har fået løbet ret meget de sidste par måneder (vi taler under 1 gang om ugen) og trods det faktum at min fibromyalgi i øjeblikket gør temmelig kraftigt opmærksom på sig selv.

Nå men jeg lever altså endnu...

Jeg har fået et par mails fra et par småbekymrede bloglæsere eller dvs. de spurgte, om de skulle være bekymrede, nu der ikke har været livstegn på bloggen i et stykke tid. Jeg har jo ikke sådan haft for vane at lade blogland i stikken uden at give besked...

Sandheden er den, at jeg har haft meget om ørerne eller dvs. egentlig ikke om ørerne, mere sådan mellem ørerne og i maven. Nej, jeg er ikke syg, men jeg trængte til at tage livet op til revision. Så jeg tænker og mærker efter og finder forhåbentlig mig selv igen på den anden side.

Jeg er i øvrigt også blevet tagget. Der kører jo den der Awesome - eller noget ting rundt, og jeg er ikke gået ram forbi. Anyway Zette ville gerne vide 10 ting om mig, som ikke allerede er fortalt så here goes:

1. Jeg er inkarneret bymenneske fanget i et betonrækkehus i en forstad til København, på den anden side så har jeg selv valgt det og holder egentlig ganske meget af den nærliggende skov, som jeg flittigt bruger.
2. Jeg taler og handler nogen gange før jeg tænker, og det bringer mig ind i mellem i temmelig akavede situationer. Jeg øver mig i at lade være, men glemmer det ofte.
   
3. Jeg er ikke konfirmeret, men gik til præst hele vinteren og besluttede mig først da invitationerne var klar til at blive sendt ud. Jeg tvivler stadig.
4. Jeg kan virke frygtelig overfladisk og arrogant især når jeg er stresset. Jeg øver mig i at lade være, øver mig i at møde alle med et åbent og positivt sind, og jeg er blevet bedre til det med årene.
5. Jeg prøver at møde verden med positive briller, men det lykkes langt fra altid. Jeg fanges ofte i selvmedlidenhedens tristesse og føler mig meget lille og alene. Faktisk var det i sin tid en af årsagerne til at jeg startede bloggen her, jeg besluttede nemlig at jeg kun måtte skrive positivt ladede indlæg, det er ikke altid lykkedes, men næsten tror jeg...
   
6. Jeg har en stor bekendtskabskreds, men meget få tætte og nære venner.
7. Jeg kaster mig ofte hovedkulds ud i nye projekter, som jeg sjældent fuldfører fordi jeg mister modet, lysten og interessen undervejs.
8. Jeg elsker film, men er rigtig dårlig til at sidde stille lang tid af gangen.
9. Jeg er ikke ret glad for hunde, men elsker mine 2 katte.
10. Jeg er konservativ og stiller op til kommunalvalget den 17. november og er lidt skræmt ved tanken om, at byen skal "plastres" til med valgplakater med mit billede på.

Det sidste punkt var mere end svært at skrive, for jeg vil jo gerne være anonym her på bloggen. Omvendt så er der faktisk rigtig mange af jer, der læser med, som ved hvem jeg er... På den anden side, så er bloggen min ventil, og selvom den handler om kager og min passion for kager så handler den jo også om mig og mit liv. Jeg har dog ingen intentioner om at diskutere politik her på bloggen.