Jeg har rigtig meget sort og hvidt i mit hus. Så er det godt at invitere naturens grå, grønne og brune indenfor.
Idag samlede jeg kastanjer sammen med King. Eller det vil sige han susede rundt og nød livet i skovbunden, mens jeg fyldte lommerne.
Jeg er simpelthen så taknemmelig for at have skoven lige udenfor døren.
I dag er det efterår. Sådan helt officielt. Træer og buske har længe vist tegn, på at det bar derhen. Farverne blev dybere og langsomt mere gyldne og røde. Mørket og aftenduggen kom tidligere og tidligere. Brombær og æbler begynder at modnes.
Her på denne første efterårsdag har jeg taget hul på et nyt kapitel i mit liv. Nu er jeg bare mig. Nå ja, og King og et opar katte. Men ingen Ham. Ingen os. Bare mig.
Jeg har fortsat mødefri et par uger endnu. Det betyder dog ikke, at jeg sover længe eller spiser stor og smuk anrettet morgenmad hver dag, for King skal jo ud og luftes, hvis jeg vil undgå søer af uheld i stuen eller andre steder i huset.
Så langt de fleste morgener ser min morgenmad sådan her ud. Er jeg heldig kaster havens frugtbuske lidt af sig, men ikke i dag.
Findes der noget bedre end hverdagens favoritter? De små ting, der giver hverdagen et løft. Som får dig til at smile og slappe af og glædes.
Jeg er vild med Kusmis teer og denne sommer har jeg forelsket mig i den grønne myntete i den smukke grønne dåse.
Teen brygges i den lille buttede fra Eva Solo og drikkes af de skønne små mega mussel termokopper. De er perfekte til te. Smukke at se på og røre ved. Og praktiske, fordi man ikke brænder fingrene.
Synes pludselig sidste uges middagshvil på solvognen under parasollen i min elskede gårdhave er langt væk...
Jeg har (igen igen) fået besked på at holde pause med løbet. Ikke at det blev til ret meget alligevel, men når man pludselig ikke kan og må, så bliver savnet pludselig større.
Det er akillessenerne der driller. Og dem skal man altså ikke spøge med, - har jeg nu lært.
Men motion skal der jo til og yoga alene er ikke nok. Og hvad gør man så? Man cykler.
Nå nyeste tilføjelser til garderoben er et par af cykelsønnens aflagte cykelbukser og et par sprit nye cykelsko. I morgen tager jeg til spinning for 2. gang...
Da jeg var barn tilbragte jeg mange og lange sommerferier hos mine bedsteforældre i Søndejylland. Det var i min bedstemors køkken jeg dekorerede min første lagkage og lavede fine mønstre i glasuren på medaljerne. Det var under under hendes vejledning jeg plukkede en høne og fandt æg med dobbeltblomme inde i hønen. Det var min bedstemor der lærte mig at bage og sylte. I morgen fylder hun 91 år. Gården er solgt for længst og det er efterhånden mange år siden min bedstefar døde, men min super seje bedstemor lever i bedste velgående.
Min bedstefar gav mig kærligheden til dyrene. Han ærte mig at slå kraftspring og lave vejrmøller på den store græsplæne. Og så snakkede vi politik. Og gik ture på markvejen, hvor vi plukkede blomster til min bedstemor og min bedstefar suttede på en af de små lakridser fra metalæsken, der altid lå i hans lomme.
I formiddags da jeg gik tur med hunden, gik det op for mig, hvor mange oplevelser og minder jeg har fra de lange ferier hos mine bedsteforældre.
Hvordan duftede og smagte din barndom?
På den lette og lækre måde. Melon, pære, lufttørret skinke, ost, oliven og lidt brød. I solen. I haven. Med kæresten, hunden og alle kattene. Nærmest lykkelig. Dansk sommer i maj.
For et par uger siden fandt jeg den gule sommerfrakke frem fra skabet og sidste uge hentede jeg motorcyklen frem fra vinterens garageophold.
Jeg har hænderne fulde. Af møder og hundehvalp og forslåede katte. Og fibromyalgien, der ind i mellem stikker sit grimme fjæs frem, til trods for både motion og kiggen ind ad. Og det levner altså ikke meget plads til (egne) kager. Så er det jo heldigt at andre kan sørge for et sødt pitstop.
I fredags tilbragte jeg således et par timer i selskab med en veninde, der deler min lidenskab for franske fristelser. Og sådan endte jeg med både pæretærte med mandelcreme og en saltet karamel macaron i maven.
Det hænder at jeg får en mail eller en kommentar om, at jeg har vundet en award. Den slags mails og kommentarer gør mig selvfølgelig glad og også lidt stolt. For i bund og grund betyder det vel, at I der følger med og læser det jeg skriver, synes at det er vedkommende og relevant. Tak for det!
Når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg (som hovedregel) ikke skriver om priserne og awards'ne her på bloggen. Dels fordi mange af dem handler om, at jeg skal dele noget privat om mig selv, og det synes jeg sådan set jeg allerede gør. De der har fulgt bloggen længe har faktisk fået ret meget at vide om mig og mine, og nye er altid velkomne til at kigge tilbage. Det er en af grundene til, at jeg har de små billeder om lignende poster under hvert indlæg. En anden grund er, at man ofte skal sende awarden videre. Og hvem skal jeg vælge. Jeg læser mange blogs, rigtig mange blogs. Nogle handler om kager og mad, andre om håndens arbejde, nogle om hverdagen og livet generelt og så er der alle de andre; om bøger, musik, kunst, rejser, ord og billeder, verdensdele og politik. Jeg burde lave en blog-roll en oversigt over blogs jeg finder værd at gæste. En oversigt over blogs der kan inspirere, forundre, forarge, udfordre, berige og alt det andet som blogs kan når de er bedst.
Sådan en liste har jeg ikke fået lavet endnu, men den er på tapetet, jeg skal bare lige...
Nå men når nu vi er ved det fik jeg egentlig nogensinde fortalt, at jeg har vundet en pris... Tak til jer der har stemt til trods for, at jeg ikke har skrevet et ord om nomineringen her på bloggen.
I går var jeg på besøg hos min far og hans kæreste. Deres lille skønne yorkshire terrier har hvalpe. Der var en tilbage, der endnu ikke var afsat. Behøver jeg sige mere...
Andet end velkommen til King, der er 10 uger og vejer det samme som 1 liter mælk.
Jeg kom sådan til at tænke på Forrest Gump og hans investering i et "fruit compagny" da jeg kigge rundt i huset.
Et af de allerførste indlæg på denne blog, var et billede af en ny charm til et at favoritarmbåndene. Det var en kaffebønne, som jeg fik af min søster, - fordi jeg er en kaffesøster. Taster man kaffe i bloggens søgefelt kommer der rigtig mange indlæg op, - fordi kaffe er en vigtig del af min dagligdag.
Lille juleaften valgte min espressomaskine at gå i strejke. Om den er helt død vides endnu ikke. Men fordi den blot er 2 år og 3 måneder kører jeg den lige et smut forbi Siemens tekniskeservice inden den helt dømmes ude. Sker det, smutter jeg ned og køber en ny magen til, for jeg har simpelthen været så glad for den.
Og den seneste uge på udelukkende Nes- og stempelkaffe har virkelig vist mig, at jeg ikke kan undvære min daglige espresso...
UP-DATE: lidt smil og fast stemmeføring overbeviste teknikkerne i BSH-servicebutik om, at maskinen selvfølgelig stadig var omfattet af garantien... så nu venter jeg med spænding, på hvor hurtigt de fixer den disk, der er gået...
Jeg har faktisk lavet kage de seneste uger. Og skøn og lækker mad. Jeg har bare ikke fået uploadet billederne og dermed haft mulighed for at vise dem her. Jeg har også fyldt chokolader i selskab og samarbejde med andre skønne bloggere blandt andet det tre jeg har linket til. Senest har jeg proppet maven med marcipan i Lübeck og gået gade og og gade ned for at kigge på de mange smukke bygninger og kirker der er i byen. Men nu skal det være slut skal det.
Så mens dagens bagværk hæver og juletræet stadig ligger i bilen, sorterer jeg billeder og lagrer alle de indtryk, der er havnet i en pærevælling på den indre harddisk. Computerens trænger egentlig også til en oprydning, men det må blive en anden gang.
Forleden havde Anne lagt en fin billedserie af Lauras pakkekalender incl. lille vakse Viggo og jeg kunne ikke lade være med at fortælle hende, at stribede hjælpekatte er nogle af de lækreste. De hvide og de sorte er også fantastiske, men her i huset er der overvægt af de stribede. Den yngste er skovkat, og dermed klatrekat, som sin far... Egentlig er det jo ikke noget, der ligger fjernt for mig heller. Derfor undrer det mig også lidt, at hun tilsyneladende foretrækker at klatre indendørs...
Jeg tegner og skriver lister. Senere skal jeg købe ind og bage. Og jeg skal lege. Med fondant og pastafarver og chokoladekage skåret i facon.
Vi har købt ny kogeplade til køkkenet og i den forbindelse faldt vi over den her skønne ko, som nu hænger bag komfuret i stedet for den traditionelle stænkplade i rustfrit stål.
Jeg har længe været på udkig efter et par klassiske stilletter (pumps?), som ikke er højere end jeg kan holde ud at have dem på hele dagen. Og som alligevel var fine nok, til at jeg også kunne bruge dem til festlige lejligheder. I ved den der sorte sko som bare går til alt. Og jeg har prøvet (og købt) mange. Men jeg blev aldrig rigtig tilfreds, der var altid et eller andet, der var galt, - og som regel var det pasformen. Jeg har nemlig brede fødder, og det er tit en udfordring.
I går var der luft i tidsbudgettet og jeg tog kæresten med på sko-shopping i København. Vi startede hos Kassandra i Grønnegade, hvor jeg prøvede de mest fantastiske sko, jeg nogen sinde har haft på. Det var som at tage en handske på foden. Fordi jeg har ledt så længe, ville jeg ikke købe det første og bedste par, så turen gik videre til Louboutin lidt længere inde af Grønnegade. Det var smukke sko. Men ikke bygget til min fod. Så jeg gik videre til Notabene i Kronprinsensgade. De meldt alt udsolgt i str. 36, som er min størrelse. Så vi gik i Illum. Her fandt vi ingenting, så vi gik videre til Gucci butikken lidt længere oppe af Strøget, men også her passede min fod ikke helt til de smukke sko. Videre til Magasin, som havde et par røde Sofie Schoor på tilbud, som jeg lidt har fortrudt, at jeg lod stå... Nå, nu var det jo klassiske sorte sko jeg var på udkig efter, så vi spurtede tilbage til Grønnegade hvor vi nåede Kassandra, lige før lukketid. For jeg måtte bare eje de klassiske sorte Rupert Sanderson med 8 cm hæl, jeg havde prøvet som de første. Ingen af alle de mange par jeg prøvede nogen af de andre steder, kunne måle sig med de fantastiske handskebløde sko med den smukke smukke hæl. Nu er de mine. Og det var lige før jeg sov med dem på...
