Toke har en rød havkajak. Og han elsker sin havkajak. Toke og hans familie bor i et rækkehus med en forholdsvis lille baghave. Toke har sin elskede havkajak liggende i baghaven. Så da Toke fyldte 40 år forleden og hans kone gerne så kajakken med i kagen, så gav designet nærmest sig selv...
Kagen er mudcake lagt sammen med jordbær/rabarbermousse og der er kage til godt og vel 30 personer.
Stakittet er lavet i sugarpaste og har fået lov til at tørre et lille døgn inden jeg limede det på kagen.
mandag, juli 27, 2009
Så vender vi kajakken
Indsendt af
Kagekonen
kl.
18.00
3
kommentarer
Etiketter: kajak-kage
lørdag, juli 25, 2009
På dybt vand...
var hvad jeg var, eller rettere ville ha' været, havde det ikke været for google og den havkajak der ligger i naboens have...
For jeg havde i min kådhed fået sagt ja til at lave en kage med en stor rød havkajak på toppen... og jo større dekoration jo flere detaljer skal der med. Jeg håber at weekendens fødselar og kagemodtager er tilfreds med denne version i halv marcipan og halv sugarpaste. Nu får den lov til at stå og tørre lidt på køkkenbordet inden den ender på kagen søndag morgen.
I øvrigt har jeg haft musik til arbejdet, for husbonden forkælede mig med en transportabel dock til min iPod så nu kan jeg spille høj musik hvor som helst i huset og i haven...
Indsendt af
Kagekonen
kl.
01.31
4
kommentarer
Etiketter: kajak-kage