Kunst eller hærværk?

Jeg har en svaghed for street-art. Egentlig er det vel nærnere en slags kærlighed mere end det er en svaghed. Et blødt punkt kunne man også kalde det. Men uanset hvad vi ender med at kalde det, så er det et faktum at mit øje ofte fanges af gadekunst. Særlig glad er jeg for engelske Banksy, som med stor humor sætter sine billedlige kommentarer til verden rundt omkring i hele verden, også i København.

At det males uden tilladelse er selvfølgelig et problem, men det skær mig alligvel i hjertet, når jeg ser smukke og enestående værker blive spulet væk eller malet over.

Yoga-kager...

Nej, det er ikke mine kager. Her bliver det ikke rigtig til nogen i øjeblikket. Ikke engang julebageriet har jeg fået gang i. Måske havde det været lettere, hvis jeg havde haft disse udstikkere...

På den anden side, så tror jeg det ikke. Den manglende lyst handler ikke om udstyr men om noget helt andet. Jeg synes nemlig ikke længere, at det er sjovt at bage og dekorere kager. Jeg kan ikke finde lysten og glæden. Det der før var en mellemting mellem leg og terapi, er nu blevet opgaver der skal løses. Og det der "skal" gør hele forskellen. Så jeg holder en kagepause og håber at lysten til at lege og være kreativ med kager kommer igen.

Arbejdet i kommunalbestyrelsen, skilsmissen og flytningen tager hårdt på kræfterne, så indtil videre prøver jeg at finde indre ro med lidt yoga og juleshopping. Og så tror jeg, at jeg vil bruge lidt af mine kræfter på at komme på plads i det nye hus. Mon ikke også det giver lidt mere ro...

Billederne er fundet hos Baked Ideas som jeg håber ikke har noget imod at jeg låner.

Inspiration

Mens jeg osede i Urban Outfitters, der ofte har mange finurlige ting og sager, stødte jeg på et par bøger som måske nok kan inspirere en enkelt eller to af mine trofaste læsere.

Bøgerne kostede alle lige omkring 100 kr. så her kan alle være med.

Selv fortsætter jeg ud i julegave-ræset, når altså lige jeg har nydt en kop kaffe på cafeen i Illum. Jeg synes stadig jeg mangler en del før jeg kan kalde det jul, men mon ikke vi når det.

Vinterens glæder.

Mens vi andre nyder sneen er Cykelsønnen er strandet i lufthavnen i Frankfurt. Han er på vej til Australien for at hente sin kæreste. Han skulle have været afsted igår, men har efter en lang dag og nat i lufthavnskøer, har han fået ombooket sin billet, så han kan komme afsted i morgen via Hong Kong i stedet for Abu Dahbi.

Jeg håber han undgår flere forsinkelser og at hans bagage også finder vej til Sidney, så de to kan få en skøn, lang og velfortjent juleferie mens de kører rundt i et lille hjørne af Australien.

Min julegave

Min julegave til mig selv, købte jeg i marts måned. Men i disse dag pakker jeg den ud. Gaven er et ugelangt ophold i Playitas på Fuerteventura.

Dagen i dag startede med at vækkeuret brat rev mig ud af søvnen og drømmene om ham derhjemme, som har givet mig kalenderpakker med i kufferten. Så da dagens pakke var åbnet (meget handy med en batteridrevet vifte) snuppede jeg en lille håndfuld mandler og lidt vand og begav mig mod stranden. I en pergola med udsigt til palmer og hav startede vi dagen med blid morgenyoga og hilsner til solen.

Om et par timer står den på gåtur i bjergene efterfulgt af en lidt mere powerfuld eftermiddagsyoga. Ind i mellem snupper jeg et par timer på stranden med en bog.

Dyrlægens eftermiddagskaffe

Jeg har lavet kage igen. Hele to styks. Chokoladekage lagt sammen med jordbærfromage og en frisk limemousse. Overtrækket er som sædvanligt sugarpaste, denne gang af Wiltons, - og det kan anbefales.

Modtageren - min fars søde kæreste - er dyrlæge og hesteejer, og det måtte selvfølgelig på en eller anden måde med på kagerne, som også gerne måtte bære præg af årstiden, - dog uden at være for julede.

På den ene kage er figurer af heste, grise, ko og får og så den lille Yorkshire terrier Betty. Den anden er dekoreret med rensdyr, - det ene med rød næse.

 

Dyrene var rigtig sjove at lave, og jeg er faktisk selv ganske godt tilfreds med resultatet.

Det' sørme det' sandt december

Udenfor lyser den tunge hvide dyne op mod den morgen grå decemberhimmel. Herinde i varmen tænder vi lys og brygger kaffe, mens papiret flås af dagenskalendergave, som er nøje udvalgt i bunken af fine pakker, som min elskede har stillet på trappen.

Om lidt skydes dagen igang. Der er masser af gøremål inden julen for alvor kan bydes indenfor.

Når en peberkagebager...

Jeg er med kæresten på get-away i skønne Lund. Og iført uldent undertøj, skisokker, pelshue og tykke luffer har vi udforsket den snedækkede og julepyntede by.

Vi har oset og shoppet julegaver både til os selv og resten af familien. Og i næste uge er det vist på tide at komme igang med julehyggen hjemme på Vestegnen.

Hjælp en blogger i nød.

En af mine læsere, hvis blog jeg også selv følger, er med i en konkurrence, der kan opfylde hendes drøm om et ophold på en irsk kokkeskole. Hvis du vil hjælpe hende, så tryk på linket og giv hende en hånd. Hun fortjener det.

Tak for spørgsmålene vedr. den sårede kriger-kat. Han er i bedring, men vi tjekker lige telefonisk med dyrlægen i morgen, - bare for en sikkerheds skyld.

Pausekage

Jeg har lige fået en MMS fra min veninde, hvis nyeste kagebog er lige på trapperne.

Min pausekage er af den købte slags. Nogle gange er det nemlig i orden at springe over der hvor gærdet er lavt. Og i dag er en af dem, har jeg besluttet. Dagen startede nemlig med en tur hos dyrlægen. Min store gamle hakat ville nemlig ikke gå. Han har fået tæv af en der var stærkere end ham, så nu står den endnu engang på antibiotika og smertestillende mens vi ser tiden an et par dage i håb om, at han ingen byld får denne gang.

Så mens katten hviler på sofaen drikker jeg kaffe og spiser honningkager ved spisebordet i selskab med avisen og en stak magasiner.

Barcelona vol. 4a

Torsdag morgen sov vi længe. Vi var vist også lidt længe om at spise morgenmad og der måtte en ekstra kop kaffe til inden vi satte kursen mod nærmeste metrostation. Et par stop og et enkelt linieskift senere stod vi der. I køen ved La Sagrada Familia.

Og så var vi pludselig inde. Og det var overvældende og bjergtagende. Jeg har kun ganske få gange i mit liv haft samme overvældende følelse, som jeg havde da jeg trådte ind i det ufærdige kirkerum. Hårene på mine arme rejste sig og jeg blev stille. Helt stille. Stod bare der og kiggede, op, ned, hen, rundt og op igen. Detaljerigdommen er overvældende. Lys indfaldet helt fantastisk. Rummet er så overdådigt, pompøst og helt igennem fantastisk. Faktisk har jeg svært ved at finde ord, der beskriver følelsen og den stemning jeg oplevede.

Sådan en oplevelse skal fordøjes. Langsomt. Så vi besluttede os for at gå op til Hospital de Sant Pau. Desværre var der lukket pga. ombygning, men vi fik kigget lidt gennem vinduerne i indgangsbygningen. Gad vide om man bliver hurtigere rask, hvis man er omgivet af smukke bygninger og skønne detaljer...

Og så hoppede vi tilbage på Gaudi-sporet. Næste stop Casa Mila og Casa Batllo. Vi tog metroen til Diagonal og gik ned af Passeig de Gràcia uden at kigge ret meget på butikker.

Jeg er vild med Gaudis leg med former. Og kunne bruge timer på at kigge på hans bygningsværker. Og heldigvis var min veninde med på det. Så vi tog os god tid til at kigge på detaljer i Casa Mila. Inden vi måtte strække våben og bøje os for den snigende sult og bestille frokost på en fortorvscafe. Som altid indledt med en lille snack.

BOOH

I går var vi inviteret til fødselsdagparty hos et par gode venner. De havde specifikt frabedt sig gaver, og i stedet foreslået at man støttede Pakistan.

Jeg synes dog ikke vi kunne komme tomhændet, så i stedet for en buket blomster gik jeg i køkkenet og bagte en klokkeformet red velvet kage, som jeg fyldte med karamel smørcreme (italiensk marengssmørcreme tilsat et par store skefulde dulce de leche).

Barcelona vol. 3

Onsdag morgen startede som de andre med kaffe.

Vi havde ingen egentlige planer for onsdagen udover, at vi skulle mødes med et par andre FCK-fans engang over middag. Så vi satte kursen mod Ramblaen, som var fyldt med glade københavnere klædt i hvidt. Ret hurtigt fandt vi ind på la Boqueria, det gamle store marked som er fyldt til randen med frisk frugt og grønt, kød, fisk, ost og andre delikatesser. Jeg elsker den slags markeder.

 

Og så trængte vi til lidt færre mennesker. Så vi snuppede en smoothie og søgte videre ud i byen, ned i den gamle bydel. Med smalle gader og stræder, små pladser og smukke huse og kirker.

Efter en sen frokost med flere flere dedikerede fans tog jeg afsked med veninden og søgte mod metroen, der skulle bringe os til Camp Nou, hvor vi stod i kø og blev passet på...

 

Vi var i god tid. Heldigvis. For det tog lang tid at komme ind. Lang tid at komme igennem sikkerhedskontrollen og lang tid at gå op af de mange, mange, mange trapper. Jeg tror det er det største stadion i Europa, og det er stort. Kæmpestort.

Det var en fantastisk oplevelse. At stå der på det største stadion sammen med 7000 andre københavnere. Det er muligt, at der ikke var udsolgt, men der var mange, rigtig mange inde for at se fodbold den aften. FCK vandt ikke, men når man nærmest spiller mod verdensmestrene, - og gør det godt, så er alt som det skal være.

Efter kampen blev vi holdt på stadion i omkring 1½ time, og det er lang tid. Bagefter var der dømt sen aftensmad og sangria.

3 dage på benene og 5 timer stående på stadion tog hård på mig. Nøj, hvor jeg trængte til at få benene op, da jeg sent ud på natten landede på hotellet.

Barcelona vol. 2.

Det var blevet lidt sent mandag aften, så vi spiste morgenmad på hotellet tirsdag. Stærk espresso med dampende varm mælk, ristet brød, lækker skinke, krydrede pølser, lun tortilla, sprøde croissanter og friskpresset juice.

Vejret var mildt og solen skinnede fra morgenstunden, så vi tog solbrillerne på næsen og gik ud i byen med åbne jakker og bare tæer i sandalerne. Dagens program var Picasso og Miro. Og så ville vi gerne orientere os i byen. Så vi hoppede på en turistbus. Turen bragte os bl.a. gennem den Olympiske by inden vi stod af ved Pla de Palau og gik op i gennem byen i retning af Picasso museet.

På museet er der mange af Picassos tidlige værker. Og man kunne klart fornemme hans udvikling. Jeg var vild med Picassos mange fortolkninger af  Velázques "Las Meninas", men har desværre ingen billeder, da der ikke må fotograferes inde på museet. Efter Picasso gik turen til fods videre op igennem det historiske Barri Gotic kvarter inden vi stod på bussen igen.

Herefter gik turen til Casa Mila, La Pedrera et af de mange fantastiske huse tegnet af Gaudi. Vi stod ikke af, for vi havde planlagt en hel dag i Gaudis tegn senere på ugen. I stedet skiftede vi til en anden bus, for at komme ud i et andet hjørne af byen. Man ser byen på en anden måde, når man sidder på øverste etage i en turistbus.

Vi stod af ved Camp Nou. Min veninde havde ingen billet til fodboldkampen, og ville se om det kunne lade sig gøre at købe en. Holy Cow det er stort, det stadion. Hun fik ingen billet. Det viser sig, at der er meget skrappe (UEFA) regler for hvem, der må købe billetter til Champions League og hvordan de må erhverves.

Tilbage på turistbussen gik turen videre rundt i Barcelona. Vi stod af på Av. Diagonal, hvor der lå en Starbucks lige ved stoppestedet. Starbucks er og bliver mit favorit kaffested all over the world. Der blev sørme også lige tid til lidt shopping inden vi hoppede på en ny bus, denne gang med kurs mod Miro museet på Montjuïc.

Undervejs kom vi forbi taxaholdepladsen ved Hovedbanegården og den mest fantastiske elefant skulptur jeg nogen sinde har set.

Og så var vi der; Fundació Joan Miro. Jeg er vild med Miros leg med former, farver og strukturer. Jeg bliver glad i låget af at kigge på denne (ikke helt) lille fyr, der byder velkommen lige uden for døren. Men også hans andre skulpturer og malerier gør mig i godt humør. I det hele taget har jeg et eller andet med surrealisterne.  Og havde tiden været til det, havde vi lejet en bil og var kørt en tur op til Dali museet i Figueres.

På vejen ned havde vi det mest fantastisk vue ud over barcelona og havnen også selvom vi ikke tog svævebanen men fortsatte med turistbussen.

Tilbage i Barcelonetta måtte vi lige styrke os med en enkelt mojito og et par tapas inden vi fortsatte ud i byen på jagt efter den bedste paella.

Barcelona vol. 1

Mandag var ankomstdag. Flybilletterne var bestilt, så vi ikke skulle alt for tidligt afsted og samtidig kunne nå at se Barcelona i dagslys. Efter en kort mellemlanding i München, fortsatte turen ned over Europa. Gennem vinduet i flyet kunne vi se alpetoppe stikke op gennem skyerne. Det syn, bliver jeg aldrig træt af.

I Barcelona skinnede solen fra en blå og skyfri himmel.

Efter at have sat kufferterne af på hotellet, som lå helt fantastisk centralt lige ned til lystbådehavnen i Barcelonetta. Smed vi "Turen går til Barcelona" og et bykort i tasken og smuttede ned på Joan de Borbó til en hurtig gang tapas. Inden vi begav os ud i de små gader og stræder oppe i det helt gamle middelalderlige Barcelona.

Det tog sin tid at gå derop, for butikkerne var endnu åbne og så måtte vi jo ose... og inden vi så os om var klokken mange og vi var sultne igen, så vi smuttede ind på Teller de Tapas som ligger på et lille torv lige i nærheden af den smukke middelalder kirke Santa Maria del Pi.

Mens vi spiste den lækreste let stegte fladfisk og de møreste lammekoteletter skimmede vi "Turen går til Barcelona" for at planlægge de næste par dage. Af en eller anden grund faldt vores blik dog ret hurtigt på de par linier, der var skrevet om byens bedste cava-bar. Og så gik vi på jagt...

Var det let at finde. Nej. Stedet er bitte lille og ligger i en lille lidt mørk gade. Var der proppet? Ja, vi stod som sild i en tønde og måtte virkelig sno os, for at nå frem til baren, hvor de i øvrigt også serverede taspa. Smagte det godt? Ja, jeg var især vild med den røde, som havde en lidt bitter eftersmag. Var det dyrt. Nej, vi gav 0,90 Euro pr. glas.