Om 3 måneder er det jul

Opdagede jeg for et øjeblik siden. 3 måneder. Egentlig ikke ret lang tid, når man har sagt ja til at ligge hus til, og samtidig lige lovede at ombygningen og reetableringen var overstået og hjemme igen fremstod hyggeligt og rart...

Jeg må vist hellere se at komme igang.

Pandekagevejr

Her regner det ikke, men det er gråt og efterårsagtigt, så jeg har lige inviteret Myndlingen på pandekager. Små buttede med kanel og æbletern. Vi snupper dem med lidt lunet ahornsirup, men de ville helt sikkert også være gode med en skefuld æblekompot.

Opskriften på æblepandekagerne får du her:
3 1/2 dl mel
2 tsk bagepulver
1 dl sukker
1 tsk stødt kanel
1 æg
2-3 dl mælk
2-3 æbler i små tern

Smør til stegningen

Bland alle de tørre ting og rør det sammen med æg og mælk. Til sidst tilsættes æbleternene.

God weekend til dig.

Rent bord eller illusionen om kun at lave en ting af gangen

Jeg har ryddet bordet for bunker og ting der var på vej. Det er dog kun på spisebordet, der er ryddet, mit kontor, soveværelse for ikke at tale om stuen er stadig under forvandling. Men spisebordet er ryddet og klar til at tage imod, hvad enten der skal arbejdes eller hygges.

Lige nu skal der læses dagsordener til ugens politiske møder.

Phew... Jeg er færdig. Helt færdig. Og klar. Ombygningen er overstået og den selvstændige lille lejlighed er klar til at tage i brug. Og det er heldigt, for i morgen kommer min lejer med sit flyttelæs.

Der er kommet lås på døren. En anden er blændet, så det slet ikke ses, at den har været der.

Vinduer, vægge og lofter er malet og badeværelset har også fået en overhaling. Og der er kommet køkken op. Småt, men det er der og det virker, så kan man jo altid bygge ud, med en ekstra bordplade og lidt mere skabs- eller hyldeplads...

Jeg har opdateret entreen, så den er hyggelig og indbydende for os begge.

Og mon ikke jeg snart får styr på stuen, så jeg kan stille havestolene tilbage, hvor de hører til og kaste mig i sofaens bløde hynder.

Helt mig selv

I dag er det efterår. Sådan helt officielt. Træer og buske har længe vist tegn, på at det bar derhen. Farverne blev dybere og langsomt mere gyldne og røde. Mørket og aftenduggen kom tidligere og tidligere. Brombær og æbler begynder at modnes.

Her på denne første efterårsdag har jeg taget hul på et nyt kapitel i mit liv. Nu er jeg bare mig. Nå ja, og King og et opar katte. Men ingen Ham. Ingen os. Bare mig.