torsdag, september 06, 2007

Den store firmaskovtur...

I disse dage løber den årlige DHL-stafet i Fælledparken af stabelen, det er Europas største motionsløb og mange kalder også arrangementet for Danmarks største firmaskovtur, da rigtig mange virksomheder stiller telt med borde og stole op og byder deres deltagere på grill og andre lækkerier.

Min mands arbejdsplads er ingen undtagelse de stiller 4 hold (det er næsten alle på kontoret...) Deltagere med ægtefæller er inviteret til grillhygge og jeg har (på opfordring) sørget for det søde punktum. Det bliver de efterhånden legendariske mudcake cup-cakes med chokoladesmørcreme på toppen, de er så lette at lave og de smager så englene synger.

Fra min mand, har jeg hørt, at flere af hans kolleger har trænet flittigt siden sidste år, min mand har da også trænet lidt... Jeg selv er vist mere i "kageform" så jeg løber ingen steder...

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det her skal jeg lige vise husbonden. Han løb også stafetten i mandags og klagede over en bestilt mad de havde fået. Rugbrød med philadelfia ost..... nu skal jeg vis ham skal jeg..... og han løb lige godt på 19 min...,. så han kunne snilt have tængt til en kage....

Helle K. sagde ...

Kageform - det er altså så godt sagt!!

Anonym sagde ...

Hej Pia!
Har du din chokoladesmørcreme på køl inden du sprøjter den på? da jeg prøvede synes jeg den faldt sammen og "stod" ikke så fint som din.

Anonym sagde ...

Den anonyme er mig
Hilsen Bitte ;o)

Anonym sagde ...

Mums, jeg må altså se at få prøve dem, selvom man dårlig nænner at spise så smukke kager.

Sifka sagde ...

Du ka' bare det der:) Flotte og indbydende. Det kunne være man skulle begynde at løbe.

Kagekonen sagde ...

Tak for jeres søde kommentarer.

Marianne, sønnen min løb også på lige omkring de 19 og fik så en ekstra kage... de andre løb på mellem 25 og 38 så de måtte nøjes med 1 kage...

Birthe, jeg har ikke chokoladesmørcremen på køl inden jeg sprøjter "swirlen".

Andrea sagde ...

Hvis ikke de fantastiske kager kan få hvem som helst til at begynde at løbetræne, så ved jeg ikke, hvad der kan.

Fantastisk.

Anonym sagde ...

Hvor er de dog gode ud :)
God "firmaskovtur".

Anonym sagde ...

Hej Kagekone!

Jeg har givet dig en pris, se venligst på min blog :-9

Hvor ser det dog lækkert ud!!

Mange hilsner
Birthe

Anonym sagde ...

Uh de ser lækre ud!

Jeg kan læse mig til at du bruger mudcake opskriften og så fylder den i muffinsforme i stedet.

Men hvor meget skal de så bage?
Og bruger du nogle specielle forme?

Jeg er nødt til at prøve en dag :-)

Karen

Kagekonen sagde ...

Jeg bager muffins i "muffins-bradepander" sådan nogle med 12 huller i. I hvert hul sætter jeg en papirsform og så fylder jeg den ca. halvt op med dej, jeg bruger min Eva-trio sauce-ske til at fylde formene op med, den passer lige i størrelsen.

Hvis man laver dej til en rund mudcake på 20 cm. så er der til ca. 24 muffins.

Anonym sagde ...

Tak for svar!

Men hvor længe skal muffins bage??

Karen

Kagekonen sagde ...

Jeg bager dem i ca. 20 min. ved 160 grader, nogen gange lidt længere og nogen gange lidt kortere. Prøv at stikke i dem med et grillspyd (eller en anden tynd træpind) efter 18 min.