En bekendt fyldte 30 år i lørdags, og selvom det stod ned i stænger, så påstod han, at det ikke var hans skyld. Lars - som han hedder - arbejder på Falcks alarmcentral, så selvfølgelig skulle hans kage være en brandbil.
Den er lavet af mudcake og chokolade-trøffel-creme og overtrukket med sugarpaste, som jeg købte færdig indfarvet hos Kagekompagniet. Som I ser, fik jeg lige sat en tommelfinger på nummerpladen inden den var tør, men sådan går det nogen gange...
Lars skulle have mange gæster, så 1 kage var ikke nok, og da han - som jeg selv - er stor fan af BYENS HOLD så måtte han naturligvis have en kage, bagt i min nye t-shirt form.
Alle logoerne har jeg fået lavet i sukkerprint, så de skulle bare klippes ud og sættes på med en lille bitte smule vand, dejlig nemt :-)
Kagen er klassiske lagkagebunde hvor jeg har erstattet 1/3 del af den samlede mel-mængde med mandelmel. Bundene er lagt sammen med chokolademousse fra Inco og jordbær/rabarberfromage også lavet på basis af fromagepulver fra Inco og tilsat lidt hjemmelavet rabarberkompot. Kagen er overtrukket med sugarpaste.
Kagerne blev gode og vakte jubel hos fødselaren. Anderledes er det gået med mit strikkeprojekt... Jeg har gennem den seneste måned strikket godt og vel 2 meter glatstikket silkemohair på forholdsvis tykke pinde. Det skulle ende som et tørklæde a la det her og selvom jeg var omhyggelig da jeg monterede glaskugler så gik noget galt... Måske skulle jeg have haft andet og mere i vaskemaskinen end bare tørklædet, men det havde jeg altså ikke og resultatet er til at tude over... Store huller, men fint i strukturen, kun let filtet/valket helt som jeg drømte om. Det virker lidt som om, at det fine silkemohair slet ikke var stærkt nok til at holde kuglerne indenbords, så nu er jeg blevet det klogere!
mandag, oktober 01, 2007
Sidste uges projekter
Indsendt af Kagekonen kl. 14.40
Etiketter: brandbil, fck-spillertrøje
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Jeg kaldt lige på min mand for magen til kager har vi da aldrig set, og blev hurtigt enige om at det må have taget tid.Kan man nænne at sætte knive i sådan nogle flotte kager ?
Velkommen til kludemutter. Selvfølgelig skal mine kager ha' kniven :-) det er jo derfor de er lavet. Selvfølgelig tager det tid at lave den slags kager, men sådan er det vel med alt håndværk...
Man får jo helt lyst til også at strikke. Sokker, tørklæder og cupcakes - er der da ingen grænser ;-) Er vild med teknikken i det tørklæde, det kunne jeg vist lige overkomme. Ærgerligt at det ikke helt lykkedes. Nå ja, kagerne er jo også rigtig gode, men dem vidste jeg jo du kunne lave.
Det er nogle skønne kager Pia, men det ved du jo jeg er vild med, men jeg kan nu godt lide dit tørklæde, det ser så blødt og lækkert ud... vi må have Janne med på sokke/strikke holdet, jeg har modtaget 25 favorit socks, så vi kan da godt holde et møde :-)
De kager er da bare for flotte! Jeg havde glædet mig til at se dem, og jeg er helt tilfreds med resultatet ;-)) Synd med dit ellers flotte tørklæde.
Det er altså bare så dejligt, når I smider en kommentar. Jeg suger roserne til mig, og smutter i garnforretningen en af de nærmeste dage, og så er det ellers forfra med 2 m glatstrik...
Du er en mester udi kager, og jeg beundrer dit gå på mod med strikketøjet, pøj pøj
. . . . :) for dælen da - jeg syns bar' du blir mer og mer dygtig - -
Den der brandbil . . SUPER flot!!
Altså .... altså.... som er altid er jeg lamslået over dine kagern. Den brandbil.... hold da op og FCK trøjen (skal vise min datter - hun er fck fan) Jamen jeg er mundlam.... Du overgår dig selv hvergang..... tak fordi du lader mig kigge med
Du er ufattelig dygtig - det er kagekunst i høj klasse, du laver, Kagekone :-)
Hej
Flotte kager du har lavet. jeg kan ikke finde din step by step på siden og har virkelig brug for det for jeg har aldrig prøvet at lave sådanne kager før :-)
Håber du vil hjælpe
På forhånd tak
Line
Send en kommentar