Nydelse...

Jeg er alene hjemme denne weekend. Dvs. Myndlingen er her også... noget af tiden og for det meste hos sig selv i kælderen. Her til aften var jeg helt alene, med en kande Prins Vladimir, et tæppe og to katte i sofaen og den skønneste film jeg længe har set i DVD'en...


Sofia Coppolas ”Lost in translation” er en af de film, der taler stærkest, når der slet ikke bliver talt. Når billederne står alene, dæmpet i et gråligt og depressivt leje, siger mere end tusind ord, og når det sindrige musikvalg sætter lyd på det blændende neon-farvede lys fra Tokyos pulserende natteskær, som et symbol på byens bankende hjerte og kultur, er der tale om en filmoplevelse, der er helt sin egen, og som bedst kan betegnes som en sød og smertende godnathistorie, der er renset fra alt adrenalinoppumpende drama. Det er en skøn film om ensomhed i tosomheden og det at blive set...