Selvom vi ikke er kommet meget videre med køkkenprojektet, har jeg ikke ligget på den lade side denne weekend.
Et par af vores bekendte har knægte i konfirmationsalderen, og så skal der jo kage til, og det var lidt af en udfordring, for det er jo ikke ligefrem bordplads der er mest af i kælderkøkkenet, men det gik og i formiddags kunne jeg aflevere en laptop med en scene fra World of Warcraft til Mikkels mor, samt en badmintonkage og 24 cupcakes til Peters mor
Faktisk var det ikke så svært som jeg havde frygtet at få lavet en kage, der ligner en bærbar computer. Skærmen er lavet af flamingo som jeg har beklædt med sort sugarpaste. Billedet er et sukkerprint af Mikkels WoW karakter, 0g er købt hos Kagekompagniet. Tastaturet er en "løs" plade som jeg lavede siddende foran min egen bærbare, som er en IBM ThinkPad, hvis I skulle være i tvivl...
Peters kage var ikke mindre detaljeret, for han elsker badminton og skulle derfor selvfølgelig have en badminton inspireret kage. Ketchere og fjerbolde er lavet i flowerpaste, nettet er et stykke plast stukket på grill-spyd... Indholdet i de to kager er det samme, 2 lagkagebunde og 1 chokoladekagebund lagt sammen med jordbær/rabarberfromage og hvid chokolademousse.
Peters mor ville gerne have at der var flere slags kage og det løste vi ved at jeg også lavede en omgang rabarbermuffins med italiensk marengs-smørcreme med hvid chokolade på toppen. Jeg lavede ikke badminton relateret pynt til alle kagerne, da jeg tænkte det ville se fint ud, med lidt "spræl" ind i mellem...
søndag, maj 10, 2009
Arbejdsweekend...
Indsendt af
Kagekonen
kl.
14.40
Etiketter: badminton-kage, figur kager, laptop-kage
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Hooold da op, hvor er det imponerende! :-O
Og jeg har ellers læst hele din blog igennem, så jeg ved godt, at du er fænomenal til at lave flotte kager - men nu overraskede du igen :-)
Hav en god dag!
Sikke dog en aktivitet, det har godt nok taget mange timer for dig, du må virkelig trænge til en velfortjent stille søndag oven på alle de fantastiske kager...Virkelig flotte :-)
Jamen jeg bliver også lige overrasket, hver gang jeg ser en ny kage fra din hånd... total imponerende... ;-))
Hold da op, du har da haft travlt. Super fed computer og genial idé at sætte et sukkerprint på skærmen. Og jeg genkender den straks - sidder selv ved en IMB ThinkPad. Hvad har du lavet de hvide bogstaver med? Er det en hvid "tusch" eller er det hvid pasta opløst i alkohol - eller er det bare noget helt tredje, som jeg ikke kender til?
Du godeste, en WOW kage! Du er bare så fantastisk god til at udtænke en praktisk løsning. Min mand har lige sendt et link rundt til alle sine rollespilsvenner, den måtte de bare se :-)
Tak... nu er jeg jo ikke den første der har lavet en kage med form som en bærbar-computer, så ideen er altså ikke helt min egen... prøv selv at google laptop cake.
Camilla, bogstaverne er malet med ufortyndet hvid pastafarve, da jeg ikke havde hvid pulverfarve, hvilket helt sikkert ville ha' været bedre.
Hvem laver kagen til dig imorgen;) Du er mesteren,ingen tvivl om det!
Send en kommentar