Fitness og skeer.

Mon jeg nogen sinde lærer det. Mon jeg nogen sinde kommer overens med, at min krop er syg og ikke kan holde til det den engang kunne...

Som jeg vist har nævnt tidligere, så er mine løbeture henover efteråret og vinteren blevet kortere og kortere og sjældnere og sjældnere. Det har betydet, at mit overskud er blevet mindre, mine smerter flere og mit humør mere skiftende for ikke at tale om de ekstra kilo som stille og roligt har fæstnet sig på sidebenene. Det gad jeg ikke, og da vejret ikke rigtig er motiverende for udendørs aktivitet, har jeg meldt mig ind i et fitnesscenter.

So far so good... men hvad sker der så. Jeg bliver jo grebet af det, og i stedet for at nøjes med små løbeture på løbebåndet og yogaen hos FOF om tirsdagen, så skulle jeg da lige melde mig til et hold, hvor alle muskelgrupper i løbet af en time bliver arbejdet grundigt igennem...

Og der blev gået til den... Nu sidder jeg så her, dagen efter, og troede egentlig at jeg ville være noget så øm. At mine fingre ville være hævede og alle led og senehæfter i hele kroppen være ømme og brændende varme. I går eftermiddags hævede mine fingre nemlig, jeg blev træt - sådan rigtig træt helt ind i knoglerne og havde det som om jeg havde feber, men bortset fra lidt ømhed i skuldrene så har jeg det forbløffende godt. Jeg er dog sikker på, at det er en god idé at holde fast i aflysningen af morgenens yogatime, for jeg har en aftale om en løbetur på båndet i fitness-centret med veninden i aften.


I går aftes var jeg fibro-træt og smerteplaget, men heldigvis har jeg sovet rimelig i nat, så selvom jeg nok brugte lidt flere skeer end jeg havde i går, så tror jeg faktisk at jeg kommer helskindet gennem i dag, hvis jeg bare lige husker, at jeg er lidt i underskud.