mandag, august 30, 2010

Kagekonen med glasur og glimmer i hele hytten

Nå, men som jeg skrev før, så havde jeg fået sagt ja til lidt rigeligt i lørdags. En af tingene var at lave bryllupskage til min x-mands bror og svigerinde. Og den slags skal man ikke spøge med, så det gjorde jeg selvfølgelig...



jeg sendte dette billede til bruden fredag eftermiddag og spurgte om de virkelig behøvede fyld og overtræk på kagen... heldigvis var (er) bruden en gæv pige, så hun svarede kækt tilbage, at det ikke var nødvendigt, og hvis gæsterne fandt kagen lidt tør, måtte de sgu bare tage en ekstra kop kaffe.

På den anden side, så synes jeg måske at det ville være kedeligt nok at levere en tør og nøgen kage, så jeg lavede en omgang tobleronecreme og jordbær/rabarberfromage og fyldte mellem de lækre bløde bunde, som blev stænket med lidt vanillesirup. Så røg kagen på køl et par timer mens jeg lavede blomster. Fordi jeg var lidt presset på tid, brugte jeg fromagepulver til fyldet, og det er hverken første eller sidste gang. Det er både hurtigt og nemt. Og smagen er fin. Jeg brugte halv neutral og halv chokolade-fromagepulver til tobleronecremen og til jordbær/rabarber-fromagen brugte jeg jordbærfromagepulver og tilsatte en nykogt lidt sur rabarberkompot.

Brudens buket bestod af hvide kallaer, så det ville hun også gerne have på kagen, der også skulle matche borddækningen, der var holdt i hvid, sort og sølv.

Jeg havde selvfølgelig ikke fået købt bånd til kagen, og da jeg endelig kom afsted, kunne jeg selvfølgelig ikke opdrive sort chiffonbånd i miles omkreds. Så designet blev ændret i sidste øjeblik, og jeg var rigtig glad for min sorte farve fra Americolor, som med "få" dråber gjorde den kridhvide glasur som som kul.


Mens glasuren stadig var fugtig fik den et drys sølv-disco-glimmer for at bryde og opbløde den store kontrast mellem det sorte og hvide. På toppen af kagen troner et sølvhjerte og brudeparrets forbogstaver. Hjertet er formet i modelleringspasta og dækket med sølv-disco-glimmer. Bogstaverne er mine funky yndlings sat fast med en klat hvid royal icing.


Selvom kagen er lavet på kort tid, og blomsterne ikke helt fik den tørretid de skulle have haft, så endte jeg faktisk med at være ret tilfreds med slutresultatet. Og vigtigst af alt, - det var brudeparret også.

Spørgsmålet er så bare, hvornår jeg, mit køkken og resten af huset er glimmerfrit...

20 kommentarer:

Hanne K's verden sagde ...

Hvor blev din kage fin. Du kan med rette være tilfreds :)

Miv sagde ...

Smukt arbejde!! Og mmm, den ser bare så indbydende ud :)

fuat gencal sagde ...

Ellerinize sağlık çok güzel ve iştah açıcı görünüyor.

Saygılar.

Anonym sagde ...

Hvor er den flot. Det der glimmer det spørger i laaaang tid :-)

Fruens kager sagde ...

Det var dejligt at se en ny og rigtig flot kage fra dig :)

Mig sagde ...

Hvor er den flot !!!!

Anonym sagde ...

Du ka' bar' det p.., der! :-))

Marengse sagde ...

NEJ; hvor er den kage bare fin! Og den smagte garanteret helt VILDT godt!

Camilla (Himmelske Kager) sagde ...

Virkelig flot og dejligt at se en kage fra din hånd igen :-)

Pia sagde ...

Hvor er den bare super flot

Jette Elisa sagde ...

WAUV.... stor respekt... Virkelig flot

Anne (Kagekrummer.com) sagde ...

Hvor er det dejligt at se at det nye køkken også dur til flotte kager ;-) -var jo ved at blive lidt bekymret for om du var gået helt kagekold.
kh
Anne

jordbærkagen.com sagde ...

Ja den er smadder flot, smuk kage! - som alid... :)

Hege Arvesen sagde ...

Denne var virkelig fantastisk:) Hilsen Hege/ www.kakedesign.blogpot.com

Anonym sagde ...

Dejligt at du er i "lave fantastiske kager humør" igen. Den er super..

Linda sagde ...

Super flot kage igen igen... =)

Jeg kan se at du ofte laver 4-kantede kager. Hvordan opbygger du dem, har du en firkantet form med høje kanter du bruger?..

Jeg plejer selv at opbygge mine runde kager i en kagering med 10 cm, høje kanter, men jeg kan ikke finde en firkantet med 10 cm høje kanter. DE er kun 5 - 7 cm, og jeg syntes at dine 4-kantede kager ser ud til at være højere..?

Vh
Linda

Marie B sagde ...

hold da op du er god til at lave kager ;)
fed blog
tjek min ud ;)
-Marie
http://mariebraends.blogspot.com/

Trine sagde ...

Hej Kagekone.
Rigtig fin bryllupskage du fik lavet der. Men jeg har lige et par spørgsmål i den sammenhæng. Til hvor mange er denne fire-lags kage beregnet, og hvad er målene på de kageforme du har anvendt? Jeg spørger fordi jeg selv skal lave bryllupskage til min søster til sommer hvor der bliver ca 60 gæster...

Kagekonen sagde ...

Kære Trine, jeg kan ikke huske præcis hvor mange denne kage rakte til. Men den øverste etage er 15 cm i diameter og den nederste er 30 cm så prøv at kigge i min tabel for hvor langt kagen rækker. Så kan du let regne ud hvor stor (eller lille) en kage du har brug for.

Trine sagde ...

Tusind tak for svar :-) Jeg havde faktisk også fundet frem til din kagetabel i mellemtiden og fået sjusset mig frem til netop de mål, så det er alletiders. Så skal jeg bare have købt formene ind ;-)