Macaroons for dummies

Lige siden jeg for efterhånden mange år siden blev introduceret til de små franske himmerigsmundfulde, har jeg drømt om at eftergøre dem i mit eget køkken. Af en eller anden grund har jeg aldrig fået det gjort. Jeg har haft 1000 (gode) undskyldninger, men sandheden er nok nærmere, at jeg ikke helt troede på projektet. Nu er macaroons i midlertidig blevet så populære, at alle og enhver efterhånden laver dem selv. Jeg var dog stadig lidt bekymret for om jeg kunne, for jeg vil jo gerne ha' at resultatet bliver perfekt også første gang. Så jeg sms'ede min bageguru og bad om en idiotsikker opskrift. Hendes svar var lidt småflabet, men dog brugbart. Hun har nemlig flere gange begivet sig ud i kunsten at bage en ordentlig makron. Så hun anbefalede at jeg, vejret taget i betragtning (?), brugte opskriften med italiensk marengs. Nu er vil jeg jo gerne springe over de laveste gærder, så i stedet for at lede efter mit sukkertermometer, kogte jeg sukkerlagen i 7 min. og piskede æggehviderne stive i de sidste 2, fuldstændig som når jeg laver italiensk marengssmørcreme. Ellers fulgte jeg nærmest opskriften slavisk. Altså bortset fra, at jeg kylede min melsigte ad H. til fordi den drillede, så jeg blandede bare mandelmel og flormelis med en ske og håbede på det bedste.

 

Mens mine macaroons dannede hinde på de 3 plader (ja, jeg bagte og i den store bradepande og brugte ikke dobbelt plader) tømte jeg opvaskemaskinen og gik i vejen for ham den dejlige. Så røg de små gule kager i ovnen 1 plade af gangen i 14 min. ved 155 grader.

Fik jeg sagt, at jeg snuppede de laveste gærder i dag? De små gule kager blev efter afkøling fyldt med den lemon curd jeg altid har i mit køleskab. Og jo jeg ved godt, at det ikke er spor svært at lave selv, men jeg kan ikke se fidusen, når nu Irma har lavet en glimrende en for mig, som oven i købet er billig. Det er jo ikke sådan at jeg ligefrem har baghaven (eller fryseren) fyldt med citroner.

Netop som makronerne var afkølet og jeg havde fundet lemon curd og sprøjtepose frem trådte Myndlingen ind af døren. Han spottede straks de 3  krakelerede og de 4 skæve kager og forlangte smagsprøver. Det gjorde nu ikke noget for der blev omkring 35 små himmerigsmundfulde af portionen, så naboen fik også lige et par stykker ind til eftermiddagskaffen.

 Vær så god; det sure med det søde, på den franske måde. Og så taler vi ikke om de rabarbermazariner, jeg også bagte i dag, men som ikke ville ud af silikoneformene og derfor absolut ikke er egnet til fotografering.