tirsdag, januar 17, 2012

Sværere end det ser ud til...

Jeg har leget med mit nye legetøj i dag. Men først efter jeg havde tømt Netto for akrylkommoder. Det var ikke så svært, for de havde ikke ret mange...

Bagefter tog jeg ud forbi en af mine allerførste kageveninder, som nu holder de mest fantastiske kurser. Jeg skulle ikke på kursus, jeg skulle købe gumpaste. Og så blev det altså også lige til lidt hyggesnak. Det skal der helst være plads til. Det er ikke så tit vi ser hinanden mere.



Men så måtte jeg også hjem. For hjemme ventede jo, ja hvad skal jeg kalde den, den nye skæremaskine. Og efter at have gennemtrawlet youtube for instruktionsvideoer og how-to's de sidste par dage så måtte jeg altså have gang i kagerullen og gumpasten.


Jeg besluttede mig for Birthday-patronen og så gik jeg ellers i gang. Eller det vil sige, så måtte jeg jo lige se en video igen, for hvordan var det nu lige... Det var nu for så vidt enkelt nok. Så længe jeg holdt mig til de grønne robotter og blomster.




De lyserøde hjerter og ordet LOVE jeg efterfølgende forsøgte mig med, blev klasket sammen igen og må vente til en dag, hvor jeg har mere ro...

3 kommentarer:

Annika sagde ...

Har en lign maskine, dog lavet til folie, papir og karton, mens jeg gætter at den har et lidt dybere skær 'din' maskine..

Tillykke med den - nyt legetøj er ALTID sjovt, og er sikker på at du både kan hente og kreere nogle sjove/smukke designs :)

Eva sagde ...

Det ser spændende og flot ud

Tanja's Verden sagde ...

Tillykke med maskinen :) Jeg var slet ikke klar over at der eksisterede sådan en maskine. Så jeg blev også klogere i dag :)