Kopper og skeer

Jeg får jævnligt spørgsmål om hvor mange gram 1 cupfuld dit eller dat vejer eller hvor stor 1 spsk.fuld er.

Hvormeget 1 cupfuld vejer afhænger af hvad det er. På mine cupmål står der at 1/4 cup er 60 ml, 1/2 cup er 125 ml og 1 cup er 250 ml.

På mine skemål står der at 1/4 tsk. svarer til 1 ml, 1/2 tsk. er 2 ml, 1 tsk. svarer til 5 ml, 1 spsk. er 15 ml og 2 spsk. svarer til 25 ml.

At målene ikke fuldstændig er matematisk korrekt i når der forstørres op, kan undre, men jeg tror ikke det gør den store forskel.

Mens tiden løber fra mig eller hvordan benhård prioritering ender medkage

Jeg har hænderne fulde. Af møder og hundehvalp og forslåede katte. Og fibromyalgien, der ind i mellem stikker sit grimme fjæs frem, til trods for både motion og kiggen ind ad. Og det levner altså ikke meget plads til (egne) kager. Så er det jo heldigt at andre kan sørge for et sødt pitstop.

I fredags tilbragte jeg således et par timer i selskab med en veninde, der deler min lidenskab for franske fristelser. Og sådan endte jeg med både pæretærte med mandelcreme og en saltet karamel macaron i maven.

Jeg drømmer stadig om den fine karamelsmag og vil prøve at finde tid til en hjemmelavet version med ristede hasselnødder og karamel af kondenseret mælk.

Yngste og ældste

Bedstevenner er nok for meget sagt, men ikke desto mindre er det Zaza på næsten 14 år der hurtigst har overgivet sig til Kings hvalpede charme og nuttethed...

Nabohjælp eller fra Aalborgensisk gråvejr til middag i det sydlige Frankrig.

Der hvor jeg bor, har vi et fælleshus. I fælleshuset er der fællesspisning et par gange om ugen. I går var det mig og 8-9 af mine naboer der stod for at bespise omkring 75 personer. Menuen stod jeg for, og det er lang tid siden jeg besluttede at vi skulle møde foråret på fransk. Vi skulle med andre ord lave  coq au vin med salat af grønne bønner og soltørrede tomater i senneps-vinaigrette og tarte au citron.

Indkøbene var outsourcet til en af naboerne, da jeg var til kommunalpolitisk topmøde i Aalborg torsdag og fredag og derfor først var hjemme fredag eftermiddag. Da jeg landede hjemme fredag var det derfor  straks afsted til fælleshusets køkken, hvor naboer og råvarer stod klar.

Der stod jeg så lidt over kl. 15 og ledte efter overblikket, - det var pist væk, måske var det stadig et sted i Aalborg. Opskrifterne havde jeg heller ikke lige fået kigget på, siden jeg printede dem for en månedstid siden, så jeg havde ikke lige styr på, hvad der smart at lave først osv. når antallet af kogeplader og bordplads er begrænset. Nå, heldigvis er fælleshusets køkken stort og mine naboer i stand til læse selv og opskrifterne havde jeg printet, til ham der stod for indkøb, så han selv kunne gange op, så de lå klar på bordet sammen med kyllinger i læssevis, blegselleri, champignon, gulerødder, løg, persille, olie, eddike, sennep, citroner, mel, sukker, æg, smør osv.

Det der med overblikket skulle vise sig at give udfordringer senere. I hvert til fald stod jeg i mit eget køkken og kogte sukkerlage mens majoren piskede æggehvider til marengs af 1 liter æggehvide lidt over halv seks.

På trods af (mit) manglede overblik og en fantastisk hold indsats lykkedes det os faktisk at have maden klar til kl. 18 som lovet. Og sådan endte en dag der var startet grå og tidlig i Aalborg med en duft og en stemning, der er meget lig den man finder på en bistro i det sydlige Frankrig

Tærterne var super lette at lave. Dejen kørte jeg (af flere omgange) i foodprocessor og efter den havde fået et lille hvil i køleskabet, blev det trykket ud metal tærteforme og springforme. Jeg havde ikke bønner til at blindbage alle bundene, men en dyptallerken på hver bund klarer opgaven fint. Tiden var heller ikke til at bundene (eller de færdige tærter) kunne nå at køle af, så citroncremen blev hældt på varme  bunde og marengsen blev sprøjtet på de varme kager inden de fik de sidste 5 min. i en meget varm ovn.

Størrelsen er ikke ligegyldig

I formiddags var jeg i Metro. Der var flere tomme hulle i skuffet og skabe herhjemme og så måtte der jo fyldes op.

3 kg duftende sorte espresso bønner og 1,5 kg. Chai-pulver, til når det skal gå lidt stærkt.

Mon ikke vi kan klare os i et stykke tid nu?

Chokolykke

Efter niecens veloverståede gymnastikopvisning satte kæresten og jeg kursen mod Vesterbro. Der i denne weekend ligger hus til årets chokoladefestival i TAP1.

Oh hvilken lykke. Et rent slaraffenland for chocaholics som mig.

Jeg havde dog (efter anbefaling fra min bankrådgiver) taget fornuften med så det var både beskedne og fornuftige og helt og aldeles uundværlige sager der kom med hjem.

Pause

Blød og sød melon i tern og min barndoms sølvgaffel. Så kan weekenden bare komme an med gymnastikopvisning, chokolafefestival, yoga og fodbold. For ikke at tale om gåture og hyggestunder med både to- og fir'benede.

Walk the talk.

I dag er det kvindernes internationale kampdag. Egentlig ikke en dag jeg fejrer eller på anden måde gør noget særligt ud af. På den anden side, så skal der indimellem symboler og særlige tiltag til for at flytte noget. Ligestilling for eksempel. Det er der rigtig mange der gør sig kloge på for tiden. Der skrives rapporter og afhandlinger for ikke at tale om lovforslag og meget andet.

Jeg kæmper ikke. Konstaterer blot stille, at hvis man virkelig vil flytte noget, så hjælper det ofte at starte selv. Men opmærksomhed hjælper også. Go' kampdag!

TLC

Jeg kunne også have valgt billedet af kleenex og fjernbetjening, men synes at billedet af teen og chokoladen var mere blogegnet. Under alle omstændigheder er jeg lidt underdrejet af en høfeber der vist mere er en influenza...

Fin start på en spændende men også lidt mødetung uge.

Historien om den vidunderlige frokost og de vindblæste cupcakes ogtiden der forsvandt.

I tirsdags havde jeg en date. Eller en date var det måske ikke. En aftale om et par timer over en frokost med en god veninde fra det jyske, som jeg ikke ser så tit.

Vi havde sat hinanden stævne ved Torvehallerne fordi det var det letteste for os begge. Og fordi det faktisk er ret skønt at gå rundt i hallerne og forundres og forarges. Over udbuddet, priserne, kvaliteten og de andre besøgende. For eksempel damen ved kaffekollektivet  der ikke kunne forstå, at man skulle stå i kø for at købe sin kaffe og bagefter igen for at få lavet og udleveret sin kaffe, når man jo bare kan sørge for at lave nok af gangen og hælde den på termo, eller anskaffe en maskine, hvor man bare skal trykke på en knap og så kommer kaffen med det samme.

Når to kagekoner er på "field-trip" så må der jo også kage til. Vi slog et smut ind omkring Agnes og købte 4 kager. Meningen var, at vi ville indtage dem i solen på en af de skønne runde bænke udenfor hallerne, men nogle var åbenbart af en anden mening, for pludselig kom der et kraftigt vindpust og så røg kagerne fra Agnes på jorden. De to, der ikke røg helt ud af æsken, smagte vi. Og noget af det bedste jeg har at sige om dem er, at de hos Agnes virkelig forstår at få smør til at smage af margarine...

Tilbage til frokosten. Den var nemlig fantastisk. Herligheder på et bræt.  Godt sejt og salt brød. Skøn skinke med syltede løg og bagte peberfrugter, fed salt pølse med artiskokker og en dejlig tør manchego med marmelade. For ikke at tale om rosmarin fritterne og mayo'en med grove sennepskorn i. 

Det var et par skønne timer i fantastisk selskab og jeg håber og krydser mine fingre for, at min yndlingsanarkist snart finder en bolig i hovedstadsområdet, så vi kan ses lidt oftere.