onsdag, juli 04, 2007

Sommersylt



Jeg holder forfærdelig meget af godt syltetøj og marmelade gerne af den hjemmelavede slags. For nogle dage siden lovede jeg NewYorkerByHeart at lægge et par af mine favorit opskifter på bloggen, men hold da op, hvor er det svært at vælge... så der kommer flere hen over sommeren og sikkert også henover vinteren, for frisk kogt syltetøj og marmelade er altså et sikkert hit, og det bliver ikke ringere af, at bærrene har været en tur i fryseren.



I dag har jeg gjort klar til slags jordbærsylt; en med de allersidste hyldeblomster jeg har fundet og en lidt krydret med muscovadosukker og vanille. Begge indeholder citron, som bare er så godt sammen med jordbær.





Jeg kom sent i gang, så de to slags sylt får lov at trække natten over i svaleskabet. I morgen tidlig tager jeg dem ud, og så får de lige et par timer på køkkenbordet, så sukkeret bliver opløst.

I øvrigt kan man finde mange flere og også ret spændende opskrifter hos DanSukker eller hos Alverdens mad, hvor man bl.a. kan finde de klassiske gamle sylteopskrifter fra Den grønne Syltebog, som er en suveræn sylte-bog. Min egen er efterhånden godt hærget og fuld af pletter efter mange års flittig brug.

Ingen kommentarer: