Hm...

Salvie-te med honning, hyldebærsaft med og uden ingefær, echinacea-dråber, Notakehl-dråber, panodil og måske også den pakke Dexofan jeg fandt bagerst i medicinskuffen har efterhånden fået bugt med den virus-ting jeg har bøvlet med de sidste par uger.

Til gengæld trænger min kropog min sjæl til motion, så jeg snørrede skoene og satte kursen mod skoven, mens jeg siger til mig selv; husk nu at lade være med at sætte tempoet for højt...

Efter 1800 m kunne jeg dårligt få vejret og var ved at hoste lungerne op, lige der midt på skovstien... jeg nuppede en genvej hjem, men måtte altså indse, at visse dele af min krop ikke helt følte sig klar til en løbetur...

Behøver jeg at sige, at jeg hader når det er kroppen, der bestemmer...