Planlægning og struktur

I et hjem som vores har vi i årevis levet med stram planlægning og struktur, fordi Myndlingen har aspergers syndrom. Efterhånden som han blev ældre, kunne vi slække lidt på de stramme systemer og leve lidt mere impulsivt, sådan som vi gjorde inden vi blev klar over hans vanskeligheder.

Da jeg får år tilbage blev syg, betød det også store ændringer for familien, for pludselig kunne man ikke regne med, at jeg kunne deltage i alt jeg havde sagt ja til. Det krævede meget af mig og af min familie. Vi er ved at have lært at leve med sygdommen, så den ikke tager over og fylder for meget, men ind i mellem så viser den sit grimme ansigt, og jeg får ondt og bliver helt umanerlig træt. Og det gør at jeg måske bliver lidt urimelig i mine krav til omverdenen. De seneste uger med heftig valgkamp og power-shopping turen til Birmingham har tæret kraftigt på resurserne og der skal ikke meget til før mine fingre hæver og bliver usamarbejdsvillige. Jeg er træt, men kan ikke sove, og jeg mister koncentrationen ligeså hurtigt som en 3-årig. Jeg glemmer aftaler og går i gang med 1000 ting og får intet af det gjort færdigt. Og værst af alt, jeg få ikke motioneret, så meget som jeg bør, og det er faktisk nødvendigt, for at give mig overskud. Det er en rigtig dårlig cirkel.

Nu skal det være slut, der må andre boller på suppen, så jeg har allieret mig med mine nye venner: frk. iPhone og hr. Moleskin, de skal hjælpe mig med at få strukturen tilbage i hverdagen, så det hverken kommer til at gå ud over familien, julen, påsken eller mig selv for den sags skyld. 

Min gamle slidte filofax er sendt på pension, kalenderens aftaler er lagt i outlook sammen med faste pauser og tid til motion og afslapning og det hele er synkroniseret med frk. iPhone, som venligt men bestemt lader mig vide når aftaler konfklikter med andre aftaler. Frøkkenen er ikke større end at hun snildt kan være i min mindste taske, hvor der også er plads til Hr. Moleskin, som villigt tager imod alle mine tanker og ideer, så guldkorn og skøre indfald ikke går tabt.

Jeg håber det virker, for jeg vil så gerne være den der styrer og bestemmer, - i hvert til fald over min egen krop.