Klidmoster linkede engang til en fin fortælling om det at være kronisk syg. Jeg synes mine skeer er små og få i øjeblikket, så det er ikke meget jeg får skrevet. Mine tanker kører i ring og jeg har ikke meget 'ork' til hverken det ene eller det andet. Så jeg putter mig lidt i sofahjørnet hos ham den dejlige, der får mig til at smile og mine øjen til at lyse - siges det...
Påsken og ugen op til har været fulde af fyldte dage. Gode men lange dage, som blev tilbragt med venner og familie fra både nær og fjern, jeg er opladet, med fik ikke hvilet. I det hele taget er jeg ikke så god til at passe på mig selv i øjeblikket... jeg passer på andre, bekymrer mig og tager mig af, - de andre, men ikke mig selv. Måske jeg skulle skifte fokus inden jeg løber helt tør for skeer...
mandag, april 05, 2010
Må jeg be' om en ske...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Put du dig i hjørnet og lad ham varte dig op. Det tror jeg han er ret god til.
Hvis jeg kunne, måtte du gerne få en håndfuld eller to af mine; jeg er jo ved at opformere skeer for tiden.
knus.
Ja ro på, der:)
I found your Pippi Longstocking cake picture on Google images, and wondered if I could get permission to use it for my Facebook profile picture. I love Pippi Longstocking, and periodically change the picture. If you don't want to give permission, that's ok too. Such a cute cake!
Man skal altid tage sig af sig selv først og fremmest. På den måde får man overskud til at tage sig af andre... ;-)
Kære kagekone
Hvis jeg kunne, ville jeg fluks sende dig en buket skeer - bundet med kram og medvind.
Pas på dig! Du er trods alt den, der er nærmest til det...
Sidder med tårer i øjnene... det er SÅ god en beskrivelse. Jeg kender det såååå godt men har tit savnet en måde at forklare det på :)
Lige i øjet skrevet af hende.
Og ja, slap af og spar på skeerne idag :) Vær lidt go ved dig!
Send en kommentar