I dag flytter Myndlingen hjemmefra. Selv bor jeg stadig i en kuffert - mest hos kæresten og lidt i huset, som nu er sat til salg. I fredags blev det fotograferet på kryds og tværs og i dag er der fremvisning...
Fibromyalgien blomstrer i fuldt flor, desværre er dens blomster ikke kønne... I går blev jeg forkælet. Med de bedste romkugler der kan opdrives i hele det storkøbenhavnske område og hindbærsnitter. De lækreste sprøde søde dobbelte hindbærsnitter. Og kys og oprigtig interesse. Og spørgsmål til hvordan jeg har det. Jeg har desværre aflyse kagekurser på FOF for at tage hånd om mig selv.
Om det er den fulde mødekalender, skilsmissen, sønnens flytning, hussalget eller er det bare fibromyalgi? Uanset hvad så må det gerne stoppe. Jeg hænger i, og døjer med de brændende hænder og smertende led.
Jeg har snart fødselsdag og ønsker mig store fint indpakkede gaver, gerne indeholdende lidt overskud til en dag som idag. Vil bare gerne nyde foråret. Blomsterne på terrassen og anemonerne i skovbunden.
Måske det bliver bedre, når jeg igen ved hvor mit hjem er... Myndlingen ved hvor hans er, og han er glad.
søndag, april 18, 2010
Mit hjem er mit slot.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
13 kommentarer:
Lige meget, hvad det er, hedder eller kaldes, er det ikke det nemmeste sted du står på Livets Landevej. Jeg tænker meget på dig, og håber ligesom du, at det snart får en ende.
Du ved godt, at lige nu er du nede og at det kommer til at gå opad igen, men det er ikke altid, at man kan håndtere det udsagn, når man står der på bunden.
Vildt mange knus herfra♥
Og Sifka udtrykker det så godt, godt der er nogle der sprøger til dig, kysser dig og køber lækre sager.
Knus til (((((((dig)))))). Jeg haaber snart solen skinner paa dig.
Og ja, når der kommer mere ro på, så kommer der også mere ro på din krop. Tænker meget på dig.
Held og lykke med sønnens flytning, min ældste flyttede for en måneds tid siden...
Jeg tør slet ikke gætte på hvordan du har det, når du har dine smerter... men vil bare sende dig mine varmeste tanker, og håber at foråret og måske mere ro omkring bo-sted vil gøre dig godt...
Åh hvor jeg føler med dig :-( Men husk på, at der ligger noget styrke indeni dig! Det kan godt være, at du ikke kan mærke den så meget lige nu, men den er der, og passer på dig. Og den skal nok træde til snart!
Knus
Du er stærk og ved at der er lys for enden af tunnelen. Du har klaret det før og klarer det igen. Godt, at der står en bag dig og støtter dig. Samme vil også stå der, når du er kommet igennem. Når du har fundet ro i tilværelsen vil smerterne lette - både dem i leddene og dem i hjertet. Varme tanker fra Camilla
Jeg synes nu ellers, jeg følger med her, men det er gået mig forbi, at du skal skilles. Men jeg kan så også forstå, du har mødt en ny sød mand.
Uanset, er men skilsmisse og flytning noget af det mest stressende overhovedet, og jeg er slet ikke i tvil om, at det faktum, at du ikke passer på dig, og står midt i alt det her, gør at fibromyalgien hærger også.
Uden at vide det, men fra personlig erfaring, så tror jeg du gør ret i, at "hive stikket ud" og koncentrerer dig om at passe på dig og det mest nødvendige. Træk vejret dybt og føl efter og giv dig masser af tid. All the best!
Mon ikke at ro, regelmæssighed og rutine afføder de ting du efterlyser..
Der er mange følelser i spil, den slags tager desværre altid længere tid end vi egentlig synes vi har til det!
Men snart, lige om lidt.. så er det hele meget anderledes. Bare tænk på at for ikke så længe siden, så var der sne og minusgrader.. nu er der sol og forår og brusen i kroppen.. Det kommer, jeg lover dig det :D
Kh
S
De andre har alle udtrykt det så fint - der er ikke noget at sige til, at det skorter lidt på antallet af skeer lige nu. Jeg håber for dig, at der snart kommer ro på nogle af de områder, som koster overskud...
Jeg syntes selv jeg har døjet med ikke at have følt mig rigtig hjemme nogle steder, siden jeg flyttede hjemmefra som 18 årig.
De sidste par år i vores gamle hus følte jeg mig ikke hjemme, fordi vi havde fået bygget om. Mig og mine søskende fik hver et 33kvm værelse som vores ejet... Men det var for stort til mig.
Nu regner kæresten og jeg med at flytte til en ny lejlighed i aalborg. Men den ender nok med at blive kedelig hvid lejlighed, som alle lejligheder... og jeg føler mig bare ikke hjemme sådan et sted. Jeg ved det tager tid at opbygge sit hjem, og skabe et solidt fundament for et familie liv... men det er svært når man er ung og utålmodig ;)
Men mist ikke modet. Sommeren er på vej, solen er begyndt at skinde længere og snart står alt i flor :D
Husk på at når du er nået bunde, er der kun en vej og det er op ;)
Fibromyalgien blomstrer desværre også i fuldt flor her i denne tid. Jeg har dog lige en eneste ske tilbage i dag, så den sender jeg til dig! Du har mange ting der stresser og skal rummes, jeg skal bare ligge og hvile mig på sofaen. Kram
God fibro-bedring, fra een, som selv døjer..
Og lidt mere medvind på cykelstien.. :)
Send en kommentar