Jeg har hænderne fulde. Af møder og hundehvalp og forslåede katte. Og fibromyalgien, der ind i mellem stikker sit grimme fjæs frem, til trods for både motion og kiggen ind ad. Og det levner altså ikke meget plads til (egne) kager. Så er det jo heldigt at andre kan sørge for et sødt pitstop.
I fredags tilbragte jeg således et par timer i selskab med en veninde, der deler min lidenskab for franske fristelser. Og sådan endte jeg med både pæretærte med mandelcreme og en saltet karamel macaron i maven.
Jeg drømmer stadig om den fine karamelsmag og vil prøve at finde tid til en hjemmelavet version med ristede hasselnødder og karamel af kondenseret mælk.
1 kommentar:
Den der hjemmelavede version lyder såååå mums! Bliver helt lækkersulten:-)
Send en kommentar