Nabohjælp eller fra Aalborgensisk gråvejr til middag i det sydlige Frankrig.

Der hvor jeg bor, har vi et fælleshus. I fælleshuset er der fællesspisning et par gange om ugen. I går var det mig og 8-9 af mine naboer der stod for at bespise omkring 75 personer. Menuen stod jeg for, og det er lang tid siden jeg besluttede at vi skulle møde foråret på fransk. Vi skulle med andre ord lave  coq au vin med salat af grønne bønner og soltørrede tomater i senneps-vinaigrette og tarte au citron.

Indkøbene var outsourcet til en af naboerne, da jeg var til kommunalpolitisk topmøde i Aalborg torsdag og fredag og derfor først var hjemme fredag eftermiddag. Da jeg landede hjemme fredag var det derfor  straks afsted til fælleshusets køkken, hvor naboer og råvarer stod klar.

Der stod jeg så lidt over kl. 15 og ledte efter overblikket, - det var pist væk, måske var det stadig et sted i Aalborg. Opskrifterne havde jeg heller ikke lige fået kigget på, siden jeg printede dem for en månedstid siden, så jeg havde ikke lige styr på, hvad der smart at lave først osv. når antallet af kogeplader og bordplads er begrænset. Nå, heldigvis er fælleshusets køkken stort og mine naboer i stand til læse selv og opskrifterne havde jeg printet, til ham der stod for indkøb, så han selv kunne gange op, så de lå klar på bordet sammen med kyllinger i læssevis, blegselleri, champignon, gulerødder, løg, persille, olie, eddike, sennep, citroner, mel, sukker, æg, smør osv.

Det der med overblikket skulle vise sig at give udfordringer senere. I hvert til fald stod jeg i mit eget køkken og kogte sukkerlage mens majoren piskede æggehvider til marengs af 1 liter æggehvide lidt over halv seks.

På trods af (mit) manglede overblik og en fantastisk hold indsats lykkedes det os faktisk at have maden klar til kl. 18 som lovet. Og sådan endte en dag der var startet grå og tidlig i Aalborg med en duft og en stemning, der er meget lig den man finder på en bistro i det sydlige Frankrig

Tærterne var super lette at lave. Dejen kørte jeg (af flere omgange) i foodprocessor og efter den havde fået et lille hvil i køleskabet, blev det trykket ud metal tærteforme og springforme. Jeg havde ikke bønner til at blindbage alle bundene, men en dyptallerken på hver bund klarer opgaven fint. Tiden var heller ikke til at bundene (eller de færdige tærter) kunne nå at køle af, så citroncremen blev hældt på varme  bunde og marengsen blev sprøjtet på de varme kager inden de fik de sidste 5 min. i en meget varm ovn.