torsdag, maj 31, 2012

Ny inspiration

Forleden da jeg var hos kagebutikken for at købe ind, så jeg de skønneste små rullepinde. Prisen var også i orden. Og mønstrene ville være søde både på cookies, cupcakes og på et fondantbeklædt cake-board.

mandag, maj 28, 2012

Onde, nysgerrige eller beskuende øjne

Mudcake, italiensk marengssmørcreme og skovbær. Til myndlingen og hans venner i Taastrup Rollespils Klub.

Jeg synes kagen var for bar med bogstaverne alene, så med en lille rund udstikker, en kniv og lidt sort og hvid fondant fik jeg i løbet af et øjeblik fremstillet nogle øjne, der kigger ud af kagen.

onsdag, maj 23, 2012

Den falske kagekone eller hvordan det ene øjeblik tager det andet og ikke levner så meget som en kagekrumme

Der er nok at se til. Mødesager der skal læses. Nyhedsbreve der skal skrives. Hund der skal luftes. Katte der skal nusses. Frivilligt arbejde der skal passes. Havemøbler der skal ordnes krukker der skal tilplantes. Ferier der skal holdes og fødselsdage der skal fejres. For ikke at tale om bloginlæg der skal skrives. Og det sidste når jeg af en eller anden grund sjældent. Måske fordi jeg ikke får bagt ret meget og derfor heller ikke har anledning til at dekorerer. Jeg ville gerne bage og dekorere, men jeg får ikke prioritetet det, så tiden er der. Og så er spørgsmålet jo om det giver menig at blogge alene om alt det andet. Kærligheden der blomstrer som de smukke blomster i min have. Hunden der ligger i ske med den ældste af kattene. Skoven der står frisk og grøn. Eller de nye sko og støvler i mit skab.

onsdag, maj 09, 2012

Jeg gik mig over sø og land

Der mødte jeg en gammel and... Og fandt en pind jeg kunne tage med hjem.

tirsdag, maj 01, 2012

Frokost

På den lette og lækre måde. Melon, pære, lufttørret skinke, ost, oliven og lidt brød. I solen. I haven. Med kæresten, hunden og alle kattene. Nærmest lykkelig. Dansk sommer i maj.