lørdag, september 29, 2007

Jeg lever endnu...

Jeg har bare været såååååå træt i den forgangne uge, at jeg simpelthen ikke har haft overskud til at blogge.



Jeg har dog fået bagt og pyntet et par kager som skal afleveres senere idag. De er en overraskelse, så i får dem ikke at se endnu.

Fru Nielsen har opfordret mig til at deltage i en lille leg... så jeg skal fortælle 7 ting om mig selv og bagefter opfordre 7 andre til at gøre det samme.

1. Jeg elsker amerikanske politi-serier
2. Jeg kører ofte for stærkt
3 . Jeg har mere end en sød tand
4. Jeg er uddannet bankassistent og socialrådgiver
5. Min far er ikke min biologiske far
6. Jeg er en dårlig taber
7. Da jeg gik i skole hadede jeg gruppearbejde

Nu er det så, at jeg skal give "stafetten" videre... Mette, Ulla, Lene, Johanna, Sifka, Deborah, Birthe. Om de vil lege med, er helt op til dem selv, men jeg håber...

onsdag, september 19, 2007

Kager der ikke feder...


Jeg rydder stadig op, og har ingen kageprojekter før i slutningen af næste uge, så jeg har fået hentet rabarber, brombær og æbler til fryseren hos de af mine familiemedlemmer, der har sådanne lækkerier i haven. Og jeg er nået langt på mit strikkede tørklæde projekt, måske bliver jeg færdig allerede i denne uge.

En af mine mange pauser blev brugt på internettet og jeg fandt jeg en masse sjove kager lavet af stof og garn, måske man skulle lade sin inspirere...


Jeg faldt også over disse fantastiske strikkede cupcakes gad vide om en af mine strikkekyndige læsere, kan hitte en opskrift?

torsdag, september 13, 2007

Jeg springer over...

Som jeg fortalte forleden er jeg et rodehoved... jeg bunker og bunker og ind i mellem så skal der jo ryddes op og sættes på plads. Denne uge er sat af til projektet, men jeg finder hele tiden på noget mere påtrængende og interessant... Jeg har dog fået grov sorteret alle bunkerne fra skrivebordet og reolerne, så nu ligger der en mængde mindre bunker på gulvet, klar til finsortering og i-mappe-sætning...

Og så var det lige jeg kom i tanke om henkogte tomater som har
været en stor trend her i blog-land hen over sensommeren. Jeg købte en ordentlig skudefuld blandede tomater, store og små, røde som gule, hos den lokale grøntsags-pusher. De fleste blev skåret over og så blev de ellers puttet i glas med timian, rosmarin, basilikum og salvie fra haven. Der kom også lidt hele peberkorn, groft skårede hvidløgsfed og grofthakkede chilier og toppen af et par blegselleri og en skefuld af den gode olivenolie i hvert glas. Så blev de lukket og fik et par timer i ovnen ved lav varme...




På min tur i haven efter krydderurter til tomaterne fik jeg øje på rabarberne, som lige kunne høstes en sidste gang... De endte fint snittede i en gryde med lidt sukker og 1 stang vanille. Nu ligger der 3 små poser kompot i fryseren, klar til senere brug som fyld i en kage vendt i lidt flødeskum.


På terrassen blomstre krukkerne lidt endnu snart skal de pakkes ind for vinteren eller fyldes med lyng... Jeg har ikke besluttet mig endnu, der er stadig tid... Og selv om det er for koldt til at spise ude kan man stadig nyde en kop kaffe, hvis man finder en trøje og en solstråle.

Tilbage til bunkerne... tænk sig, de er der endnu. Mon de forsvinder hvis jeg bare kigger væk længe nok? Jeg tror det desværre ikke, men det bliver ikke i dag jeg får sat i mapper.

Jeg har nemlig gang i et projekt inspireret af det her og opmuntret af hende her har jeg fundet strikkepinde og det lækreste silkemohair frem. Det går ikke så hurtigt, men det er hyggeligt og det skrider fremad. Jeg har strikket lidt over 1 m nu, så jeg er halvvejs, og når jeg ind i mellem bliver træt i fingrene, så er der jo de nye bøger...

lørdag, september 08, 2007

Styr på sagerne...

På mit skrivebord ligger denne bunke og venter på oprydning. I reolen ligger et par tilsvarrende bunker og venter og så er der lige de bunker, som egentlig er sorteret og klar til at sætte i mapper... Indrømmet, jeg er et rodehoved, men i næste uge er kalenderen ryddet og der står oprydning i kontoret på programmet.

Min søster er helt anderledes. Hun er revisor, - og har derfor nærmest pr. definition styr på sagerne. Hendes bunker begrænser sig til børnenes tegninger fra de seneste dage og ugens reklamer... Nu bliver man jo ikke sådan bare lige revisor, det tager år og hårdt slidt og i de seneste par år, har hun haft en fast læsegruppe. De kalder sig "syvstjernen" og i dag kommer de til middag med ægtefæller og børn og jeg har leveret kage til desserten...


Søster ville jo gerne, at kagen var lidt personlig... måske med en syvstjerne på eller noget... Jeg lavede et ringbind og lidt regnskabspapirer. Selve mappe-omslaget er lavet i sugarpaste og har fået lov til at tørre et par dage over et stykke pap. Det er meningen at de skal løfte det af, inden de skærer kagen, som er en mudcake uden fyld blot smurt med et tyndt lag chokoladesmørcreme og overtrukket med sugarpaste. Søsteren serverer en god "hjemmelavet" vanilleis og lidt kold hindbærsauce til.


torsdag, september 06, 2007

Den store firmaskovtur...

I disse dage løber den årlige DHL-stafet i Fælledparken af stabelen, det er Europas største motionsløb og mange kalder også arrangementet for Danmarks største firmaskovtur, da rigtig mange virksomheder stiller telt med borde og stole op og byder deres deltagere på grill og andre lækkerier.

Min mands arbejdsplads er ingen undtagelse de stiller 4 hold (det er næsten alle på kontoret...) Deltagere med ægtefæller er inviteret til grillhygge og jeg har (på opfordring) sørget for det søde punktum. Det bliver de efterhånden legendariske mudcake cup-cakes med chokoladesmørcreme på toppen, de er så lette at lave og de smager så englene synger.

Fra min mand, har jeg hørt, at flere af hans kolleger har trænet flittigt siden sidste år, min mand har da også trænet lidt... Jeg selv er vist mere i "kageform" så jeg løber ingen steder...

tirsdag, september 04, 2007

En jordbærkage...

You Are Strawberry Cake

Fresh, sassy, and romantic.
You're a total flirt, who never would turn down a sugary treat.
Occasionally you're a bit moody - but you usually stay sweet!
What Kind of Cake Are You?


Fik forresten en mail fra Saxo om, at mine bøger er på vej... Ih, hvor jeg glæder mig til de kommer.