torsdag, april 30, 2009

En blomst er en blomst er en...

Min have er lidt forsømt... men der er da liv derude...


Og en blomst er vel en blomst, - eller...

tirsdag, april 28, 2009

Jeg vil ha'

For en uges tid siden skrev Julia om sin elskede, der højt og tydeligt proklamerer, at hun vil ha' en rapper. Sangen er der ikke noget i vejen med, men jeg vil ha' en biker...


og måske min egen motorcykel på et tidspunkt ;-)

søndag, april 26, 2009

Flad


Jeg er gjorde det og husbonden gennemførte også. Lige nu er vi mere end almindeligt flade men også lidt høje. Jeg elsker at løbe...

lørdag, april 25, 2009

Hvem skulle ha' troet det...

For et år siden lå husbonden på Riget. I forgårs var det præcis 1 år siden at en bilist kørte ud foran ham. Heldigvis slap han billigt, rigtig billigt og er idag tilbage på fuld styrke, hvis ikke stærkere. Ulykken rystede os, men satte også gang i noget godt, således kom jeg igang med at løbe, for nogen skulle jo holde husbondens tempo nede, da han efter en lille måneds sygeleje, så småt måtte begynde at bevæge sig i løb igen...


I morgen skal vi begge løbe længere, end vi nogen sinde før har gjort, husbonden tager den fulde distance i B.T.s halvmaraton mens jeg nøjes med den korte distance. Hvem skulle ha' troet det, der for et år siden da husbonden lå noget groggy på Riget og lige havde fået fjernet lungedrænet.

torsdag, april 23, 2009

Endnu et kursus


Jeg er på vej ud af døren for at holde endnu et cupcake-kursus, denne gang er det hos Fru Hurup i Lyngby. Hun forhandler forskellige Wilton produkter, og i aften er jeg inviteret for at demonstrere og dele ud af min viden... så jeg har bagt en spandfuld muffins og pakket lidt forskelligt værktøj. Fru Hurup sørger for resten, - dejlig nemt for mig ;-)

onsdag, april 22, 2009

På te-salon

I Frankrig går man ikke på konditori, man går på te-salon. I bund og grund er der tale om det samme, et sted hvor der serveres kage og varme drikke, - dog oftest te.

Et af de fineste steder finder man på rue Royale i Paris, lige der hvor hele Laduree eventyret startede i 1862. Så på sidste dagen - iført den nye lilla ged - satte jeg kursen mod Place de la Concorde og gik en tur op ad gaden med de dyre og fine butikker og udsyn til den imponerende store græske inpirerede Madeline kirke.


Laduree er først og fremmest kendt for sine macaroons, de små himmerigsmundfulde, der fås i uendelig mange varianter, men de laver også andre kager og chokolade.


Da jeg var færdig med at trykke næsten flad mod ruden, gik vi indenfor og fik anvist et fint lille bord i te-salonen.


Kortet var stort og omfangsrigt både på kage og te siden...


Valget var dog forholdsvis let The Jardin Bleu Royal og et lille udvalg af macaroons. Der var en med hindbær, en med pistacie, en med hasselnød og endelig den rige og syndige chokolademacaroon.


Hos Laduree er selv regningen fin, og jeg kunne altså ikke dy mig for at tage en af de små poser sukker fra tebordet med hjem...


Selvfølgelig måtte jeg også have nogle af de små himmerigsmundfulde med hjem. De blev pakket i de fineste æsker, som blev puttet ned i den fine lysegrønne papirspose, som jeg bare ikke kan smide ud.


Æsken, som indeholdt macaroons med jordbær, vanille, citron, pistacie, chokolade, hasselnødder, er ved at være tom for drengene er også ret glade for macaroons. Hvilken der var bedst er svært at sige for de smagte himmelsk alle sammen, men mine all-time favoritter er dem med citron og dem med chokolade. Jeg elsker bare den der kombination af sødme og syrlighed som kun findes i citronmacaroons og lemon maringue pie og chokoladens fede bitter-sødme bliver jeg heller aldrig træt af...

Jeg ved, at man kan bage macaroons selv, men har endnu ikke forsøgt, måske det er ved at være på tide, for man kan godt blive lidt afhængig. Hvis jeg forsøger mig udi i kunsten at bage en god macaroon, så bliver det efter denne eller denne opskrift, for hvis nogen kan bage en god macaroon så er det siffoladen herself, hun er en gudinde i et køkken.

tirsdag, april 21, 2009

Hov...

Lige pludselig mens jeg stille og roligt slentrede gennem Les Printemps i Paris hørte jeg en sagte kalden... det lød grangiveligt som om nogen eller noget kaldte på mig... hvad kunne det mon være, - spændt kæmpede jeg mig gennem den ene lækre shop-i-shop efter den anden. Pludselig blev lyden tydelig også for min moster som var med, for lige der i Esprits shop hang den skønneste lilla gedeskindsjakke og kaldte på mig... Den kom med hjem og jeg elsker den, den passer perfekt til mit tørklæde, som endeligt er blevet færdigt.


Jakken var ikke det eneste der kom med hjem, således fandt et par hvide jeans, 2 sæt fint fransk undertøj (i silke beskyttelsespose) samt den skønneste pudderfarvede tynde stik bluse samt en stor æske macarons fra Laduree. Jeg forelskede mig også i den skønneste gule læder shopping-bag, men den var mere end dyr... så den kom ikke med hjem.

lørdag, april 18, 2009

Au revoir


Om lidt er bilen pakket, fyldt til bristepunktet med beskidt klatretøj, gear og alle mine nyindkøb fra Paris.

Jeg glæder mig til at komme hjem til hverdagen.

tirsdag, april 14, 2009

Vive la France.


Så er jeg her... I byernes by klar til du par dage i selskab med min moster væk fra klipper, skov og kolde rustikke landsteder... Jeg har plads i kufferten og visakortet trænger til motion.

lørdag, april 11, 2009

Pit-stop


Så er residensen rykket nordpå lidt sydvest for Paris. Her skal husbonden klatre og jeg skal slappe af inden jeg på tirsdag sætter kurs mod byernes by.

onsdag, april 08, 2009

Og kirsebærtræerne blomstrer.


Har jeg sagt at jeg nyder det hernede...

Højt oppe.


Jeg er afsted med en flok klatrere, dagen udflugt til Gorges de Jonte byder på denne udsigt efter en rask gåtur på 35 min og omkring 250 højdemeter. Ind i mellem kigger solen frem mens gribbene cirkler over hovederne på os. I eftermiddag står den på café besøg og måske lidt shopping min frilufts-garderobe kunne godt trænge til lidt nyt.

mandag, april 06, 2009

Mit franske landsted.


Her i det skønne solbeskinnede Sydfrankrig nydes livet i store tørstige slurke, det mærkes at vi alle har været i lys og varme underskud... Livet er pragtfuldt og jeg er blevet genforenet med mine fregner.

fredag, april 03, 2009

Vi hiver stikket ud

og rykker sydover... I morgen har jeg denne udsigt fra soveværelsesvinduet.


og denne når jeg går en tur lidt ned af vejen...


og denne når vi har kørt 10 min. i bil ad kringlede og snoede bjergveje mødes vi af dette syn.


Torvet i den nærmeste by har store plataner og små caféer, som det hører sig til i det sydfranske...


Så den næste uges tid skal der hygges og klatres med 20 venner fra klatreklubben. Og som om det ikke var nok... Næste lørdag vender vi snuden mod Fontainebleu skovene ved Paris, hvor husbonden skal på klatreferie med den skønne engelske klatrecoach han var på kursus hos på Kalymnos sidste år. Jeg har en "date" med min moster og mit visa/dankort i Paris, hvor jeg har booket værelse på det skønneste lille hotel i det pragtfulde Marais-kvarter tæt på Seinen og Notre Dame.

Det er fristende at sige "vi ses om 14 dage" men hvis jeg kender mig ret, så smider jeg nok et indlæg eller to i løbet af ferien... men jeg besvarer ingen mails eller smider kommentarer hos jer, jeg plejer at følge, - jeg skal holde fri, nyde livet og verden.

onsdag, april 01, 2009

Stakkevis

af cd'er ligger på bordet i mit arbejdsværelse/den midlertidige stue og laptappen indlæser dem non-stop...


jeg er nået til M og vil jo gerne ha' hele samlingen med i iPod'en når vi på fredag sætter kursen mod Frankrig. Jeg skal nok nå det, men hold k*** hvor er det kedsommeligt arbejde, og hvor har vi meget musik...

Heldigvis kan jeg forsøde og forskønne tiden med den smukke påskehilsen jeg fik fra Kisser jeg er vild med de to harer og æggene forsvandt som dug for solen...