lørdag, september 05, 2009

Hvad skal barnet hedde...


En af mine søde blogveninder fødte i slutningen af maj de skønneste to små lækre babyer. Det har ikke været en hemmelighed at den yndige pige skulle hedde Julie og at den pragtfulde dreng skulle hedde Johan. I dag var dagen hvor de to guldklumper skulle døbes. Deres mor har outsourcet så meget hun kunne bl.a. kagen, som jeg fik lov til at lave.


Sådan en nybagt mor til tvillinger har ikke meget tid, så forleden kørte jeg til byen for at snakke dåbskage og så selvfølgelig nusse babyer... og babyer fik jeg nusset i hvert til fald den ene, for primadonnaen Julie var vågen og havde ikke til sinds at sove sådan lige med det samme, så jeg fik både nusset og båret og snakket med den unge dame, som lige har fået nyt lyd-repatoire. Brormand var træt forleden til gengæld var han vågen da jeg afleverede kagen igår, og jeg fik lige en "hilsen" på skulderen da jeg skulle prøve at holde ham ;o) heldigvis skulle jeg bare videre til DHL-stafet, og da først jeg havde løbet var der ingen der bemærkede den syrlige "duft" af baby...


Farverne på kagen er nøje afstemt efter bordkort og borddekorationer, men også inspireret af den skønne uro som hænger over guldklumpernes legeplads i stuen. Kagen er en blanding af klassiske lyse lagkagebunde og en let chokoladekage og er lagt sammen med hindbærfromage og chokolademousse.

Jeg håber det unge par havde en skøn dag og ikke regnede eller blæste væk.

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fantastisk kage til Julie og Johan...jeg håber også de har haft en skøn dag :-)

Deborah sagde ...

Jamen igen er jeg bare IMPONERET! Så flot!

Sister Bonde sagde ...

Simpelthen et mesterværk - til 2 mesterværker. Dejligt at du skulle lave kage til dem.

Du er godt nok dygtig Pia.

Anne sagde ...

Hej Kagekone. Nu er jeg altså nødt til at kommentere ... for jeg har fulgt din blog et stykke tid og har været meget benovet over dit flotte håndværk! Jeg må også tilstå, at jeg har tyvstjålet af dine opskrifter og samtidig har jeg fået en masse inspiration, fordi dine kager altid er så gennemførte. Så jeg sender lige lidt ros til dig, for det har jeg fået meget af efter jeg er begyndt at kigge med på din blog ;-) Begge kager er rigtig flotte! Må jeg spørge, hvad diameteren er på formene, for at de kan stå så fint oven på hinanden? Mange kagehilsner fra "eleven"

Frau Putz sagde ...

Flotte kager - både denne og "reste-bryllupskagen"...

Jeg har også et spørgsmål - lige som Anne herover...
De fine, små blomster på dåbskagen... Er de lavet med en slags stempel???

Marianne sagde ...

Åhhhh dine kager. SUK man kan ikke se på dem at du ikke har så meget energi for tiden... Du er en mester Pia

Trine Martine Andersen sagde ...

Jamen dine kager er bare geniale og gennemført flotte.. Som Anne i kommentaren skriver længere oppe, har jeg også tyvstjålet opskrifter.. og bagt heeele én kage, som blev vældig god og fin af en førstegangsbager ;o)

Nåh men det jeg egentlig også ville spørge om.. For det undre mig virkelig, hvordan skærer man de der kæmpe kager.. skærer man kun lige første kage igennem og spiser den, for derefter at fortsætte til kage nr. 2 i laget etc. ? - Ellers bliver det jo et temmelig højt stykke kage.. Ikke at jeg ville have noget i mod det, da jeg er fuldstændig fjollet med kager.. :)

Kagekonen sagde ...

Hovsa, jeg fik da aldrig svaret på jeres spørgsmål...

Kagerne står på en plade og derfor skærer man lagene enkeltvis fra toppen af.

Anonym sagde ...

Hejsa, du er godt nok dygtig!

Jeg tænkte på hvad er det for nogle plader? de der tynde pap-nogle man kan købe? og har du sugerør eller andre slags pinde i kagerne for at det ikke braser sammen?

Hilsen Marie

Kagekonen sagde ...

Kære Marie
Jeg håber blogposten forleden om stakkede kager giver dig svar på dit spørgsmål.