Wrooum

Jeg flere gange brugt skvalderkål i salatskålen og blandet med spinat i omeletter. I påsken lod jeg mig inspirere af en veninde, og hendes forsøg på at udrydde skvalderkål i køkkenhaven. 

Et par store håndfulde skyllet og slynget friske skvalderkålsskud (fra naboens hæk), en håndfuld mandler, et fed hvidløg eller to og et par humpler pecorino smides i blenderen og køres med god olivenolie til konsistensen er passende. Smag til med saften af en lime eller to.

Vi spiste den i påsken til rejer og røget laks. Jeg er sikker på den vil være forrygende i en sandwich. Og jeg drømmer om kartoffelpizza med tynde skiver kartofler, fed bøffel mozzarella, lidt god bacon og så den grønne vitaminfyldte hjemmelavede pesto.

Overmodne bananer er best til kage.

Efter et par solskinsfyldte og skønne dage i Firenze er jeg hjemme igen. Historien om verdens korteste mellemlanding og hvordan man får en ny kuffert gratis får I en anden gang. I dag skal det handle om de bananer jeg efterlod i frugtskålen i klar forventning om, at de var væk når jeg kom hjem. Det var det ikke. Og i disse "Stop spild af mad" tider går det jo ikke at smide fødevarer ud, hvis de på en eller anden måde kan anvendes. Og det kan modne bananer.

Så de blev most og fik selskab af æg, sukker, mel og lidt citronsyrnet fløde (piskefløde tilsat citronsaft i mangel af creme fraiche) og så en tur i ovnen...

 

Da kagen var kold blev den overhældt med den lækreste blanke fede ganashe lavet af halv piskefløde og halv mørk chokolade der havde fået en tur i den varme gryde og derefter fået lov til at køle af på køkkenbordet. Kagen var med til påskefrokost og inden jeg fik set mig om, var det meste af den væk...

 Bagefter fik jeg et par kommentarer om, hvad der mon skulle efterlades på køkkenbordet for at det blev til en overtrukket og dekoreret kage. Frække unger!

Nye traditioner

Dengang jeg var gift med drengenes far, var det en tradition at vi spiste lammekølle med hele familien i påsken. Efter skilsmissen var jeg sjældent hjemme i påsken. Enten var jeg afsted på lejr eller kursus med FDF'erne  eller også var jeg ude at klatre ofte under sydlige himmelstrøg. Det betød at mine påsketraditioner ændrede sig. De seneste rigtig mange år har jeg været sydpå i påsken med klatreglade venner. Sådan er det ikke mere. Mest fordi jeg ikke klatrer mere og jo faktisk ikke har gjort det i mange år. Men jeg savnede jo at skyde foråret i gang med et skud solskinsvitaminer fra de sydlige himmelstrøg. Derfor indledte jeg i år påsken med et par dage i Firenze med min veninde.


Inden jeg tog afsted til Firenze, var der dog lige det der halve lam jeg havde bestilt for et par uger siden. Det var et lam fra sidste sommer, som har gået med sin mor og resten af flokken og holdt de grønne naturområder her i kommunen. Egentlig en meget hyggelig tanke, synes jeg.

Lammet var grovparteret og derfor behøvede jeg bare at dele enkelte af de store udskæringer og trimme og rense resten. Det betød at jeg endelig fik brug for den kødhakker der fulgte med min elskede Major.

 

Nu har jeg en kæmpe kølle, bov, hals og skulder (bov-blad?) til braiseret lam, et par pakker med ribben til grillen, den fine ryg, koteletter, lidt småkød til gode currys og et par pakker med hakket kød til krydrede lammefrikadeller.

I år har vi et helt fantastisk påskevejr, så i torsdags tog vi hul på påskens helligdage med brunch i haven. Det må faktisk gerne blive en fast tradition, med morgenmad i haven skærtorsdag.

Jeg lader uldsokkerne blive hjemme

denne gang. Ikke at de var med sidst jeg var afsted, men i mange år var de sammen med termoundertøjet fast følgesvend på mine påskeferier til det sydlige Frankrig, hvor x'en og cykelsønnen klatrede med venner og bekendte og jeg hig forskud på fregnerne.

Nu skal der bygges nye traditioner og om påske-get-away med veninden bliver en af dem må tiden vise. Sikkert er det dog at vi i aften vil slentre i Firenzes gamle gader og drikke en enkelt drink eller to, mens vi planlægger de næste par dage. Det eneste der ligger fast er besøg på Uffisi galleriet tirsdag og turen hjem på onsdag.

Og nu må jeg hellere få pakket.

Blå himmel og fuglefløjt

Jeg er bymennneske. Alligevel elsker jeg at bo her på kanten af skoven sammen med ham den dejlige, der tegner hjerter i duggen på spejlet når han har været i bad.

Jeg elsker at løbe i skoven og følge årstidernes kommen og gåen. Og jeg glædes over at skoven nu er så meget skov, at jeg både set råvildt og fundet lysende hvide anemoner i skovbunden. Jeg elsker at vågne når solens varme stråler rammer min næse (især de dage jeg kan vende mig om og sove lidt længere). Og jeg elsker at ligge og kigge på de store popler, der stadig står som nøgne silhouetter på parkeringspladsen. Fuglene derimod, dem tror jeg aldrig rigtig jeg kommer til at elske. De skræpper op, skråler og pipper som var de betalt for det. Næ, må jeg bede om en vej, det er ligegyldigt om du kalder den for gade, stræde, boulevard bare den er levende og trafikeret. Jeg savner byens puls. Blandingen af biler og cykelklokker for ikke at tale om håndværkeres piften efter forårskåde piger.

Ligenu hygger jeg mig ved udsigten til at tage hul på påskeferien som bringer mig 3 dage til Firenze i selskab med en veninde. Men inden skal jeg lige ha' gjort plads i fryseren til det halve lam, jeg skal hente i eftermiddag. Økologisk, pakket og lige klar til at komme i fryseren, hvis altså der er plads.

Rigtig fod weekend til dig og dine.

Stakkede kager og pæne kanter.

Jeg får rigtig mange spørgsmål om hvordan jeg laver mine kager. Så mange spørgsmål, at jeg faktisk ikke altid finder tid til at svare direkte eller med det samme. Et af de spørgsmål der går igen, er spørgsmålet om, hvordan jeg laver en kage i flere etager, hvor kagerne står direkte ovenpå hinanden.

Det gør jeg med Wiltons kageplader, Wiltons "elefant-sugerør" og/eller Wiltons trædyvler til kager. Kagepladerne fås både i runde og firkantede med lige eller bølget kant og hvis du er heldig kan du stadig finde dem i hjerteformet dog kun med bølget kant.

Til de stakkede kager, vælger du en kageplade der har samme størrelse som kagen, det betyder at overtrækket ligger ud over kagepladen som dermed kan skjules helt også uden at man behøver at lave en bort. Jeg løfter blot kagen op og skærer den overskydende fondant væk fra undersiden af kagepladen. Man kan eventuelt stille kagen på et krus eller en skål (alt efter kagens størrelse) så man får løftet bunden fri og stadig har begge hænder fri til at arbejde.

Jeg har i øvrigt tidligere laven en beskrivelse af, hvordan jeg fylder og overtrækker kager. Den ligger lige her.

Når kanten er skåret ren er det tid til at stakke kagerne. Det er her "elefant-sugerørene" og trædyvlerne kommer ind. De skal bruges i de nederste lag, til at understøtte vægten fra de øverste lag. Hvis der er tale om en stor og tung kage, så brug "elefant-sugerør" og skær dem til med en brødkniv (eller en nedstryger) ellers brug trædyvlerne. Jeg har købt en listesaks i Bauhaus, som jeg bruger til formålet. Sæt et passende antal dyvler ned i den nederste kage så næste kage er understøttet jævnt osv. Fordelen ved at bruge Wiltons kageplader er, at de har "fødder" som sikrer at kagen ikke glider, men står godt og solidt ovenpå kagen under. Den nederste kage laves direkte på fadet eller på et stort cakeboard.

Du kan se mere hos Bake Decorate Celebrate eller klik forbi youtube, der også er fuld af eksempler.

Snitterne væk!

Man tager mel, smør, sukker, lidt bagepulver samt kornene fra ½ stang vanille (eller 1 tsk. vanillesukker) og kører i foodprocessoren til smøret er findelt. Så tilsættes et æg og wroum wroum har man en halvt samlet halvt smuldrende masse, som efter et par sekunders kærlige ælten med  hænderne på køkkenbordet er samlet til den skønneste mørdej. Den pakker man i husholdningsfilm og så går man i bad mens støvsugeren kører sin runde. Jeg tror også det går an at smide sig med et blad i sofaen, tjekke mails, opdater sin facebookprofil, luge et bed eller to i haven eller andet der tager en halvtimes tid.

Selve opskriften er ikke min, så hvis du vil se mål og vægt må du klikke over til Anne.

Så skal der rulles. Det går lettest ved at dele dejklumpen i to, og forme de to klumper til pølser som en efter en rulles ud på bagepapir. Så smøres den ene med et godt lag hindbærmarmelade (hjemmelavet smager suverænt bedst, men i en snæver vending kan den fra Netto sagtens gå an). Jeg skærer kanterne rene undervejs og bruger "afskæringerne" til at lappe hjørnene.

Klip-klap og den ene ligger oven på den anden. Tryk kanterne lidt sammen, så den gode marmelade bliver i snitterne.

20 min. i varmen (200 grader) og snitten er lækker brun. Det var her Myndlingen og kæresten og hans søn trådte ind af døren. Hvis du har travlt eller bare har ungerne eller kæresten stående og hoppe af lækkersult, så er det nu du gør det forbudte og smækker snitten i køleskabet. Der bliver den i 5-10 min. og så er den kold nok til at få det glatte lag...

Et stk. kæmpe snitte er klar til at få kniven.

Et violá og så er der kaffe. Eller te. Og du skal være hurtig hvis du skal nå at få mere end en.Gad vide om man kan blive afhængig af hindbærsnitter. Hej jeg hedder Pia og er snit'oman...

Søndag i rødt.

Det er bare ikke samme når pandekagerne er fuldkorns og jordbærrene smager af... Ingenting.

Forsøget med fuldkornspandekager tåler klart en gentagelse, men næste gang uden rugmel, den smager simpelthen for kraftigt.

Juicen er æble, gulerod, appelsin og rødbede krydret med ciron og ingefær.

Om lidt vil vi sætte kurs mod det nordsjællandske og LO-højskolen, som efter sigende er et sandt kunstkammer.

Rigtig god søndag til jer alle.

Minimalisme

Eller downsizing tror jeg ikke helt man kan kalde det, men faktum er at mine morgenaviser pludselig er blevet mindre. Hvis jeg så også kan nøjes med at abonnere på de elektroniske, så vil der også være markant mindre affald at bære ud.

Man har en mening...

Egentlig havde jeg dømt denne lille busk ude. Den står lige ved min hoveddør og så ret kedelig ud, da vi flyttede ind sidste år. Nu er det forår og jeg trænger til vækst og skønhed. Og så ser den dødsdømte sådan her ud... Jeg tror den får en chance til.

Hvis nogle af jer læsere ved, hvad det er for en busk jeg har må I endeli sige til, så jeg kan passe den rigtigt.