Blå himmel og fuglefløjt

Jeg er bymennneske. Alligevel elsker jeg at bo her på kanten af skoven sammen med ham den dejlige, der tegner hjerter i duggen på spejlet når han har været i bad.

Jeg elsker at løbe i skoven og følge årstidernes kommen og gåen. Og jeg glædes over at skoven nu er så meget skov, at jeg både set råvildt og fundet lysende hvide anemoner i skovbunden. Jeg elsker at vågne når solens varme stråler rammer min næse (især de dage jeg kan vende mig om og sove lidt længere). Og jeg elsker at ligge og kigge på de store popler, der stadig står som nøgne silhouetter på parkeringspladsen. Fuglene derimod, dem tror jeg aldrig rigtig jeg kommer til at elske. De skræpper op, skråler og pipper som var de betalt for det. Næ, må jeg bede om en vej, det er ligegyldigt om du kalder den for gade, stræde, boulevard bare den er levende og trafikeret. Jeg savner byens puls. Blandingen af biler og cykelklokker for ikke at tale om håndværkeres piften efter forårskåde piger.

Ligenu hygger jeg mig ved udsigten til at tage hul på påskeferien som bringer mig 3 dage til Firenze i selskab med en veninde. Men inden skal jeg lige ha' gjort plads i fryseren til det halve lam, jeg skal hente i eftermiddag. Økologisk, pakket og lige klar til at komme i fryseren, hvis altså der er plads.

Rigtig fod weekend til dig og dine.