torsdag, april 07, 2011

Snitterne væk!

Man tager mel, smør, sukker, lidt bagepulver samt kornene fra ½ stang vanille (eller 1 tsk. vanillesukker) og kører i foodprocessoren til smøret er findelt. Så tilsættes et æg og wroum wroum har man en halvt samlet halvt smuldrende masse, som efter et par sekunders kærlige ælten med  hænderne på køkkenbordet er samlet til den skønneste mørdej. Den pakker man i husholdningsfilm og så går man i bad mens støvsugeren kører sin runde. Jeg tror også det går an at smide sig med et blad i sofaen, tjekke mails, opdater sin facebookprofil, luge et bed eller to i haven eller andet der tager en halvtimes tid.

Selve opskriften er ikke min, så hvis du vil se mål og vægt må du klikke over til Anne.


Så skal der rulles. Det går lettest ved at dele dejklumpen i to, og forme de to klumper til pølser som en efter en rulles ud på bagepapir. Så smøres den ene med et godt lag hindbærmarmelade (hjemmelavet smager suverænt bedst, men i en snæver vending kan den fra Netto sagtens gå an). Jeg skærer kanterne rene undervejs og bruger "afskæringerne" til at lappe hjørnene.


Klip-klap og den ene ligger oven på den anden. Tryk kanterne lidt sammen, så den gode marmelade bliver i snitterne.


20 min. i varmen (200 grader) og snitten er lækker brun. Det var her Myndlingen og kæresten og hans søn trådte ind af døren. Hvis du har travlt eller bare har ungerne eller kæresten stående og hoppe af lækkersult, så er det nu du gør det forbudte og smækker snitten i køleskabet. Der bliver den i 5-10 min. og så er den kold nok til at få det glatte lag...


Et stk. kæmpe snitte er klar til at få kniven.


Et violá og så er der kaffe. Eller te. Og du skal være hurtig hvis du skal nå at få mere end en.Gad vide om man kan blive afhængig af hindbærsnitter. Hej jeg hedder Pia og er snit'oman...

7 kommentarer:

KGaardsted sagde ...

Uhm, det lyder godt nok lækkert! OG ser dejlig nemt ud!
Det må prøves en dag! Dit indlæg bliver lige "bookmarked" ;)

Therese sagde ...

Mums, hindbærsnutterner det bedste :-)

Therese sagde ...

Arghh.
Svært at skrive kommentar på Tlf... Mente "hindbærsnutter er det bedste" ;-)

Helle K. sagde ...

DET kan man - jeg hedder Helle og ER snit'o'man ;) men jeg forsøger at holde mig i skindet...

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Oork, hvor slemt at vågne op til disse lækkerbiskner. Mums manner. Hvor ser de skønne ud :-)

Tante Grøn sagde ...

Nammenam....:) Det er heller ikke så længe siden jeg bagte hindbærsnitter. Kunne godt være jeg snart skulle lave dem igen - måske jeg også er en snit'oman:)

/Tante Grøn

Signe sagde ...

Klassiske kager er jo lige præcis klassiske af en årsag - mums siger jeg bare!