mandag, juli 14, 2008

Reste-party-kugler

Når jeg laver kager, skærer jeg altid toppen af kagen. Men mit sønderjyske-husmoder-gen gør det noget så svært for mig at smide den ud... hvad gør man så?

Man kunne selvfølgelig bare spise resterne, men jeg kommer kage-resterne i foodprocesseren sammen med et par spsk. smørcreme (gerne den med chokolade) og kører en gang, til massen er ensartet, sammenhængende og blød. Så triller man kugler og vender dem i festligt krymmel eller kokos og man har de lækreste hjemmelavede rom-kugler, men pas på - de er stærkt vanedannende...

18 kommentarer:

leifcarlsen sagde ...

Uhm, ser meget fristende ud :o)

Anne sagde ...

hvor ser de dog lækre ud...smagsprøver med næste gang? (ku´ik´la´vær´)

Sifka sagde ...

Nøj, hvor tarveligt. Lige midt i smasken! Jeg elsker romkugler, altså!

Valdemarsro sagde ...

Mums Romkugler. Jeg har været afhængig! :-D
I 8 klasse. Det store frikvarter gik mindst én gang om ugen til bageren og romkuglerne var favoriten, når der skulle smovses.

Anonym sagde ...

Jeg har været så heldig at have smagt dem og de er til ug.
Hilsen Svigermor

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

nej hvor lækre..de må så absolut være vanedannende....og smager sikkert bedre hjemmelavede...

Kagekonen sagde ...

anne, - det ku' da godt tænkes...

Kagekonen sagde ...

Velkommen til leif.

Madame sagde ...

Det ser virkelig lækkert ud!

Sif sagde ...

Måms! Det er altså heller ikke nogen dårlig måde at bruge kagerester på.

Zette sagde ...

Men hvorfor skærer du toppen af, kagekone? Måske noget simpelt med at få den helt lige - men spørge må jeg jo. Jeg er ikke meget for romkugler, men lige præcis dine, tror jeg altså godt, jeg gad sætte tænder i!

Kagekonen sagde ...

Zette, jeg skærer toppen af for at få en plan kage, så du er inde på det rigtige.

Ulla L. Pedersen sagde ...

Rigtig god idé, jeg gør det også sommetider og børnebørnene elsker hjemmelavede romkugler. Har nogen liggende i fryseren, hvad er din erfaring omkring det?, har ikke haft lejlghd til at serverer dem endnu.

Kagekonen sagde ...

Hej Ulla, jeg har ikke prøvet at fryse de færdige kugler, men jeg fryser jævnligt kageresterne.

sarah sagde ...

Hej...

Jeg er ny her på siden, har dog fulgt dit arbejde læææænge og er dypt imponeret af dine kager..

Til dine romkugler skriver du smørcreme med kakao, er det en opskrift jeg kan lokke ud af dig..

På forhånd tak
Sarah

Kagekonen sagde ...

velkommen til Sarah. Du finder opskriften på chokoladesmørcreme ude i højre side. Du kan også bruge den italienske marengs smørcreme.

Anonym sagde ...

Kære Kagekone
Har du nogen erfaring med bare at bruge alm chokolade kage og blande det med smørcreme til disse !? Jeg ville gerne lave hallowen kager (spøgelser og græskar) til min søns stue i børnehaven, og tænkte at romkugler da om noget var børnevenligt, men ligger ikke inde med særlig meget kage top :)
På forhånd tak - Kathrine

Kagekonen sagde ...

Du kan sagtens bruge almindelig chokoladekage til kuglerne. Prøv i øvrigt at tilsætte lidt syltetøj sammen med smørcremen, det giver en rigtig god smag.