Nye traditioner

Dengang jeg var gift med drengenes far, var det en tradition at vi spiste lammekølle med hele familien i påsken. Efter skilsmissen var jeg sjældent hjemme i påsken. Enten var jeg afsted på lejr eller kursus med FDF'erne  eller også var jeg ude at klatre ofte under sydlige himmelstrøg. Det betød at mine påsketraditioner ændrede sig. De seneste rigtig mange år har jeg været sydpå i påsken med klatreglade venner. Sådan er det ikke mere. Mest fordi jeg ikke klatrer mere og jo faktisk ikke har gjort det i mange år. Men jeg savnede jo at skyde foråret i gang med et skud solskinsvitaminer fra de sydlige himmelstrøg. Derfor indledte jeg i år påsken med et par dage i Firenze med min veninde.


Inden jeg tog afsted til Firenze, var der dog lige det der halve lam jeg havde bestilt for et par uger siden. Det var et lam fra sidste sommer, som har gået med sin mor og resten af flokken og holdt de grønne naturområder her i kommunen. Egentlig en meget hyggelig tanke, synes jeg.

Lammet var grovparteret og derfor behøvede jeg bare at dele enkelte af de store udskæringer og trimme og rense resten. Det betød at jeg endelig fik brug for den kødhakker der fulgte med min elskede Major.

 

Nu har jeg en kæmpe kølle, bov, hals og skulder (bov-blad?) til braiseret lam, et par pakker med ribben til grillen, den fine ryg, koteletter, lidt småkød til gode currys og et par pakker med hakket kød til krydrede lammefrikadeller.

I år har vi et helt fantastisk påskevejr, så i torsdags tog vi hul på påskens helligdage med brunch i haven. Det må faktisk gerne blive en fast tradition, med morgenmad i haven skærtorsdag.