fredag, oktober 14, 2011

Fod-handsker

Jeg har længe været på udkig efter et par klassiske stilletter (pumps?), som ikke er højere end jeg kan holde ud at have dem på hele dagen. Og som alligevel var fine nok, til at jeg også kunne bruge dem til festlige lejligheder. I ved den der sorte sko som bare går til alt. Og jeg har prøvet (og købt) mange. Men jeg blev aldrig rigtig tilfreds, der var altid et eller andet, der var galt, - og som regel var det pasformen. Jeg har nemlig brede fødder, og det er tit en udfordring.

I går var der luft i tidsbudgettet og jeg tog kæresten med på sko-shopping i København. Vi startede hos Kassandra i Grønnegade, hvor jeg prøvede de mest fantastiske sko, jeg nogen sinde har haft på. Det var som at tage en handske på foden. Fordi jeg har ledt så længe, ville jeg ikke købe det første og bedste par, så turen gik videre til Louboutin lidt længere inde af Grønnegade. Det var smukke sko. Men ikke bygget til min fod. Så jeg gik videre til Notabene i Kronprinsensgade. De meldt alt udsolgt i str. 36, som er min størrelse. Så vi gik i Illum. Her fandt vi ingenting, så vi gik videre til Gucci butikken lidt længere oppe af Strøget, men også her passede min fod ikke helt til de smukke sko. Videre til Magasin, som havde et par røde Sofie Schoor på tilbud, som jeg lidt har fortrudt, at jeg lod stå... Nå, nu var det jo klassiske sorte sko jeg var på udkig efter, så vi spurtede tilbage til Grønnegade hvor vi nåede Kassandra, lige før lukketid. For jeg måtte bare eje de klassiske sorte Rupert Sanderson med 8 cm hæl, jeg havde prøvet som de første. Ingen af alle de mange par jeg prøvede nogen af de andre steder, kunne måle sig med de fantastiske handskebløde sko med den smukke smukke hæl. Nu er de mine. Og det var lige før jeg sov med dem på...




Og den søde ekspedient i butikken var så venlig at fortælle, at de kommer i en blå-grå-grøn ruskinds version til foråret...

7 kommentarer:

klappeklappekage sagde ...

Hvor er de smukke!!

Kagekonen sagde ...

Tak, Mette. Jeg synes også de er meget smukke.

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

De er da også bare flotte - kan godt forstår at du bare måtte eje dem.

klappeklappekage sagde ...

Det er et godt hint når sko sidder som støbt på ens fod => KØB DEM! ;-)

Rikke sagde ...

De er bare skønne :)

Kh Rikke

Therese sagde ...

De er da virkelig smukke ! Tillykke med det nye køb :-)

Godte sagde ...

Meget smukke og elegante! Vil du også afsløre prisen? :-)