onsdag, maj 23, 2007

Kagens dag


Jeg er ikke alene om, at elske kager, hvem drømmer ikke om at sætte tænderne i nøddekaramel, små snitter med jordbær, hindbærmousse og chokoladecreme med chili, lyserøde hjertemarengs og kokostoppe for ikke at tale om gåsebryster, napoleonskager og de klassiske medaljer...


I går var det kagens dag, og jeg havde ingen billet... de blev som sædvanligt revet væk, da de blev sat til salg hos Københavns Bagerlaug tilbage midt i april. Næste år skal jeg altså huske det, så jeg kan få købt billet. Der er kun 800 billetter og de koster kun 40 kr, så man skal være hurtig, rygtet vil vide, at billetterne i år var væk på 20 min. Det er næsten hurtigere end billetterne til en George Michael eller Robbie Williams koncert. Ingen af de deltagende konditorer får penge for deres kager, alle indtægterne går til Børnecancerfonden, måske man bare skulle sende de 40 kr. direkte, så behøver man heller ikke have dårlig samvittighed over de ekstra kalorier.

På den anden side, så er min badevægt idag glad og smilende, der er ingen overvægt... næsten. Jeg var nemlig på Bakken med hele familien igår for at fejre svigermors fødselsdag, og så stod den på stegtflæsk ad libitum og cirkusrevy til dessert. Det var en pragtfuld aften og cirkusrevyen 2007 kan klart anbefales. Det var 2. forpremiere så der var da lidt småfejl og numre der kunne trænge til en opstramning, men det får de helt sikkert på plads inden den egentlige premiere i morgen.


Inden vi kørte hjem var vi - som sædvanlig - lige et smut forbi Ami isbar, for at få et par kugler af hans helt fantastiske hjemmelavde is.




2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hehe nej de billetter var som sædvanligt revet væk.

Og hey for et flot kagegalleri du har!

Måske er det dig - man skal spørge efter en god opskrift på en jordbærmousse?

Kagekonen sagde ...

Tak for roserne til mit kagegalleri.

Jeg har en super god og let opskrift på jordbær/rabarbermousse, jeg skal nok ligge den på siden i løbet af næste uge.