tirsdag, maj 29, 2007

Så er jeg hjemme igen...


Sikke en pragtfuld dag jeg havde i lørdag i Oslo. Ikke nok med at solen skinnede fra en skyfri himmel - hvilket faktisk var ligegyldigt, da jeg jo var indenfor og nørdede med kage - så tilbragte jeg en hel dag, i selskab med en flok ligesindede. Jeg fløj derop sammen med Louise vi mødtes i lufthavnen lørdag morgen kl. 6, det var godt nok tidligt...

Til workshoppen var vi 3 fra Danmark og 3 fra Norge (den ene "nordmand" var faktisk brasillianer) samt Elin, der havde arrangeret work-shoppen, og så selvfølgelig "guruen" fra England Lindy Smith, så det var en international forsamling der skulle lære alle tricks'ne.


Her kommer en lille step-by-step beskrivelse af hvordan kagen skæres til. Kagerne skal være ca. 7 cm høje og der skal være ca. 7 cm størrelses forskel. Den store kage har en diameter på 17 cm og den lille er 10 cm. Det er vigtigt at kagen er fast (madeira-kage eller chokoladekage vil være super) og det er lettest at skære den til, hvis den er let frossen.


1. Marker med tandstikker, hvor skæv kagen skal være 2. Skær toppen af, følg tandstikkerne 3. Toppen er skåret af og klar til at blive lagt på "omvendt" 4. Toppen er lagt på igen, men modsat, så den bliver endnu mere skrå (dette trin kan undværes, hvis kagen er rigtig høj fra start) 5. Kagen vendes, da det er lettere at skære indefra og ud end omvendt 6. Kagen skæres til lidt af gangen 7. Kagen er skåret til og klar til at blive vendt 8. Kagen er vendt og kan nu trimmes så den bliver jævn og glat 9. Topkagen får samme tur, husk dog at den skal være mere "lige" i høje side, da den jo kommer til at stå på en skæv kage... Husk at runde kanterne lidt, så er det lettere at få sugarpasten til at ligge pænt.

Så var det tid til frokost, som Elins søster havde tilberedt. Faktisk tror jeg nok, at vi holdt en lille kaffe pause i løbet af formiddagen, men den var ikke lang, for vi var alle vældig fokuseret på kagerne...

Efter frokosten skulle kagerne smøres op med smørcreme, overtrækkes med sugarpaste og pyntes. Elin havde selv lavet sugarpaste og den var lige frisk nok... hold da helt #¤%¤ hvor den bare drillede. Nå efter ½ pakke flormelis gik det ok.


Kagerne sættes sammen på helt almindelig vis og understøttes med træpinde, som klippes til i den rigtig længde og vinkel. Vi brugte grill-spyd og det fungerede fint. Lindy havde selvfølgelig også her et par tricks, dem får I en anden dag ved lejlighed.




Så var det tid til at pynte kagen. Jeg havde hjemmefra bestilt hendes nye blomster udstikkere og de er bare så søde. Jeg havde hævet £ i lufthavnen for at kunne betale, men havde selvfølgelig ikke lige penge. Heldigvis havde jeg også nogle norske kr. Så jeg betalte med lidt af hvert...




Hvorfor er det egentlig lige, at det altid tager længere tid at pynte kagen, end man regner med... Denne er ikke engang særlig kompliceret. Bare lidt bånd fra en sugar-gun og så blomster. Godt at Elins søster havde lovet at køre os til lufthavnen, for så kunne vi skippe fly-bussen og trække tiden 1 hel time.

Her er så de færdige kager, alle skæve og meget forskellige trods det fælles udgangspunkt.



Når man skal flyve nu om dage er der helt vildt mange regler der skal overholdes... f.eks. må håndvåben (som f.eks. kageruller og metaludstikkere) ikke medtages som håndbagage, sådanne ting skal tjekkes ind som regulær bagage. Man kan heller ikke bare lige medtage fødevarer for slet ikke at tale om vand i flasker.


Derfor havde jeg egentlig besluttet, at min kage skulle blive i Oslo, men fordi vi nu blev kørt til lufthavnen og fordi Elins søster tilbød at vente mens jeg spurgte security om jeg kunne have en kage med til København, så kom min kage med hjem.


Det holdt godt nok lidt hårdt for der var et par lækkersultne security-folk, der lige pludselig mente at jeg skulle give kage til kaffen... stewardessen på flyet var også lækkersulten, men kagen overlevede og var kun lidt mere skæv efter hjemtranporten end det var meningen.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Pia
Hvor er det bare en super god beskrivelse, jeg får helt lyst til at prøve at lave sådan en " skævvert".....
Og selvfølgelig en super flot kage du endte med.....

Anonym sagde ...

Lækker beskrivelse søde. Mine var desværre blevet rystet på de fleste af billederne, eller var det fordi vi var snasket ind??

Nå men jeg skal igang iaften, og er blevet enig med mig selv om at jeg liiige må have nogle flere runde forme;o)

Tak for en hyggelig lørdag.

Knus Louise

Elins Cards and other handscrafts sagde ...

Hei Pia.
Takker for en meget hyggelig dag sammen med deg og de andre.
Koselig å se hva du har av bilder. Og en meget flott kake du fikk med deg hjem.
Klem
Elin

Kagekonen sagde ...

Annika NCD, du skal bare kaste dig ud i det, det er slet ikke så svært som man skulle tro. Hemmeligheden er at bruge en fast kage og ingen (eller et tyndt lag meget fast) fyld. Husk størrelses forholdet på 7 cm mellem kagerne og læg mærke til at bunden på den nederste kage har samme størrelse som toppen på den næste osv.

Louise og Elin tak for jeres søde hilsner, det var vældig hyggeligt at tilbringe en hel lørdag sammen med jer.
Pia

Anonym sagde ...

Hei Pia.
Så fin side du har her ;-)
Takk for en kjempe koselig dag på lørdag.
Var ordentlig hyggelig å treffe deg.

Det var en veldig fin kake du laget på kurset.

Anonym sagde ...

Hi Pia,

Your site is really nice !
I wil be checking it out !

; )

Andrea

Anonym sagde ...

Hei på deg, Pia!
Det var kjempekoselig å møte deg forrige lørdag! Du er ikke bare hyggelig og søt, men utrolig dyktig! Håpes vi treffes igjen en dag.
Klem fra Stine