torsdag, januar 31, 2008

At trække sig tilbage...

Jeg husker endnu den dag det gik op for mig, at det ikke var muligt at fortsætte med at arbejde. Jeg husker også den dag, da min førtidspension blev bevilliget få uger før min 37 års fødselsdag. Den dag blev det ligesom virkeligt at min jeg var pensionist i en alder af 36 år. Der gik dog lang tid før det sådan rigtig gik op for mig, at jeg ikke mere skulle arbejde og dermed heller ikke skulle ha' kollegaer, chefer, samarbejdspartnere osv. og faktisk er det nok noget af det jeg savner mest ved at stå udenfor arbejdsmarkedet. I en periode arbejdede jeg frivilligt i en patientforening, men jeg var slet ikke god nok til at sige nej og tage hensyn til mig selv og min sygdom, så jeg fik stress. Det tog lang tid at komme "ovenpå" igen. Nu er jeg ved at have lært mig selv og min sygdom og de begrænsninger den give at kende, så nu tænker jeg faktisk ofte på, om det mon ikke kunne være muligt at finde noget meningsfuldt at foretage sig en eller to gange om ugen, så jeg dels kommer lidt væk hjemme fra men også så jeg får indput fra andre end min familie og venner.


Og hvorfor så denne lange smøre... jo, min mands moster (min sviger-moster) er gået på efterløn i dag og selvom hun glæder sig til at gå hjemme sammen med sin mand, så er hun alligevel også lidt usikker på, hvordan det skal gå. Jeg er sikker på det kommer til at gå fint, og så har hun jo muligheden for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i en eller anden form, hvad enten det bliver som freelance eller vikar på hendes gamle arbejdsplads eller hun finder nye "små-jobs". Det gør en stor forskel at tilbagetrækningen er frivillig og selvvalgt.


Sviger-moster mente, at det krævede kage, så jeg har lavet en som skulle symbolisere både arbejdsliv og otium.


Sviger-moster er glødende FCK-fan og hun og hendes mand rejser gerne og ofte, så jeg ville gerne have lavet både den pensionerede sviger-moster og endnu flere detaljer på kagen, men da min mors sygdom er blevet værre og hun pt. er indlagt, så var der hverken tid eller overskud til det.


Kagen indeholder mandelbund, nougatcreme og hindbærfromage og er som sædvanlig overtrukket med sugarpaste. Lænestolen er lavet af halv marcipan og halv sugarpaste og resten af pynten er lavet af sugarpaste tilsat tylose.

11 kommentarer:

Sifka sagde ...

Jeg kan godt forstå, at du savner at komme ud blandt folk, ud i det pulserende arbejdsliv. Nu ved jeg jo ikke, hvad du kan klare, men faktisk står man i min branche ofte og mangler en person, der 'kun' kan arbejde få timer om ugen. Du ved lige et par ekstra hænder hist og pist.

Sifka sagde ...

Og god weekend:)

Tina sagde ...

Hold fast hvor er det dog en skøn kage :D
Jeg har personligt været førtidsp. i lige godt et år. Jeg er slet ikke gledet på plads i den rolle endnu. Det gibber stadig i mig når brevsprækken giver lyd... puuha har jeg nu glemt noget på kommunen, ny arb.prøvning osv....

Jeg er stadig forvirret og føler mig stadig som "hende der er i vridemaskinen hos kommunen", for det var jeg i 10 samfulde år, inden jeg fik et stempel i panden "kasseret og ikke fundet god nok til arbejdsmarkedet"... eller sådan følte jeg det... :) Godt du har fundet ro i den du ER!! :)

Lene sagde ...

Kagekone, hvor er jeg ked af at læse, at din mor har fået det værre. Knus og varme tanker fra mig.

Din kage er som sædvanligt personlig og smuk, du glæder så mange mennesker med de evner, du har.

Anne sagde ...

Også vi på Biblioteker har indimellem "hænder" der kan du` et par timer ad gangen, så måske du kunne finde noget???
Og dine kager er bare så flotte, kunne dette være en mulighed??

Losarinas mor sagde ...

Ting tar tid. Er der et viist ord, der siger...Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan forstå dine tanker og følelser.

Deborah sagde ...

Mundvandsfremkaldende de kager! Hold op du er dygtig! Og så brokker du dig endda over, den skulle have været bedre - nej nu må du holde!Og da slet ikke med en syg mor. Tanker til dig på den konto. Jeg forstår ikke, hvordan du får overskuddet til at få lavet alle de kager.

Med hensyn til at holde med at arbejde.... tjah, det har overhovedet ikke været et problem for mig. Har ALDRIG for meget tid til overs. Nu da jeg har en smule overskud at give af bruger jeg det hele på min store lidenskab hestene. Men det koster da også dage på sofaen nogengange og jeg skal hvile indimellem... Jeg får RIGELIGT mine behov for noget som helst dækket den vej rundt og har faktisk svært ved at nå det jeg skal som det er....

shabby-marianne sagde ...

Sikke en hyldest til svigermoster.
Det er vigtigt at holde for øje at fordi man er blevet pensioneret (af den ene eller anden grund) så er man ikke kasseret. Men der kommer ingen og hjælper en igang med livet. Det har man jo fået en gang - så indholdet må man selv sørge for. Det kan så godt være at det ikke kommer fra et arbejdsliv, men så kan det fyldes af så meget andet liv;
blogliv, kageliv, familieliv, ferieliv osv

Helle K. sagde ...

Du laver altså nogle fantastiske kager - de er fantasifulde, kreative og personlige og de smager helt sikkert også så fuglene synger :-)
Dine tanker om pensionen kender jeg godt, jeg har haft det nøjagtig på samme måde.

Kagekonen sagde ...

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Jeg har flere gange tænkt på at jeg kunne bruges flere steder i det "offentlige" hvor man jævnligt har enkelte timer til-overs... men jeg er bange for at jeg ikke kan klare støj-niveauet i en daginstitution, men måske jeg skulle høre ad på biblioteket. Jeg går også og pusler med lidt undervisning, men intet er på plads endnu.

Anna sagde ...

hej Kagekone.
jeg ser din blog for første gang idag og er sindsygt imponeret af dine kage-evner. Nu kan der jo være sket meget siden dette indlæg men hvis du stadig går rundt og kunne tænke dig at bidrage og møde nogle mennesker vil jeg give dig en mulighed.
Jeg er selv enormt glad for at lave kager og trængte til at lave noget meningsfuldt en gang imellem (jeg sidder i fuldtidsstilling) så fandt en organisation der driver et spisested for hjemløse i kbh. Her kan hjemløse komme og få mad og drikke et par timer hver søndag. Jeg spurgte dem om jeg ikke skulle komme med lagkage til dem et par gange om måneden, og det blev de utroligt glade for. Jeg donerer min tid og har valgt ikke at bruge foreningens penge til kagerne da det alligvel ikke er så dyrt.. Jeg synes det er superlækkert at lave de forskellige kager hver gang og se hvordan folk virkelig sætter pris på dem, både for smagen og for den opmærksomhed der ligger i dem som de ikke er vant til at få (jeg kan forestille mig dine omgivelser er ret forvænte efterhånden) og hele oplevelsen har gjort mig utroligt glad. Så overvej om det er noget for dig, jeg synes virkelig du har nogle fantastiske evner som kagekreatør og at der er så mange mennesker derude som skulle være heldige om de fik lov til at få glæde af dem.
held og lykke..
Venligst Anna