søndag, november 16, 2008

Velbekomme...

Vi har haft en af husbondens veninder (læs ungdoms-kæreste) til frokost i dag. Hun er en skøn kvinde, og hvor meget vi end prøver at komme til at "undgå" hinanden, så snor vores livsbaner sig ind og ud mellem hinanden. Da husbonden læste til maskinmester for år tilbage, så var hun der pludselig, - hun kærestede nemlig med en af studiekammeraterne. Nu er hun så flyttet sammen med husbondens fætters fætter, så nu er vi nærmest i familie... Det gør mig ingenting for jeg holder usigelig meget af denne skønne kvinde.


I dag kiggede hun forbi til frokost, da hun havde et ærinde i vores ende af landet. Jeg havde truet med, at jeg ikke gad gå i køkkenet, så hun var forberedt på det værste... men jeg overvandt min dovenskab og lod lidt rødløg, spinat og fløde falde sammen på panden inden jeg pakkede det i butterdej med en håndfuld fuldfed røget laks... ind i ovnen og så ellers vente på at det blev gyldent og spødt. Imens stegte jeg lidt kyllingefilet på panden og vendte det med romaine-salat i grove stykker, avocado i skiver, lidt rødløg i ringe samt lidt høvlet parmesan, til sidst vendte jeg hele molevitten i en dressing af æggeblomme, olivenolie, rødvinseddike, senep, hvidløg, salt og peber... På bordet var der også lune flutes og et lille udvalg af oste.

Først da vi sad med en kop af den gode stempelkaffe, kom jeg i tanke om, at jeg jo skulle have taget billeder til bloggen, så I må nøjes med et af de reste-cupcakes jeg serverede til kaffen... Det er overskuddet fra bryllupskage-bageriet dekoreret med italiensk marengs smørcreme, lidt gyldne sukkerkugler samt blomster fra gemme-kassen.

8 kommentarer:

Husejer sagde ...

Det er klart, at selv dine reste-muffins ligner en hel million.

Din bryllups opstilling var fantastisk - kunne godt unde dig, at have hørt hele forsamlingen stønne samtidigt.

Annette sagde ...

Så vil jeg gerne komme til frokost en dag, hvor du gider stå i køkkenet ;o)
Sikke et måltid, du lige beskrev der!!

Zette sagde ...

Selv når du ikke gider gå i køkkenet kreerer du noget fantastisk. Gad godt være din frokostgæst på en off-køkken-dag :-)

needfulfriendsundkoboldkinder sagde ...

det lyder spaendende og jeg ville da gerne ha´set maden i form a nogen billeder men kagerne ser da ogsaa dejlige ud...

hvordan ser maden ud naar du er forberedt og gider at gaa i kökkenet...kan du sige besked en dag saa vil jeg da gerne komme

;O) anja

Donald sagde ...

Det er godt at du kan have sådan et forhold gennem mange år til mandens ungdomskæreste - hvorfor egentlig ikke?

Ja det ved vi jo godt, der vil somme tider være enten brok eller fnuller fra gamle dage, som giver en dissonans.

Måske evnen til at lave en festlig kage hænger sammen med evnen til at se positive ting som noget, der lyser som fyrtårne undervejs?

Kagekonen sagde ...

Donald, det er nemlig det; hvorfor egentlig ikke... Vi er alle voksne mennesker og selvfølgelig har vi levet også inden vi mødte hinanden, og netop de to var jo forlængst færdige med hinanden da jeg lærte dem at kende.

Bente Bonderup sagde ...

hold da helt op nogle kager og sikke en frokost du kreerede en dag, hvor du ikke gad. Det er mit første besøg på din blog, men den er jeg da vist nødt til, at besøge en helt del oftere for eftertiden. Jeg er imponeret ;-)
Mange hilsener Bente

Kagekonen sagde ...

velkommen til Bente. Jeg håber du finder vej forbi igen.