fredag, maj 15, 2009

Oplyst

Uden lys kommer man ikke langt, og nu er ombygningsprojektet ved at være så langt, at vi skulle tage stilling til belysning. Og det er ikke let, skulle jeg lige hilse at sige, især ikke når man som os, ikke har været helt tilfreds med den tidligere belysning.

Nu er der indkøbt lamper til at hænge over køkkenbordet. Jeg kunne altså ikke nære mig, så jeg købte 3 transperante og 1 rød af de små Romeo Babe KS.


Spisebordet skal oplyses af 2 Caravaggio P2 med en fræk rød ledning til at fange den røde baby fra køkkenet.

I den bløde afdeling kommer lyset fra den skønne Glo Ball S1, som får plads i hjørnet mellem sofa og ovn.


På gulvet (eller måske på en lav reol) i det modsatte hjørne skal Glo Ball basic 1 lyse op


Nu mangler jeg så at tage stilling til gardiner, nye sofaer og evt. reoler... Og så selvfølgelig lige at få vand og strøm gjort færdigt i køkkenet og få hentet vores spisebord, som har været i pleje hos min søster.

6 kommentarer:

Anne sagde ...

vi er så glade for vores Caravaggio P2...har en kæmpe en i vores indgangsrum...det er så fedt med den røde ledning...som så kan være en gennemgående farve i huset
:-) godt valg "Kagekone"

Stine sagde ...

Lækre lamper! Glæder mig til at se billeder når I engang bliver færdige :-)

Mette Bang sagde ...

hep!

Vil bare lige gøre kagekonen og de andre kagekoner og mænd herinde opmærksom på at føtex har plast marked i denne uge. Der er blandt andet en kage-klokke fra plast team til en ret stor og høj kage (vil skryde på diameter 30 cm og 10 cm høj) til kun 40 kr.!

- perfekt til transport !

Zette sagde ...

Hus-elektrikeren anerkender lampevalg. Caravaggio'en bør helt klart have en rød ramme til sin afbryder. Se bare i et af mine indlæg: http://zettes.blogspot.com/2009/04/slagt-finansgrisen.html - når du så trykker på linket med de frække rammer, så tryk på galleri - og lad dig inspirere. Vi har dem forresten også i pink herhjemme - men det er ret nyt, siger blærerøvs-elkonen!

Men fede valg med godt lys, I har gjort jer!

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

LOL - jamen, saa er du da lige ved at vaere der... ;)
Fede lamper!

disa sagde ...

I love it ! Very creative ! That's actually really cool Thanks.