Kærestens yngste søn, Kalle, skal ikke konfirmeres, men vil selvfølgelig gerne fejres. Det bliver han så. Idag. Med mormor og farmor, far, mor, papfar, og hele den pukkelryggede. Til sen frokost. Vi steger hanekyllinger i træsko med muddersovs og lidt grønt fra grøftekanten. Og jeg har bagt kager. Helt almindelige lagkager efter Kalles ønske. Eller næsten. For fyldet har jeg bestemt. Og farven. Og egentlig også dekorationerne. Men han bestemte, at det skulle være lagkager og ikke en sukkerovertrukket tungere kage. Men først efter vi havde været omkring en kat med killinger i naturlig størrelse eller i hvert til fald korrekte proportioner.
Så jeg bagte 3 sæt af de gode og nemme lagkagebunde, jeg brugte dog almindeligt sukker i stedet for flormelis. 2 sæt runde og 1 omgang firkantede. Og så gik jeg i tænkeboks. For hvad skulle jeg fylde i mellem bundene.
Det endte med, at 1 blev fyldt med et tyndt lag rabarberkompot, vanillecreme (jeg bruger maizena i stedet for hvedemel) vendt med flødeskum og bananer i skiver. En anden fik bundene stænket med vaniljesirup og fyldt med fed mascarponecreme og blåbær. Den sidste fik også en omgang med vaniljesiruppen inden den blev fyldt med hyldeblomstfromage og jordbær i skiver. Fromagen er af den nemme slags, - neutralfromagepulver rørt op med koncentreret hyldeblomssaft og flødeskum.
Dekorationerne på de runde kager er dine, mine og vores katte. Missing som er Kalles (og hedder Missing fordi hun som killing havde det med at løbe væk), Zaza, som er min (eller mine børns), Sigurd, som faldt for Missing og blev boende og deres datter: hendes blødhed Prinsessen, som er i lømmel alderen og har det med at stikke af, gemme sig og falde ned fra alt for høje ting.
På den firkantede kage er det Missing og hendes killinger, som alle har det godt, bliver store og frække og er havnet hos mennesker vi kender, og ligner sig selv, hinanden og ikke mindst deres forældre.
1 kommentar:
Skønne, skønne misse-katte :-)
Send en kommentar