mandag, juli 02, 2007

Fødselsdagskagerne til min forkælede søn.

Jeg kan godt li’ at lave personlige kager og kan de få et humoristisk tvist er det helt i orden med mig. Som jeg har nævnt havde min store dejlige søn fødselsdag i sidste uge og det skulle jo fejres for hele familien, - hjemme hos moren forstås, det er jo både lettere og billigere når man er 20 år og lige flyttet hjemmefra.

Det er vist ikke en hemmelighed, at min store søn (og den lille såmænd også) er forkælet. Efter han er flyttet hjemmefra, kommer han hver fredag/lørdag med en taske fyldt med vasketøj, der iblandt også hans arbejdstøj som gerne må være rent og tørt til søndag eftermiddag… det er det næsten altid. Den unge mand har job som grønt cykelbud og han elsker det. For nylig fik han dog stjålet sin cykel, mens han var inde hos en kunde og så måtte morens dankort holde for, da der skulle indkøbes en ny jern-hest som selvfølgelig skulle være helt speciel og derfor tog en mindre krig at samle… det er så karakteristisk for ham, at kaste sig hovedkulds ud i nye ting, også selvom han måske ikke helt har de håndværksmæssige forudsætninger… det lærer han så lidt af, hver gang.


Man skal ikke altid ride samme dag som man sadler… for nu at sige det mildt, så blev vores badeværelse jo heller ikke bygget på en dag, men da det endelig var færdig ombygget efter 1 år og 8 måneder, var alle strabadserne jo hurtigt glemt. Min søde svigermor gav os en gul bade-and i ”house-warming” gave og den blev af en eller anden grund hurtigt til flere… der i blandt en rød djævle-and.

Pludselig en dag – kort tid efter sønnike var flyttet til Nørrebro – manglede der to ænder, der i blandt den famøse djævle-and. Den er dog kommet hjem igen, men sønnike var svært utilfreds, så min veninde havde købt en til ham i fødselsdagsgave. Den stod fint indpakket i silkepapir på hans plads lige ud for kagen…

Efter eftermiddagskaffen (med boller og varm chokolade) stod den på hygge-snak i stuen og ude på den nye terrasse, hvor vi senere tændte op i grillen, for den unge mand havde jo også inviteret på middag. Så vi fik marinerede og grillede lammekøller og nakkefilet hertil grillede grøntsager og en græsk salat, og så tror jeg også at vi alle var stopmætte, men det var en dejlig dag.

1 kommentar:

Newyorkerbyheart sagde ...

Hey!!
Jeg har "tagged" dig. Venligst gå ind på min side, har:http://newyorkerbyheart.blogspot.com/2007/07/jeg-er-blevet-tagged.html
for at se hvad det går ud på......

Mange hilsner
Birthe