torsdag, juli 12, 2007

Ingen ferie uden kage...

Ja, jeg arbejder jo ikke, - men for min mand er i morgen sidste arbejdsdag inden sommerferien. Og vi trænger både til ferie og til sommer. Min mands kolleger er efterhånden blevet temmelig forvente for så vidt angår kage, så de har "krævet" feriekage. Så jeg har bagt 2 slags muffins/cupcakes: de efterhånden legendariske rabarbermuffins med hvid chokolade og chokolade-smørcreme (også med hvid chokolade) og så nogle mudcake-cupcakes (det er bare almindelige mudcake bagt i muffins forme) toppet med ultimate chocolate frosting a la Martha Stewart.

Nu ville det jo ligne mig dårligt at stoppe her, så jeg lavede også lige nogle forskellig blomster, lidt blade og nogle klip-klapper i sugarpaste, som jeg pyntede sommerferie muffins'ne med.


Som I kan se, er de pakket og klar til at tage med på arbejde i morgen. Jeg lavede heldigvis dobbelt portion, så der er også sommer-cupcakes til resten af familien. De lilla dahlia og de hvide marguritter var super lette at lave, jeg poster en beskrivelse en af dagene, når jeg har fået sorteret billederne.

11 kommentarer:

Stine sagde ...

Jeg er dybt imponeret - det er jo kunst det der! Jeg kan godt forstå de gerne vil have sommerferiemuffins - jeg så billederne fra Flickr fra alle årene. Sikke en tålmodighed - jeg håber din mand har ros med hjem, det har du sandelig fortjent!

Kagekonen sagde ...

Tak, hvor er du sød. Bare rolig min mands kolleger er rigtig gode til at rose.

Anita sagde ...

Ufattelig smukke, lækre og superfristende kager du laver! Jeg kunne sætte tænderne i hver og én af dem, men sikke en mavepine det ville gi' ;o)

Sifka sagde ...

Jeg henrykkes helt vildt når jeg ser dine kager. De er simpelhen bare så flotte og ud fra opskrifterne kan jeg læse at de også må smage godt.

Jeg må prøve at gå dig i bedene på et eller andet tidspunkt. De må være sjove at lave:)

Joan sagde ...

Hvor er de smukke! Ville ikke kunne få mig til at sætte tænderne i den.. Selvom de ser ufattelig lækre ud.. Ren kunst.

Zpitzen sagde ...

Ja.. helt fantastiske er dine kager.. Hvor køber du dine remedier og ingredienser? Synes det er ret svært at finde her i lille dk;-)

Stine sagde ...

Så er jeg rolig igen - du har så sandelig fortjent ros! Jeg er stadig vildt imponeret - må teste en dag, med fare for at skuffe mig selv slemt ;)

Kagekonen sagde ...

Tak allesammen.
zpitzen jeg køber de fleste af remedierne (udstikkere, tyller og andet værktøj) i engelsek internetbutikker som f.eks. http://www.design-a-cake.co.uk/ eller http://www.sugarshack.co.uk/index.html
sugarpaste køber jeg som regele hos www.kagekompagniet.dk

lifeondyssen sagde ...

Mums de ser fantastiske ud .. jeg ville ikke kunne sætte mine tænder i dem :o)
Frosting få mig til at tænke på Americaner butikken i byen og min i US !!
Få sådan en lyst til at bage muffins igen .. hvad har jeg i skabet der kan bruge !!

Zpitzen sagde ...

Tak for svar:-) Har kigget lidt på sugarshack.. Og nu vil jeg kigge mere....

Lisen sagde ...

Åååh wau nogle sommer-ferie-kager. Hvorfor arbejder jeg mon det forkerte sted?