fredag, november 16, 2007

En rigtig lille gris...

Min niece fylder 2 år på mandag. Hun skal fejres på søndag og det kræver selvfølgelig kage fra tanten... Kagen skal pyntes med bondegårdsdyr. Derfor har jeg de sidste par dage siddet og nørklet med både heste, grise, køer og får. Grisene har i den grad drillet, jeg tror jeg har lavet de første 5 forskellige som alle er blevet kasseret... Til sidst lykkedes det dog, og for en gang skyld huskede jeg at tage billeder undervejs.

Her kommer en lille "how-to-make" en gris

Lidt marcipan eller sugarpaste farves med lyserød pastafarve.

Så trilles kugler til hoved, ører, krop, ben og hale.

Læg alle kuglerne under et stykke plastik, så de ikke tørrer ud, mens du arbejder med de enkelte dele.

Hovedet trilles i en let dråbeform og trykkes flad i den spidse ende. Brug tommel og pegefingeren til at markere trynen.

Nu laves øjne og næsebord med strikkepind eller bagenden af en tynd pensel. Munden laves med en skarp kniv og formes med en let fugtig lille pensel.



Ørene laves af to dråbeformede kugler, som trykkes flade og samles i den brede ende. De fæstes på hovedet med en lille smule vand.

Hovedet sættes på kroppen med en stump spaghetti og lidt vand.

Kroppen trilles til en lille tyk pølse. Benene trykkes lidt trekantede og flade på den ene halvdel. Foden markeres med en lille kniv. Benene sættes fast på kroppen med lidt vand.

Halen trilles til en tynd pølse og "krølles"



VIOLA! 1 stk. glad gris...

4 kommentarer:

Valdemarsro.dk sagde ...

Nåh, den er cute :-) Det må efterprøves her til jul

Helle K. sagde ...

Hvor er den altså sød, det er en rigtig grissebasse :-) Jeg glæder mig til at se hele kagen, den lyder flot!

Anne-Mette sagde ...

Den lille grisebasse er da ikke til at stå for :-). Glæder mig til at se den færdige kage eller bondegårds-kage.

Anitta sagde ...

Den er da så sød.. og hold da op nogle fantastiske kager du har lavet..det er for vildt.