lørdag, november 24, 2007

Man må ta' det sure med det søde...

Jeg ved godt livet ikke er lutter lagkage. Jeg ved også at uden surt var intet sødt, eller noget i den stil, men lige nu synes jeg bare det er surt! Min mor er syg, sådan rigtig syg uden mulighed for egentlig helbredelse. Hun er lige startet på sin anden kemoserie i løbet af et år og denne er en af de skrappe.

Jeg synes ikke det er fair! Jeg er trist og har svært ved at finde mit sædvanlige positive jeg...

Nogen gange hjælper det at shoppe, men da jeg selvfølgelig også har været både smerteplaget og forkølet, havde jeg simpelthen ikke energi til en by-tur, så jeg tog på en virtuel shopping tur til en engelsk kage-butik...



Lidt nye farver, lidt nye værktøjer, et par nye blomster udstikker, og nogen skum-dimser til at tørre blomster og figurer i.

Det hjalp ikke... jeg er stadig trist, så jeg tog en tur mere... Jeg holder rigtig meget af dansk design, jeg elsker det blanke stål og de rene linier og gryder kan man jo aldrig få for mange af, kan man?

Hm... stadig trist og negativ... Måske lidt garn til den nye hobby kan hjælpe... Jeg er som så mange andre faldet for tørklædet Cherry, som der var opskrift på i september måneds BoligLiv

Således beriget med garn, gryder og nyt sugarcraft-værktøj tager jeg hul på weekenden, jeg har en ny kogebog og et nyt kagemagasin i baghånden.

Husbondens øre og skuldre er inden for rækkevidde og de syrlige drops stiller vi væk for nu.

13 kommentarer:

Tina sagde ...

Øv hvorer det også uretfærdigt og ikke til at bære!!

Lidt lækre indkøb er det også blevet til, kan jeg se... det er nu altid lækkert, men om det fjerner det triste er desværre aldrig en garanti ;)

Jeg kunne ellers godt have brugt dine evner ud i kagekunsten idag. Jeg kom til at love at lave kage til datterens klasse. Men det er altså noget jeg bare ikke dur til!! ;)

Stine sagde ...

Hvis man ikke blev trist af den slags ville det jo egentlig bare betyde, at det ikke betød noget alligevel. Men det gør det jo ikke nemmere at komme igennem, tværtimod.

Jeg håber, at din mor ikke får så mange bivirkninger, på trods af den hårde kemo. Og så håber jeg I får en hyggelig weekend, trods alt!

Helle K. sagde ...

Jeg sender varme tanker og et stort kram til dig og din mor. Ord er så små, når man kæmper mod sygdom. God lørdag aften.

Kagekonen sagde ...

Tusind tak for jeres søde ord, de varmer rigtig meget.

Ulla sagde ...

Jeg kan nu godt forstå du har shoppet lidt, det er en hård tid for din mor og familien, håber det bedste for jer... her skulle være en krammesmiley.


Du har fået de gode bogstaver kan jeg se, jeg er så glad for mine, og dit valg af garn til cherryen ser rigtigt lækkert ud.

Janne sagde ...

Sender bare lige lidt varme tanker til dig og din mor. Det er næsten ikke til at bære.... Men det skal man jo, og det gør man så.

Kagekonen sagde ...

Åh, hvor alle jeres hilsner varmer. Her til aften er mit humør lidt bedre ... jeg har endda fået lavet fødselsdags kage til min søster som fylder år i morgen.

Min mor er stærk og hun kæmper. Vi ved alle at hun ikke kan vinde, men måske kan hun vinde lidt tid... og det er jo også værd at tage med.

Deborah sagde ...

Puha, jeg føler med dig!!! Jeg har mistet min mor ganske pludseligt! Og det var og er netop den eneste trøst, at jeg ikke skulle igennem noget lignende, du er nu! Øv osse! Ja, lad os håbe, hun vinder tid, og at hun kan få noget tid uden for mange lidelser. Trøstekram fra mig også!

marianne sagde ...

Det er så uretfærdig og der findes ingen rationel forklaring. Jeg forundres kontant over alle reklamer for pensioner, mursten, golf, pensionistlivet osv. Hvad med her og nu - nyd livet imens vi kan. Jeg er ikke pessimist, men livet er som porcelæn. Nogen gange holder det livet ud - nogen gange går der et skår i det og andre gange går det i stykker imellem hænderne på os.
Det der med shopping kender jeg godt til - i afmagt for følelserne - for det er så svært - hvor skal man rette dem hen?
Begynd på en dagbog - skriv ned.
Hvorfor du er ked af det? Skriv dagens lyspunkt ned (det findes) - skriv - skriv det er så lindrende for den smerte. Tal med din Mor - hun er sikkert istand til at klare smerten bedre end dig - det kan lyde mærkeligt, men sådan er det. Gå nogle lange turer hvor du "raser" ud - tag ned til vandet og skrig ud i mod bølgerne - tro mig det lindre. Bag en kage der viser dine følelser.....
Jeg tænker på dig

Lene sagde ...

kagekone, din bemærkning om at få lidt mere tid skal du hægte dit håb på. Min mor har i flere år levet med kræften i sin krop, men den har kunnet holdes nede, nu er den dukket op igen, så vi håber lige som du og din familie. Knus og varme tanker herfra.

Sifka sagde ...

Varme tanker og knus herfra.

Kagekonen sagde ...

1000 tak for alle jeres søde ord, varme tanker og virtuelle kram. Marianne, tak for rådet om dagbogen det tror jeg, at jeg vil overveje... Jeg bruger ofte skoven som "skraldespand" for mine følelsesmæssige frustrationer, det giver en dejlig ro i sindet.
Lene, det gør mig ondt at også din mor kæmper med/mod kræften, men du har ret i, at håbet om mere tid, er det der holder os oppe...

Stine Helene sagde ...

Kære Kagekone
Du slår mig som et fantastisk ægte menneske og modig. Det er modigt at dele med andre, det er især modigt at dele den modgang man møder i livet.

Livet ER både uretfærdigt og retfærdigt, bare sjælent på samme tid. Som menneske håber og tror jeg på, at når vi i sidste ende gør regnskabet op, så vinder retfærdigheden og det gode.

I mellemtiden, så MÅ man gerne være ked og led ved det der også kommer med.

De smukkeste tanker!