søndag, november 04, 2007

I skoven skulle være gilde...

Hold op, hvor var der mange mennesker, der som os havde fundet vej til Dyrehaven denne pragtfulde søndag formiddag. Vi benyttede lejligheden til en omgang familiesammenføring... cykelbudet med kæreste kom fra Nørrebro, myndlingen, husbonden og jeg drog afsted fra Vestegnen og min far kom sin dejlige knapstrupper Faustino i traileren og så mødtes vi alle på Bakkens parkeringsplads.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var næsten ingen vind. Skoven havde i klædt sig de smukkeste farver og stod festpyntet i gyldne farver klar til at modtage både heste, ryttere og tilskuere...

Skovens dyr var også på plads, inde mellem træerne i sikker afstand fra tilskuere og heste.

Heldigvis var der plads til os alle, så vi nød at hele familien var taget i skoven for at se morfar og Faustino ride årets sidste jagt. Det gik forrygende... afsted over stepperne og hu-hej ned over sandskredet...

Det er kun 2. år min far ridder jagt på Faustino. For et par år siden blev hans elskede og trofaste hest Didrik pensioneret og min far måtte lige omkring en halv tosset fuldblodsracer inden han fandt Faustino, der som Didrik er en knapstrupper. Faustino har et dejligt temperament og de to arbejder rigtig godt sammen, så han blev siddende på hesten hele vejen igennem... der var ellers mange der måtte en tur i vandet i Magasindammen.

Sidste år lavede jeg en hubertusjagt inspireret kage til min far, der skulle have den med til en jagt-rytter-julefrokost. Den passer rigtig godt til dagens indlæg, så I får den lige at se... Hesten er som I måske kan se, lavet så den ligner Faustino...

6 kommentarer:

Helle sagde ...

Den hest på den kage, det er dog noget af det mest nuttede - på den frække måde - som jeg har set. Din far var nok ikke på tv, når han blev i sadlen, de viser altid billeder fra magasindammen i tv-avisen.
Dejlige billeder du har taget i Dyrehaven. Vejret igår var også perfekt til den slags. :-)

marianne sagde ...

Det må være et speciel oplevelse at se hubertus jagten når ens far deltager? Og sikke en (igen) skøn kage......

PiaT sagde ...

Er det din far, der red på den næsten hvide knabstrupper, som var omkring de 20 år til sidst, da den blev pensioneret? - min datter har redet Hubertusjagt på sin pony for 6-8 år siden og hun så meget op til "ham på den hvide knabstrupper" :-)
Mvh PiaT-Malmö

Kagekonen sagde ...

Velkommen til piat. Hvor hyggeligt at din datter kender min far, for det var lige præcis ham, der havde den "gamle" hvide knapstrupper Didrik.

Kathrine Frosted sagde ...

Hejsa. Det er lidt sjovt at se billeder af Mogens og Faustino herinde. Har lært dem begge 2 at kende, efter de er flyttet her til fyn.
Faustino er en fantastisk dejlig og smuk hest. Er helt fortabt i ham :)
Her er der lidt billeder fra jagter han rider på fyn:

Lensbaronens jagt 2009:
http://www.hestegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=154157

Jagt på Hagenskov gods på sydfyn:
http://www.hestegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=193674

Jagt i kolding:
http://www.hestegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=144299

Har været opppe og ride Faustino en gang:
http://images.hestegalleri.dk/uploads_alb_large_wm/2112442_l.jpg

Hvis du vil have nogle så skriv til mig på Kathrinefrosted@yahoo.dk

MVH. Kathrine frosted 15 år

Kathrine Frosted sagde ...

Så har jeg sendt dig alle de billeder, jeg har af din far og Faustino til jagter.