søndag, januar 06, 2008

Så er julen båret ud

Så blev det Hellig 3 Kongers dag og dermed slutter julen for os. I går pillede vi pynten af juletræet og resten af huset, bar træet til flisning og pynten i kælderen. Nu er har bart og lidt tomt... men om et par dage har jeg vendet mig til det.

I går aftes var husbonden og jeg i biografen, det plejer vi ellers aldrig at være, og nu har vi været afsted 2 gange i løbet af en måned... I går så vi American Gangster med Denzel Washington og Russel Crowe i hovedrollerne.

Det er en barsk men hamrende god film om Harlems store narkobagmand i 1960'erne og 70'erne. Filmen har fået rigtig gode anmeldelser og får også min varmeste anbefaling.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Julepynten er også pillet ned her hos os.
Det bliver lige kortvarigt så tomt. Men egentlig synes jeg også det er helt rart, nu trænger jeg snart til forår... :-)

Kagekonen sagde ...

Jeg var faktisk i haven for at kigge efter erantis og de er på vej... så foråret er "lige om hjørnet"