Jeg får da rigtig styret min lyst til at lave og dekorere kager i øjeblikket... I morgen skal Mikkels 18 års fødselsdag fejres og ingen fødselsdag uden kage.
Mikkel har spansk i gymnasiet, så det var jo oplagt at lave en kopi af Gyldendals røde, som han kender rigtig godt...
Denne ordbog har dog et helt andet indhold end Gyldendals, idet den er fuld af chokoladekage og chokoladetrøffel overtrækket er som sædvanlig sugarpaste.
Mange af jer var vilde med den deep-pan pizza jeg lavede i sommer, det var Mikkels mor også, så jeg måtte lave en kopi. Næste gang nogen vil ha' fast-food kager tror jeg nu jeg vil prøve en cheese-burger...
Denne pizza er dog noget sødere end dem fra min lokale pizza-pusher (som venligst har leveret æsken) den indeholder lagkagebunde og den efterhånden klassiske jordbær-rabarbermousse også pizzaen er overtrukket med sugarpaste. Skinke, pepperoni, champignon, peberfrugt, oliven og ost er lavet af sugarpaste tilsat en lille smule tyllose. Tomatsaucen er helt almindelig smørcreme tilsat rød pastafarve.
Nu er det weekend og i morgen er der blog-øl på Bryggen. Jeg glæder mig så meget.
fredag, januar 18, 2008
Ugens kager
Indsendt af Kagekonen kl. 13.35
Etiketter: deep-pan pizza, ordbog
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
du er en sand kagekunstner :-)
og I må hygge jer, gid jeg kunne have været med.
For fanden, hvor er du bare dygtig.
De ser så flotte ud begge to, at det næsten er synd at spise dem.
Men kun næsten ;)
Send en kommentar