tirsdag, februar 10, 2009

Jeg skulle bare lige...

Kender I det, man smutter lige forbi en bestemt butik, med et helt enkelt og defineret ærinde... i lørdags var jeg et smut i Lyngby. Jeg havde flere ærinder, der krævede specialbutikker og de findes i rigt mål i området omkring Lyngby Hovedgade. Hos Fru Hurup skulle der provianteres te, for hun forhandler Kusmi i løs vægt. Fru Hurup har også mange andre skønne sager og da jeg kom ind af døren, var der fuld gang i dekorering af de fineste cupcakes. Fruen er nemlig forhandler af Wiltons produkter og havde fået besøg af selveste Specialkøbmanden, der stod og viste kunderne, hvor let det er, at få en cupcake til at ligne en million...


Så var det jo, at jeg ikke kunne holde min mund... og pludselig faldt i snak med fruen, og nu ser det ud til at vi i løbet af den nærmeste fremtid kan afholde kurser i dekorering af cupcakes i Lyngby. Selvfølgelig med produkter fra Wilton, så jeg skal lige selv have prøvet dem af...


Så mit lille smut til Lyngby tog lige lidt længere tid end planlagt, men jeg nåede det hele alligevel. Hvis du er i nærheden, så er Fru Hurup bestemt et besøg værd...

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg kender godt til at visse besøg i visse butikker kan tage længere tid end beregnet (strikkebutikker for mit vedkommende hehe)
Hvor spændende at du skal lave kurser i en butik også...rigtig god fornøjelse :-)

Lene sagde ...

Nu må du gøre reklame for dit kursus i butikken :-)så vi kan finde vej til en god oplevelse :-)

Anonym sagde ...

Kære søde Kagekone..
Nu har jeg sultent fulgt med i din blog i et stykke tid. Det har givet mig modet til at bestemme mig for, at min bryllupskage ikke bare skal være en enkelt kage, men flere smukke kager! og..jeg vil være med til at bage dem selv (eller nogle af dem..:-)
Jeg håber at du vil annoncere dit kursus på din blog, det er en helt ny verden der er ved at åbne sig for mig med frosting,sugarpaste osv.
KH
Sarah

Anonym sagde ...

Ingen tur til Lyngby uden at min vej falder forbi fru Hurup. Jeg elsker den butik - og har forelsket mig i et cupcake stativ! Lyder spændende med dine kurser. k.h. Mette

Bell sagde ...

Hej Pia!
Har sendt en returmail til dig ang: kursus.
Jeg ville bare lige lægge en besked her, da du jo har haft kludder i din mail og ikke svarede tilbage lige med det samme.
Mvh Bell

Anonym sagde ...

åh, hvor er det bare indbydende!